Nu må jeg da konstatere at jeg virkelig er gravid... Ikke fordi jeg havde problemer med at regne det ud i forvejen, mange positive tests, konstant kvalme, ømme bryster og humørsvingninger...
Men nu skete det som jeg virkelig har fortrængt mens jeg var gravid med Silas, det poppede dog alt sammen frem i hovedet igen da det skete lige nu....
Jeg kastede op... Der er altså virkelig ikke særlig meget der slår det at sidde på sine knæ, foroverbøjet med hovedet i tønden, samtidig med at man holder sit hår og for hver gang man får en opkastsrefleks så pisser man lidt mere i bukserne... Det er så ydmygende og jeg føler mig endnu engang som en af de mest utiltrækkende kvinder på hele jorden.... 
Kan huske at det begyndte omkring samme tid da jeg ventede Silas og blev ved til ca. en uge før jeg fødte... Tænk at jeg skal til at skulle det igennem igen... Puha, selvfølgelig er det vidunderligt at være gravid, men hold da helt op hvor man virkelig fortrænger en masse efter man har født... Tror det er derfor man gør det igen, det virkede ikke så slemt da man så lå med den her lille vidunderlige skat i armene, men nu hvor jeg oplever det igen, så kan jeg godt se at det bare blev gemt godt væk i baghovedet indtil næste gang...
Ja sorry for mit brok, havde bare lige behov for at dele med nogle.... 
Anmeld
