Farmor favoriser hendes børnebørn. Hvad skal jeg gøre?

Dette er et meget alvorligt emne, derfor ønsker jeg gerne at folk tager mig og mit store problem seriøs. Sagen kort: Jeg er en pige med mand og barn, min mands brors kone(svigerinden) og jeg ventede på samme tid og vi nedkom med 2-3 måneders mellemrum. Sagen er nu at jeg ofte oplever at min svigermor fremhæver det andet par og deres barn, ikke kun for mig, men når vi er til familie sammenkomster, snakker hun om hvor dygtig hendes andet barnebarn er og nævner ikke vores barn medmindre hun bliver mindet om at der altså også er et barnebarn mere. Jeg er så ked af det for mit barns vegne, h*n forstår intet nu, det ved jeg godt, men senere vil jeg hade at h*n kom og spurgte mig hvorfor (det andet barn) måtte sådan og sådan mere end ham, og hvorfor der blev fokuseret på det andet barn ved mit barns fødselsdag osv. osv.

Jeg ved godt at jeg lyder meget direkte, men jeg ønsker ingen misforståelser, fakta er sådan:

Jeg har af flere omgange konstateret at min svigermor favoriserer min svigerinde, svoger og deres fælles barn. Jeg vil ikke nævne eksempler, da jeg simpelthen kunne skrive en hel novelle om det, og hvis jeg skal være ærlig så ønsker jeg ikke at dette indlæg skal handle om hvorvidt hun gør hvad, men handle om hvad JEG kan gøre for at beskytte mit barn for disse ulykkeligheder. Og jeg skal lige sige at jeg ofte har været i tvivl om hun nu rigtig nok gjorde forskel på os eller om det bare var mig der forestillede mig det, men jeg kan sige at mine veninder kan sige det samme, de mærker hvor meget hun er hos dem og deres barn fremfor os og vores, selv andre i familien har været henne og spørge min mand og jeg og vi ikke var kede af alt den forskel der blev gjort på os.

Og her står jeg så! Hvad mener I JEG kan gøre for min søn. Jeg har tænkt alle muligheder igennem.
Burde jeg:

1. Lade det være og håber at hun selv indser hvor meget hun splitter os ad og hvor meget hun gør os ked af det?
2. Snakke med hende og håbe på en ændring?
3. Snakke med hende, og nærmest give hende et ultimatum, ændr dig ellers får du os ikke at se, fordi jeg ikke kan regne med hvad du gør ved vores barn?
4. Eller noget helt fjerde...?

Og jeg vil meget gerne høre beretninger fra jer andre, hvad gjorde I da I stod mine sko. Kunne det blive bedre?

Jeg vil også gerne høre fra folk om den effekt I føler at favorisering, har gjort ved jer og jeres barn?

Vil I ikke være søde at citer mit indlæg, så jeg får beskeder når alle skriver.

Giv mig gode råd og giv mig gerne en guidelinje, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, hvordan jeg skal gribe dette an! Jeg har selv været udsat for at min søster var bedre end jeg selv var som barn. Og det har efterladt mange: HVORFOR'er i mit hovedet, som jeg denne dad i dag ikke har en afklaring på. Det eneste jeg ved er at jeg elsker vores barn og han må på ingen opleve dette svigt fra folk, der skulle forestille at elske ham.

MVH Den knuste mor.

Det må godt nok være hårdt, har svært ved at forstå hvordan nogle kan finde på at være sådan

Hvis jeg var dig, så ville jeg snakke det godt igennem med min mand, og så enten få ham til at snakke med hende, eller jer begge to, tror det kan gøre mere skade end gavn hvis du snakker med hende alene, så vil hun sikkert føle du er den 'onde' svigerdatter, men hvis din mand er med, må hun da lytte, det jo trods alt hendes søn.

Håber i finder ud af det, og din svigermor indser hvad hun gør ved jeres familie.

Anonym skriver:

Dette er et meget alvorligt emne, derfor ønsker jeg gerne at folk tager mig og mit store problem seriøs. Sagen kort: Jeg er en pige med mand og barn, min mands brors kone(svigerinden) og jeg ventede på samme tid og vi nedkom med 2-3 måneders mellemrum. Sagen er nu at jeg ofte oplever at min svigermor fremhæver det andet par og deres barn, ikke kun for mig, men når vi er til familie sammenkomster, snakker hun om hvor dygtig hendes andet barnebarn er og nævner ikke vores barn medmindre hun bliver mindet om at der altså også er et barnebarn mere. Jeg er så ked af det for mit barns vegne, h*n forstår intet nu, det ved jeg godt, men senere vil jeg hade at h*n kom og spurgte mig hvorfor (det andet barn) måtte sådan og sådan mere end ham, og hvorfor der blev fokuseret på det andet barn ved mit barns fødselsdag osv. osv.

Jeg ved godt at jeg lyder meget direkte, men jeg ønsker ingen misforståelser, fakta er sådan:

Jeg har af flere omgange konstateret at min svigermor favoriserer min svigerinde, svoger og deres fælles barn. Jeg vil ikke nævne eksempler, da jeg simpelthen kunne skrive en hel novelle om det, og hvis jeg skal være ærlig så ønsker jeg ikke at dette indlæg skal handle om hvorvidt hun gør hvad, men handle om hvad JEG kan gøre for at beskytte mit barn for disse ulykkeligheder. Og jeg skal lige sige at jeg ofte har været i tvivl om hun nu rigtig nok gjorde forskel på os eller om det bare var mig der forestillede mig det, men jeg kan sige at mine veninder kan sige det samme, de mærker hvor meget hun er hos dem og deres barn fremfor os og vores, selv andre i familien har været henne og spørge min mand og jeg og vi ikke var kede af alt den forskel der blev gjort på os.

Og her står jeg så! Hvad mener I JEG kan gøre for min søn. Jeg har tænkt alle muligheder igennem.
Burde jeg:

1. Lade det være og håber at hun selv indser hvor meget hun splitter os ad og hvor meget hun gør os ked af det?
2. Snakke med hende og håbe på en ændring?
3. Snakke med hende, og nærmest give hende et ultimatum, ændr dig ellers får du os ikke at se, fordi jeg ikke kan regne med hvad du gør ved vores barn?
4. Eller noget helt fjerde...?

Og jeg vil meget gerne høre beretninger fra jer andre, hvad gjorde I da I stod mine sko. Kunne det blive bedre?

Jeg vil også gerne høre fra folk om den effekt I føler at favorisering, har gjort ved jer og jeres barn?

Vil I ikke være søde at citer mit indlæg, så jeg får beskeder når alle skriver.

Giv mig gode råd og giv mig gerne en guidelinje, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, hvordan jeg skal gribe dette an! Jeg har selv været udsat for at min søster var bedre end jeg selv var som barn. Og det har efterladt mange: HVORFOR'er i mit hovedet, som jeg denne dad i dag ikke har en afklaring på. Det eneste jeg ved er at jeg elsker vores barn og han må på ingen opleve dette svigt fra folk, der skulle forestille at elske ham.

MVH Den knuste mor.

Jeg synes at du skal snakke det igennem med din mand evt snakke nogle eksempler igennem også snakke med svigermor om det.... Håber det hjælper for det må sku ikk være sjovt.....

Lotus86 skriver:

Det må godt nok være hårdt, har svært ved at forstå hvordan nogle kan finde på at være sådan

Hvis jeg var dig, så ville jeg snakke det godt igennem med min mand, og så enten få ham til at snakke med hende, eller jer begge to, tror det kan gøre mere skade end gavn hvis du snakker med hende alene, så vil hun sikkert føle du er den 'onde' svigerdatter, men hvis din mand er med, må hun da lytte, det jo trods alt hendes søn.

Håber i finder ud af det, og din svigermor indser hvad hun gør ved jeres familie.

Jeg siger tak for dit råd, jeg sidder nu foran computeren med pen og papir og der skal ske noget NU også skriver jeg lige de gode råd med til "forhandlingen".
Det lyder som en rigtig god ide kan godt forstå at hvis jeg tropper og selv og giver hende min mening, at det så vil få hende til at holde mere af de andre. Sagen er faktisk lidt hvis jeg skal være ærlig at jeg ikke 100% ved hvor jeg har min mand henne ift. dette dilemme. Vi kan blive enige om at han også elsker vores barn og ønsker vores barn det bedste, dog kunne jeg tænke at han ikke mener det er så alvorligt problem, dette. Og han kan måske ikke forestille sig at det kunne komme så langt ud at vores barn ligefrem følte svigt af hans egen farmor.

Du har helt ret i at det er en svært emne, specielt når du står og måske skal konfrontere hende med det. 

Man høre ofte om mormor/farmor-emner. Det er nemmere at være mormor, da ens datter oftest ringer til egen mor og fortæller om barnet, hvorimod en søn måske ikke ringer så ofte og fortæller om barnet til en farmor. Så måske føler farmor slet ikke så tæt et bånd til jeres barn - og det er bestemt ikke jeres skyld, og det er ingen undskyldning for at favoritisere det ene frem for det andet, da de begge er lige tæt familiemedlem. 

Selvom det må være svært, så ville jeg forsøge at sætte os ned, farmand, farmor og jeg, og få snakket ud. Simpelthen lægge det ud hvad i ser og hvad i føler. Det bekymre jer jo. Måske bliver hun overvældet over "beskyldningen" og måske var hun slet ikke klar over udstrækningen af problemet og har bare brug for et wake-up-call.. Og så håber jeg at bare en enkelt samtale vil kunne ændre situationen - måske skal hun bare lige selv erkende det. Først når hun er klar over det kan hun gøre noget aktivt. 

Anonym skriver:

Dette er et meget alvorligt emne, derfor ønsker jeg gerne at folk tager mig og mit store problem seriøs. Sagen kort: Jeg er en pige med mand og barn, min mands brors kone(svigerinden) og jeg ventede på samme tid og vi nedkom med 2-3 måneders mellemrum. Sagen er nu at jeg ofte oplever at min svigermor fremhæver det andet par og deres barn, ikke kun for mig, men når vi er til familie sammenkomster, snakker hun om hvor dygtig hendes andet barnebarn er og nævner ikke vores barn medmindre hun bliver mindet om at der altså også er et barnebarn mere. Jeg er så ked af det for mit barns vegne, h*n forstår intet nu, det ved jeg godt, men senere vil jeg hade at h*n kom og spurgte mig hvorfor (det andet barn) måtte sådan og sådan mere end ham, og hvorfor der blev fokuseret på det andet barn ved mit barns fødselsdag osv. osv.

Jeg ved godt at jeg lyder meget direkte, men jeg ønsker ingen misforståelser, fakta er sådan:

Jeg har af flere omgange konstateret at min svigermor favoriserer min svigerinde, svoger og deres fælles barn. Jeg vil ikke nævne eksempler, da jeg simpelthen kunne skrive en hel novelle om det, og hvis jeg skal være ærlig så ønsker jeg ikke at dette indlæg skal handle om hvorvidt hun gør hvad, men handle om hvad JEG kan gøre for at beskytte mit barn for disse ulykkeligheder. Og jeg skal lige sige at jeg ofte har været i tvivl om hun nu rigtig nok gjorde forskel på os eller om det bare var mig der forestillede mig det, men jeg kan sige at mine veninder kan sige det samme, de mærker hvor meget hun er hos dem og deres barn fremfor os og vores, selv andre i familien har været henne og spørge min mand og jeg og vi ikke var kede af alt den forskel der blev gjort på os.

Og her står jeg så! Hvad mener I JEG kan gøre for min søn. Jeg har tænkt alle muligheder igennem.
Burde jeg:

1. Lade det være og håber at hun selv indser hvor meget hun splitter os ad og hvor meget hun gør os ked af det?
2. Snakke med hende og håbe på en ændring?
3. Snakke med hende, og nærmest give hende et ultimatum, ændr dig ellers får du os ikke at se, fordi jeg ikke kan regne med hvad du gør ved vores barn?
4. Eller noget helt fjerde...?

Og jeg vil meget gerne høre beretninger fra jer andre, hvad gjorde I da I stod mine sko. Kunne det blive bedre?

Jeg vil også gerne høre fra folk om den effekt I føler at favorisering, har gjort ved jer og jeres barn?

Vil I ikke være søde at citer mit indlæg, så jeg får beskeder når alle skriver.

Giv mig gode råd og giv mig gerne en guidelinje, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, hvordan jeg skal gribe dette an! Jeg har selv været udsat for at min søster var bedre end jeg selv var som barn. Og det har efterladt mange: HVORFOR'er i mit hovedet, som jeg denne dad i dag ikke har en afklaring på. Det eneste jeg ved er at jeg elsker vores barn og han må på ingen opleve dette svigt fra folk, der skulle forestille at elske ham.

MVH Den knuste mor.

hvad siger din mand til det har han det på samme måde og hvad syntes han at i skal gøre ved det ?

syntes det er vigtig at dig og din mand bliver enige om hvad der skal gøre og at i gør det sammen så det ikke er dig som svirdatter der skal være bussemanden og så sæt jer ned og snak med hende om hvorfor hun gør som hun gør og hvordan det følges og at i bliver spurt af andre om det ikke gøre ondt at hun gør som hun gør så hun kan indse at det ikke kun er jer men at også andre ser det.

men det er vigtig at i ikke overfalder hende med beskyldninger for så lukker de fleste i.

og der er ikke nogen børn der syntes det er rat at følge sig uden for og de børn der ikke følger sig set jamen de vil prøve at få opmærksomheden på en anden måde som tit ender men negativ opmærksomhed og så er det en ondt cirkel

Mettefpigen skriver:

Jeg synes at du skal snakke det igennem med din mand evt snakke nogle eksempler igennem også snakke med svigermor om det.... Håber det hjælper for det må sku ikk være sjovt.....

Det er som sagt et rigtig fornuftigt råd, og som jeg siger så er jeg lidt usikker på hvordan min mand vil tage dette. Vi før i tiden snakket om at det godt nok er utroligt at hun ikke anerkender vores barn mere end hun gør. Men så tror jeg heller ikke han har tænkt mere over det. Og jeg tror slet ikke at han tænker at hans mor kunne finde på at såre vores barn- ikke med vilje i hvert fald, men så mener han at hun heller ikke kunne finde på det ubevidst.
Men som sagt jeg har ikke snakket med min mand om lige præcis mine planer, men jeg har en lille formodning om at det er sådan det er i hans hoved. Han mener INTET ondt med det, men han tænker jo at det trods alt er hans mor og vores barns farmor.

Anonym skriver:

Jeg siger tak for dit råd, jeg sidder nu foran computeren med pen og papir og der skal ske noget NU også skriver jeg lige de gode råd med til "forhandlingen".
Det lyder som en rigtig god ide kan godt forstå at hvis jeg tropper og selv og giver hende min mening, at det så vil få hende til at holde mere af de andre. Sagen er faktisk lidt hvis jeg skal være ærlig at jeg ikke 100% ved hvor jeg har min mand henne ift. dette dilemme. Vi kan blive enige om at han også elsker vores barn og ønsker vores barn det bedste, dog kunne jeg tænke at han ikke mener det er så alvorligt problem, dette. Og han kan måske ikke forestille sig at det kunne komme så langt ud at vores barn ligefrem følte svigt af hans egen farmor.

Jeg kan godt forstå hvis det også er rigtig svært for din mand, sådanne konfrontationer er aldrig sjove, og det er måske især svært for ham at indse, at hans egen mor faktisk gør en forskel på jer og jeres barn, det er også derfor jeg synes du skal tage en lang snak med ham, få forklaret ham hvor ondt det gør på dig, og hvor meget du frygter det vil kunne påvirke jeres barn i fremtiden. Giv ham nogle konkrete eksempler, så han kan se det ikke bare er dig der er hys.

Anonym skriver:

Dette er et meget alvorligt emne, derfor ønsker jeg gerne at folk tager mig og mit store problem seriøs. Sagen kort: Jeg er en pige med mand og barn, min mands brors kone(svigerinden) og jeg ventede på samme tid og vi nedkom med 2-3 måneders mellemrum. Sagen er nu at jeg ofte oplever at min svigermor fremhæver det andet par og deres barn, ikke kun for mig, men når vi er til familie sammenkomster, snakker hun om hvor dygtig hendes andet barnebarn er og nævner ikke vores barn medmindre hun bliver mindet om at der altså også er et barnebarn mere. Jeg er så ked af det for mit barns vegne, h*n forstår intet nu, det ved jeg godt, men senere vil jeg hade at h*n kom og spurgte mig hvorfor (det andet barn) måtte sådan og sådan mere end ham, og hvorfor der blev fokuseret på det andet barn ved mit barns fødselsdag osv. osv.

Jeg ved godt at jeg lyder meget direkte, men jeg ønsker ingen misforståelser, fakta er sådan:

Jeg har af flere omgange konstateret at min svigermor favoriserer min svigerinde, svoger og deres fælles barn. Jeg vil ikke nævne eksempler, da jeg simpelthen kunne skrive en hel novelle om det, og hvis jeg skal være ærlig så ønsker jeg ikke at dette indlæg skal handle om hvorvidt hun gør hvad, men handle om hvad JEG kan gøre for at beskytte mit barn for disse ulykkeligheder. Og jeg skal lige sige at jeg ofte har været i tvivl om hun nu rigtig nok gjorde forskel på os eller om det bare var mig der forestillede mig det, men jeg kan sige at mine veninder kan sige det samme, de mærker hvor meget hun er hos dem og deres barn fremfor os og vores, selv andre i familien har været henne og spørge min mand og jeg og vi ikke var kede af alt den forskel der blev gjort på os.

Og her står jeg så! Hvad mener I JEG kan gøre for min søn. Jeg har tænkt alle muligheder igennem.
Burde jeg:

1. Lade det være og håber at hun selv indser hvor meget hun splitter os ad og hvor meget hun gør os ked af det?
2. Snakke med hende og håbe på en ændring?
3. Snakke med hende, og nærmest give hende et ultimatum, ændr dig ellers får du os ikke at se, fordi jeg ikke kan regne med hvad du gør ved vores barn?
4. Eller noget helt fjerde...?

Og jeg vil meget gerne høre beretninger fra jer andre, hvad gjorde I da I stod mine sko. Kunne det blive bedre?

Jeg vil også gerne høre fra folk om den effekt I føler at favorisering, har gjort ved jer og jeres barn?

Vil I ikke være søde at citer mit indlæg, så jeg får beskeder når alle skriver.

Giv mig gode råd og giv mig gerne en guidelinje, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, hvordan jeg skal gribe dette an! Jeg har selv været udsat for at min søster var bedre end jeg selv var som barn. Og det har efterladt mange: HVORFOR'er i mit hovedet, som jeg denne dad i dag ikke har en afklaring på. Det eneste jeg ved er at jeg elsker vores barn og han må på ingen opleve dette svigt fra folk, der skulle forestille at elske ham.

MVH Den knuste mor.

Jeg forstår godt at du er frustreret og ked!

Jeg ville nok starte med at lægge svigerne på is! Og se om de forstod et vink...
Hvis det ikke hjælper, så ville jeg (sammen med manden) tage en snak med dem, og spørge ind til hvorfor de ikke besøger jer af og til også.. Osv.
Gøre dem opmærksomme på at I føler jer tilsidesat, og fornemmer en forskelsbehandling!

Hvis de ikke mener at de gør forskel, så nævn eksempler.
Og hvis de stadig benægter, så må I stille dem et "ultimatum"..

Jeg ville blive også blive sur og ked hvis det var mig!

Gigl skriver:

Du har helt ret i at det er en svært emne, specielt når du står og måske skal konfrontere hende med det. 

Man høre ofte om mormor/farmor-emner. Det er nemmere at være mormor, da ens datter oftest ringer til egen mor og fortæller om barnet, hvorimod en søn måske ikke ringer så ofte og fortæller om barnet til en farmor. Så måske føler farmor slet ikke så tæt et bånd til jeres barn - og det er bestemt ikke jeres skyld, og det er ingen undskyldning for at favoritisere det ene frem for det andet, da de begge er lige tæt familiemedlem. 

Selvom det må være svært, så ville jeg forsøge at sætte os ned, farmand, farmor og jeg, og få snakket ud. Simpelthen lægge det ud hvad i ser og hvad i føler. Det bekymre jer jo. Måske bliver hun overvældet over "beskyldningen" og måske var hun slet ikke klar over udstrækningen af problemet og har bare brug for et wake-up-call.. Og så håber jeg at bare en enkelt samtale vil kunne ændre situationen - måske skal hun bare lige selv erkende det. Først når hun er klar over det kan hun gøre noget aktivt. 

Det lyder så let og dramafrit når du siger det på den måde og det er dejlig med lidt opmuntring til at det her ikke behøver ender i et blodbad

Sagen er at jeg ikke har kontakt med mine forældre så min mands side er det eneste familie vores barn har, så på den måde burde hun ikke være bekymret, men jeg forstår godt at det kunne være en mulighed.

Hvis jeg skal være ærlig så tror jeg at hun har brug for at være behøvet. Og min mand og jeg behøver hende ikke til andet end at være en god farmor for vores barn, og det er måske ikke tilstrækkeligt for hende. Da jeg kan se en markant forskel på hvordan vi som par hver i sær bruger min svigermor, det andet par bruger hende som transport, babysitter, rengøringsdame, talerør og de er lidt mere økonomisk afhængig af hende. Hvor imod vi selv klarer de praktiske ting, det eneste vi inderligt ønsker af hende er at hun er en god farmor for christian. og jeg er lidt bange for at det er derfra alt dette kommer fra.