Farmor favoriser hendes børnebørn. Hvad skal jeg gøre?

Missq4 skriver:

måske hun slet ikke ser det så slem som andre gør og er hun der over ved de andre fordi de har bedt hende om at komme og hjælpe med et eller andet eller er det fordi hun selv tager der over ? hvad hvis i begyndte at inviter hende en gang om ugen eller hvad i nu syntes til at spise sammen med jer så i kunne bygge noget op og den vej måske for det vendt den vej i sted for at skulle tag en træls snak som kunne gøre det hele værre og så se om det ikke hjalp og hvis det ikke gør det jamen så tag snakken med hende derefter ?

Vi ses meget meget ofte, vi bor i samme by og er ude ved dem flere gange om ugen kort, vi invitere dem til mad og vin når vi har mulighed for det og spiser ude ved dem når der er mulighed. Jeg vil dog indrømme at det på det seneste er blevet noget mindre, da vi alle har det så travlt og at de lige nu er taget på camping.
Men vi gør aktivt en indsats for at hun skal skifte mening om hvilket par hun skal kunne lide, hvis jeg må have lov til at udtrykke mig på den måde.

Men det duer ikke, det er virkelig som om at det ikke er nok for hende at slappe af og være der for vores søn. Hun behøver virkelig at folk er afhængig af hende, og det kan jeg virkelig ikke få mig selv til.

Det andet par ringer jo til hende når de har problemer eller hvis der er noget hun skal ordne for dem, hun er kommunalt ansat socialrådgiver og har derfor mulighed for at have indflydelse. Og de eneste gange de ser hende er hvis hun skal køre dem nogen steder hen eller hvis de spiser hos hende af penge mangel.
Det er i mine øjne udnyttelse af ens mor, sådan kunne jeg aldrig drømme om at behandle hende, sådan behandler man sgu en tjener ikke en mor, ikke ens livgiver!

Men hun foretrækker dem fremfor os, og det kan efter hånden kun være fordi hun virkeligt inderligt ønsker at folk skal være så dybt afhængig af hende, at de slet ikke ville kunne klare dagen og vejen uden hende.

Og det niveau skal jeg ikke ned på. jeg elsker jo min svigermor, på trods.

Mettefpigen skriver:

Jeg tror det ville være svært for alle mennesker hvid end kæreste kom og sagde sådan om ens mor...... Men han må stadig høre på hvad du har og sige også må i sammen finde ud af hvad det er det rigtige at gøre eller sige....

Ja det er rigtig, for jeg vil gerne indrømme at jeg ikke kan tage denne kamp alene, og vil han ikke hjælpe mig, dermed også sit barn så kan jeg ikke holde ud at være i dette forhold og familie samfund, hvor jeg og mit barn bliver skadet.

Gigl skriver:

Kan godt forstå det går dig på  

det bedste scenarie jeg kunne se for mig ville være hvis din mand kunne få sig til at stille sig undrende og have DIG som støtte og ikke omvendt. Det ved jeg ikke om han ville kunne. 
Men jeg tror nu nok du kan få tingene sagt således at det ikke lyder som en kæmpe grov beskyldning med diverse tillægsord og onde fraser.. så hun ikke føler sig anklaget og går i forsvar.. men at du stadig er den dejlige svigerdatter der blot kan komme til svigermor med sin bekymring og tage lettet derfra

Jeg håber for dig (og dit barn) at det bare lige er en ting der skal ud i luften så hun kan gøre noget - måske kræver det endda at i skal være lidt mere sammen det næste stykke tid, så hun også får muligheden for at vise at hun er ligeså vild med jeres barn  

Jeg tror ikke jeg kunne få ham med på ideen, men jeg synes faktisk det er en helt fantastisk ide den du kommer med

Jeg tror ikke jeg vil kunne sælge ham ideen da han ikke har udtrykt behov for at snakke med hans mor om noget, selvom han ser det samme som jeg gør.

Anonym skriver:

Dette er et meget alvorligt emne, derfor ønsker jeg gerne at folk tager mig og mit store problem seriøs. Sagen kort: Jeg er en pige med mand og barn, min mands brors kone(svigerinden) og jeg ventede på samme tid og vi nedkom med 2-3 måneders mellemrum. Sagen er nu at jeg ofte oplever at min svigermor fremhæver det andet par og deres barn, ikke kun for mig, men når vi er til familie sammenkomster, snakker hun om hvor dygtig hendes andet barnebarn er og nævner ikke vores barn medmindre hun bliver mindet om at der altså også er et barnebarn mere. Jeg er så ked af det for mit barns vegne, h*n forstår intet nu, det ved jeg godt, men senere vil jeg hade at h*n kom og spurgte mig hvorfor (det andet barn) måtte sådan og sådan mere end ham, og hvorfor der blev fokuseret på det andet barn ved mit barns fødselsdag osv. osv.

Jeg ved godt at jeg lyder meget direkte, men jeg ønsker ingen misforståelser, fakta er sådan:

Jeg har af flere omgange konstateret at min svigermor favoriserer min svigerinde, svoger og deres fælles barn. Jeg vil ikke nævne eksempler, da jeg simpelthen kunne skrive en hel novelle om det, og hvis jeg skal være ærlig så ønsker jeg ikke at dette indlæg skal handle om hvorvidt hun gør hvad, men handle om hvad JEG kan gøre for at beskytte mit barn for disse ulykkeligheder. Og jeg skal lige sige at jeg ofte har været i tvivl om hun nu rigtig nok gjorde forskel på os eller om det bare var mig der forestillede mig det, men jeg kan sige at mine veninder kan sige det samme, de mærker hvor meget hun er hos dem og deres barn fremfor os og vores, selv andre i familien har været henne og spørge min mand og jeg og vi ikke var kede af alt den forskel der blev gjort på os.

Og her står jeg så! Hvad mener I JEG kan gøre for min søn. Jeg har tænkt alle muligheder igennem.
Burde jeg:

1. Lade det være og håber at hun selv indser hvor meget hun splitter os ad og hvor meget hun gør os ked af det?
2. Snakke med hende og håbe på en ændring?
3. Snakke med hende, og nærmest give hende et ultimatum, ændr dig ellers får du os ikke at se, fordi jeg ikke kan regne med hvad du gør ved vores barn?
4. Eller noget helt fjerde...?

Og jeg vil meget gerne høre beretninger fra jer andre, hvad gjorde I da I stod mine sko. Kunne det blive bedre?

Jeg vil også gerne høre fra folk om den effekt I føler at favorisering, har gjort ved jer og jeres barn?

Vil I ikke være søde at citer mit indlæg, så jeg får beskeder når alle skriver.

Giv mig gode råd og giv mig gerne en guidelinje, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, hvordan jeg skal gribe dette an! Jeg har selv været udsat for at min søster var bedre end jeg selv var som barn. Og det har efterladt mange: HVORFOR'er i mit hovedet, som jeg denne dad i dag ikke har en afklaring på. Det eneste jeg ved er at jeg elsker vores barn og han må på ingen opleve dette svigt fra folk, der skulle forestille at elske ham.

MVH Den knuste mor.

Jeg vil sige jeg føler virkelig med dig/jer det er bestemt ikke sjovt at stå i denne situation !

Vil som de andre sige tal med din Mand så i er enige om at der skal gøres noget og så tage en samtale med din Svigermor

Jeg er selv det omtalte barnebarn der er blevet gjort stort forskel på har en fætter der er en måned yngre end mig og Vores Farmor har altid gjort meget stor forskel på os, men ikke kun mellem os men mellem alle børnebørn (vi er 7), Hun har fire sønner hvor tre har børn og det er kun den enes søns 2 børn der er blevet favoriseret ! og det har været meget hårdt synes jeg da min fætter og jeg er så tæt på aldersmæssigt ! Desværre har hun stadig ikke fået øjnene op og der er ikke nogen der har taget det op med hende af hvad jeg ved ! og hun gør det desværre også nu med hendes Oldebørn hvilket jeg er meget ked af men vi har ikke meget med hende at gøre kun familiekomsammen ! Jeg har selv en gang sagt noget da jeg var teenager fordi min fætter svinede hende til men den fattede hun heller ikke.

Håber virkelig at i finder ud af det for det er bare ikke sjovt at være det barn der bliver "skubbet" til siden

Håber du kunne bruge mit svar til noget

Stort

KarinaBF skriver:

Jeg vil sige jeg føler virkelig med dig/jer det er bestemt ikke sjovt at stå i denne situation !

Vil som de andre sige tal med din Mand så i er enige om at der skal gøres noget og så tage en samtale med din Svigermor

Jeg er selv det omtalte barnebarn der er blevet gjort stort forskel på har en fætter der er en måned yngre end mig og Vores Farmor har altid gjort meget stor forskel på os, men ikke kun mellem os men mellem alle børnebørn (vi er 7), Hun har fire sønner hvor tre har børn og det er kun den enes søns 2 børn der er blevet favoriseret ! og det har været meget hårdt synes jeg da min fætter og jeg er så tæt på aldersmæssigt ! Desværre har hun stadig ikke fået øjnene op og der er ikke nogen der har taget det op med hende af hvad jeg ved ! og hun gør det desværre også nu med hendes Oldebørn hvilket jeg er meget ked af men vi har ikke meget med hende at gøre kun familiekomsammen ! Jeg har selv en gang sagt noget da jeg var teenager fordi min fætter svinede hende til men den fattede hun heller ikke.

Håber virkelig at i finder ud af det for det er bare ikke sjovt at være det barn der bliver "skubbet" til siden

Håber du kunne bruge mit svar til noget

Stort

Tusind tusind tusind tak for din personlige historie.

Jeg vil indrømme at jeg sommetider tænker, når ting bliver for svært: Hvad fanden nytter det? Nu ser jeg at det er en fuldstændig forkert indstlling, jeg viser mit barn at man satme ikke skal finde sig i sådan en forskel, ikke fra NOGEN som helst.

Jeg er ked af at der ikke blev gjort noget, jeg tænker at det allerede er svært at sige fra overfor de ældre i ens familie. Også at du kunne forstå hvad der skete omkring dig, det gør mig også ondt. Som sagt tidligere børn har ikke bedt om at blive sat i verden, og mit barn har i hvert fald ikke bedt om at blive sagt i verden i sådan en familie, hvor han måske ender med at lære at han ikke betyder ligeså meget som andre.

Anonym skriver:

Tusind tusind tusind tak for din personlige historie.

Jeg vil indrømme at jeg sommetider tænker, når ting bliver for svært: Hvad fanden nytter det? Nu ser jeg at det er en fuldstændig forkert indstlling, jeg viser mit barn at man satme ikke skal finde sig i sådan en forskel, ikke fra NOGEN som helst.

Jeg er ked af at der ikke blev gjort noget, jeg tænker at det allerede er svært at sige fra overfor de ældre i ens familie. Også at du kunne forstå hvad der skete omkring dig, det gør mig også ondt. Som sagt tidligere børn har ikke bedt om at blive sat i verden, og mit barn har i hvert fald ikke bedt om at blive sagt i verden i sådan en familie, hvor han måske ender med at lære at han ikke betyder ligeså meget som andre.

Håber virkelig at i finder ud af det !

Jeg ville ønske at det var anderledes med min Farmor og at jeg havde et bedre forhold til hende selvom hun nok ikke kan se at der er noget galt når vi er sammen gør jeg alt for at lade som at alt er fint men jeg hader hende faktisk inderstinde , og når hun spidser mine unger af med en virkelig åndssvag gave (ved de andre og endda nogen der ikke er hendes oldebørn for gaver til 500 og op efter og mine for måske for en 50) skælder jeg ud til min mand, min bror (hvis børn der sker det samme for) og min mor som alle ved hvordan jeg har det men overfor mine børn prøver jeg virkelig at de ikke mærke denne forskel, nu har vi ikke rigtig noget med min fars familie at gøre (specielt efter min far døde for næsten 5 år siden) kun min farmor når der er barnedåb eller andre familiesammenkomster jeg er nød til at invitere hende til !
Men når jeg snakker med hende og fortæller om mine dejlige unger bliver der altid flettet ind at min kusines unger er så dygtige osv. det gider jeg sku da ikke hører om når jeg snakker om mine unger

Undskyld mit sure opstød men skulle lige have det ud tror jeg

Anonym skriver:



Hvor er jeg glad for at det kan ske for andre end mig, forstår mig ret , jeg tænker tit om alt dette er en personlig konflikt eller noget skjult vrede mod mig, som hun nu lader gå ud over vores barn.

Må jeg have lov til at spørge: Hvad har I gjort? og hvordan har det virket?

Vi har konfronteret hende, og givet konkrete eksempler.. Men det praller ligesom bare af!

Eks: jeg havde lige mistet i 14 uge, og knap en uge senere, fik jeg en sms, hvor der stod , at nu skulle vi tænke på familien, og ikke melde afbud til min mands nevø's barnedåb!

Der blev ikke spekuleret over mine følelser, om jeg lige magtede en barnedåb, ca 3 uger efter at have mistet.. Og der knækkede min film altså!