Mit hjerte græder !;(

Jeg har lige haft min søn i en uge og han skulle hjem til sin far idag (mandag) vi har han 7/7 og har kørt sådan siden janaur med mange nedture

 

Jeg valgte at holde ham hjemme i dag så vi bare ku rå hygge og ringer så til min x for at sige at jeg kommer over med guldet sener på dagen, så ringer han til mig 2 timer efter og siger at han godt ville ha aksel nu det så fint nok så jeg pakker sammen og gå over med basse og bliver taget imod af en pisse negativ mand altså min søn far han sage til mig - du skal ikke tro at vi bare kan tag ham som det passer dig fordi ikke kan finde ud af at aflever ham i dagpleje, bare fordi vi går hjemme så ar vi andet og lave. Jeg sage så til ham at jeg har ikke sagt til dig at du skulle ha ham nu og her men hvis det er et så stort problem så tager jeg ham med hjem igen. Så sage han bare nej jeg skal nok selv tag ham..

 

Jeg bliver mere og mere ked af det for vær han skal hjem til sin far. Og har næsten ikke lyst til at aflever ham  

Nu sidder jeg og ikke kan finde ud af om jeg skal kontakte statsforvaltningen.

Undskyld stavefejl skriver fra min mobil. Tak fordi i gad læse med

Jeg ville uden tvivl kontakte dem. Den der er led..
Men der kan jo være lang vente tid

Jeg ville kontakte statsforvaltningen.

LouiseVous skriver:

Jeg ville uden tvivl kontakte dem. Den der er led..
Men der kan jo være lang vente tid

Jeg går gerne den tid igennem jeg tror jeg har de beste kort på hånden han har sin adresse hos mig og så er han kun 21 mdr

I dag går statsforvaltningen ind for, at barnet også ser far....Hvilket også er bedst!!!   Men de fastsætter tider, og dage hvilket kan være din hjælp;-) Så behøver du også kun den kontakt der skal være!!! Så skynd dig at sende dem et brev;-)  Held og lykke;-) 

Nu er det altså ikke for at kanøfle dig, jeg syntes tit jeg hører den der, min eks er en spade, og han er sur, osv. Jeg kontakter statsforvaltningen.  I stedet for at forsøge at løse problemet i en stille og rolig dialog. Børnene i disse sager ender oftest med at stå tilbage og være kede af at mor og far er uvenner og barnet betaler prisen her hvor barnet enten bliver nægtet at se sin far, eller samværet boover skåret så meget med og barnet bliver enormt ked af det fordi at han/hun pludselig ikke ser sin far så meget som før, fordi at mor og far ikke kan tale sammen. 

 

Jeg får altid lust til at sige, så tag ker sammen for jeres unges skyld. I kan jo som forældre godt have et 'proffessionelt' forhold tilhinanden hvor i planlægger tidspunkt, dag og hvor længe jeres barn skal være hos den ene Og den anden. Hvis ordningen i har ikke virker for barnet så tilpasser i den for barnets skyld og ikke for jeres egen.  Keg kan godt forstå dt er svært fordi det er en eks. Men det er jo dit barns far som jeres barn elsker, det kan man ikke tage fra dem og det skal man ikke tage fra dem.  

Hilsen isabella, som selv var skilsmissebarn og blev totalt ødelagt af at mine forældre ikke kunne tale/ arbejde sammen når det kom til samvær. 

Isabella_mor skriver:

Nu er det altså ikke for at kanøfle dig, jeg syntes tit jeg hører den der, min eks er en spade, og han er sur, osv. Jeg kontakter statsforvaltningen.  I stedet for at forsøge at løse problemet i en stille og rolig dialog. Børnene i disse sager ender oftest med at stå tilbage og være kede af at mor og far er uvenner og barnet betaler prisen her hvor barnet enten bliver nægtet at se sin far, eller samværet boover skåret så meget med og barnet bliver enormt ked af det fordi at han/hun pludselig ikke ser sin far så meget som før, fordi at mor og far ikke kan tale sammen. 

 

Jeg får altid lust til at sige, så tag ker sammen for jeres unges skyld. I kan jo som forældre godt have et 'proffessionelt' forhold tilhinanden hvor i planlægger tidspunkt, dag og hvor længe jeres barn skal være hos den ene Og den anden. Hvis ordningen i har ikke virker for barnet så tilpasser i den for barnets skyld og ikke for jeres egen.  Keg kan godt forstå dt er svært fordi det er en eks. Men det er jo dit barns far som jeres barn elsker, det kan man ikke tage fra dem og det skal man ikke tage fra dem.  

Hilsen isabella, som selv var skilsmissebarn og blev totalt ødelagt af at mine forældre ikke kunne tale/ arbejde sammen når det kom til samvær. 

 Enig ..

Det er synd for barnet at mor og far ik kan tale sammen på en ordentlig måde .. Han kan tydelig mærke det ikke fungerer mellem jer . 

Jeg syns virkelig i skal snakke om det , i stedet for bare at gå til statsforvaltningen med det , det er jo ikke deres problem .. Det sys jeg selv i skal løse ..

Isabella_mor skriver:

Nu er det altså ikke for at kanøfle dig, jeg syntes tit jeg hører den der, min eks er en spade, og han er sur, osv. Jeg kontakter statsforvaltningen.  I stedet for at forsøge at løse problemet i en stille og rolig dialog. Børnene i disse sager ender oftest med at stå tilbage og være kede af at mor og far er uvenner og barnet betaler prisen her hvor barnet enten bliver nægtet at se sin far, eller samværet boover skåret så meget med og barnet bliver enormt ked af det fordi at han/hun pludselig ikke ser sin far så meget som før, fordi at mor og far ikke kan tale sammen. 

 

Jeg får altid lust til at sige, så tag ker sammen for jeres unges skyld. I kan jo som forældre godt have et 'proffessionelt' forhold tilhinanden hvor i planlægger tidspunkt, dag og hvor længe jeres barn skal være hos den ene Og den anden. Hvis ordningen i har ikke virker for barnet så tilpasser i den for barnets skyld og ikke for jeres egen.  Keg kan godt forstå dt er svært fordi det er en eks. Men det er jo dit barns far som jeres barn elsker, det kan man ikke tage fra dem og det skal man ikke tage fra dem.  

Hilsen isabella, som selv var skilsmissebarn og blev totalt ødelagt af at mine forældre ikke kunne tale/ arbejde sammen når det kom til samvær. 

Jeg er virkelig enig med dig... Er ikke selv skilsmissebarn og har (gudskelov) ikke stået i situationen, men kan godt forstå det kan være svært at bevare et godt forhold til sin eks. Men kan statsforvaltningen ikke også være en slags mægler i sager som denne, hvor det er svært for mor og far at tale sammen?

Åårh altså..
Jeg blir sku så ked når jeg læser alle de kommentarer om at vi forældre bare kan tage os sammen og samarbejde..
Det er fandme så nemt at stå på sidelinien og sige det...
Jeg har selv to børn der er dele børn.. Den største er lige begyndt at se sin far efter 5 år uden kontakt.. Og det er noget jeg har kæmpet for skulle ske længe.. Så jeg er IKKE en af de mødre der forhindre faderen i at se sit barn bare så det er slået fast..
Men jeg kæmper i øjeblikket med den mindstes far.. Og når man skal samarbejde kræver det ligesom at begge parter kan se ud over deres egen næsetip og sætte barnet først.. Og hvis den ene ikke kan det feks faderen ( ku lige så godt være moderen) så er det jo bare umuligt at få et samarbejde op og køre.. Og af erfaring er det enormt frustrerende at prøve pg prøve men at modparten bare IKKE er til at tale fornuftigt med.. Og man kæmper jo en forgæves kamp om det samarbejde.. Det kræver to at samarbejde men det kræver altså kun en at ødelægge det!!
Så sys det er tarveligt bare at smide en kommentar om at Ts bare skal tage sig sammen og samarbejde.. Det er danne bare ikke altid så let som nogen gør det til..
Til Ts jeg forstår godt dom frustration.. Og jeg ville også kontakte statsforvaltningen og bede om et møde derinde.. Det blir mm altså ikke en dårligere mor af.. Tværtimod.. Sys det er værre bare at lade stå til og kæmpe en kamp om samarbejde der muligvis ikke kan få en ende.. Det går mere ud over barnet i min verden..
Ved selvfølgelig ikke hvor længe i har boet sammen mens jeres barn har været til..men en 7/7 ordning fungere jo ikke for alle børn og slet ikke ved forældre der ikke kan samarbejde..

Så fat i statsforvaltningen og se om de ikke kan hjælpe jer.. De sidder der af en grund søde

Åårh altså..
Jeg blir sku så ked når jeg læser alle de kommentarer om at vi forældre bare kan tage os sammen og samarbejde..
Det er fandme så nemt at stå på sidelinien og sige det...
Jeg har selv to børn der er dele børn.. Den største er lige begyndt at se sin far efter 5 år uden kontakt.. Og det er noget jeg har kæmpet for skulle ske længe.. Så jeg er IKKE en af de mødre der forhindre faderen i at se sit barn bare så det er slået fast..
Men jeg kæmper i øjeblikket med den mindstes far.. Og når man skal samarbejde kræver det ligesom at begge parter kan se ud over deres egen næsetip og sætte barnet først.. Og hvis den ene ikke kan det feks faderen ( ku lige så godt være moderen) så er det jo bare umuligt at få et samarbejde op og køre.. Og af erfaring er det enormt frustrerende at prøve pg prøve men at modparten bare IKKE er til at tale fornuftigt med.. Og man kæmper jo en forgæves kamp om det samarbejde.. Det kræver to at samarbejde men det kræver altså kun en at ødelægge det!!
Så sys det er tarveligt bare at smide en kommentar om at Ts bare skal tage sig sammen og samarbejde.. Det er danne bare ikke altid så let som nogen gør det til..
Til Ts jeg forstår godt dom frustration.. Og jeg ville også kontakte statsforvaltningen og bede om et møde derinde.. Det blir mm altså ikke en dårligere mor af.. Tværtimod.. Sys det er værre bare at lade stå til og kæmpe en kamp om samarbejde der muligvis ikke kan få en ende.. Det går mere ud over barnet i min verden..
Ved selvfølgelig ikke hvor længe i har boet sammen mens jeres barn har været til..men en 7/7 ordning fungere jo ikke for alle børn og slet ikke ved forældre der ikke kan samarbejde..

Så fat i statsforvaltningen og se om de ikke kan hjælpe jer.. De sidder der af en grund søde