Sofia24 skriver:
Ihh 1000 tak for din historie 
Sikke mange dage du er gået over tid hver gang!! Må jeg spørge hvor mange år det er siden, for det er jo ikke helt efter retningslinierne i dag?
Men det lyder bare perfekt at du selv gik i gang 2. gang og jeg har det præcis som du beskriver - er frustreret og lidt træt af at min krop "ikke ka hitte ud af det", men den er som du selv beskriver nok bare ikke helt klar endnu...
Og det er heller ikke en monster-stor baby vi skal have, så det kan vel gå at gå de dage over tid...
Hvor store nogle børn fik du når du gik så mange dage over tid?

Ja, det er rigtig mange dage!
Men det skal jeg åbenbart bare...!
Vores søn blev 11 år i maj, og vores datter fyldte 8 år i sidste uge, så det er en del år siden!
De er forresten begge født i Aalborg.
Vores anden datter blev som sagt født sidste år (i Viborg), og dengang blev man sat i gang, når man var 42+0.
Nu har de ændret retningslinierne igen, så når jeg skal føde til oktober i Viborg bliver man tilbudt igangsættelse, når man er 41+3. Man kan dog vælge at vente (det kan man i øvrigt altid), men så anbefaler de igangsættelse, når man er 41+5. Det har jeg tænkt mig at følge, så jeg bliver sat i gang, når jeg er 41+5 - medmindre det usandsynlige skulle ske, og jeg går i fødsel af mig selv inden!
Ja, jeg var SÅ glad, da jeg endelig gik i fødsel af mig selv anden gang og det endte med en naturlig vaginal fødsel.
Jeg krydser fingre for, at det samme sker for dig!


Hov, vores børn var forresten 3880 g, 4020 g og 3670 g, så de var jo ikke vanvittigt store, når man tænker på, hvor mange dage jeg gik over. 