Den lykkelige mor???

Altså her hos mig.. jeg blev mor for snart et år siden. Josephine min datter har altid og er utrolig nem. Hun sover igennem om natten og har gjord det lige siden hun blev født. jeg har ALDRIG været oppe om natten for at amme, aldrig. Hun har en fin sove rytme også om dagen og skal bare ligge hende så høre jeg ik mere fra hende, ik før efter nogle timer hvor hun er vågen igen. Før jeg fødte havde jeg også sagt til mig selv, lige meget hvor hårdt det end blir skal ejg have mit bad hver dag, gøre mig selv i stand og ha noget tid til kun mig! Og sådan er det også. jeg ahr en søster som har en dreng på 3, da hanvar mindre var hun måske i bad 2 gange på en uge og hun sagde jamen hvornår skal jeg nå det? Hvor mit svar var, jamen når han sover har du da al den tid osv osv.. men nej sådan mente hun ik, så hun gøre ingenting ud af sig selv elelr plejer sig selv, og det sys jeg er meget vigtigt! Jeg foretrækker at gøre noget ud af mig selv og være en flot og smilende og super god mor!

Altså her hos mig.. jeg blev mor for snart et år siden. Josephine min datter har altid og er utrolig nem. Hun sover igennem om natten og har gjord det lige siden hun blev født. jeg har ALDRIG været oppe om natten for at amme, aldrig. Hun har en fin sove rytme også om dagen og skal bare ligge hende så høre jeg ik mere fra hende, ik før efter nogle timer hvor hun er vågen igen. Før jeg fødte havde jeg også sagt til mig selv, lige meget hvor hårdt det end blir skal ejg have mit bad hver dag, gøre mig selv i stand og ha noget tid til kun mig! Og sådan er det også. jeg ahr en søster som har en dreng på 3, da hanvar mindre var hun måske i bad 2 gange på en uge og hun sagde jamen hvornår skal jeg nå det? Hvor mit svar var, jamen når han sover har du da al den tid osv osv.. men nej sådan mente hun ik, så hun gøre ingenting ud af sig selv elelr plejer sig selv, og det sys jeg er meget vigtigt! Jeg foretrækker at gøre noget ud af mig selv og være en flot og smilende og super god mor!

Jeg tænker at fordi din datter har sovet igennem helt fra starten så giver det dig måske også et andet overskud når din datter så sover om dagen til at gå i bad osv - fedt for dig!
Men med min pige som er 19 mdr og stadig vågner om natten så er det noget andet om dagen... i sær da hun var lille og der ikke var den store forskel på nat og dag. Når hun sov så sov jeg, også om dagen!
Men vi som mennesker, store og små, er jo forskellige.. så det er vel svært at sige "alle burde kunne nå i bad" hvis man ikke har prøvet at være i den andens situation.,,,
Men alle jer med nemme børn fedt fedt fedt... det er jo bare med at nyde det... Min pige er slet heller ikke svært.. jo mere hun kan jo nemmere bliver det hele tiden.
Sys ikke man ikke må rose sig selv eller sine børn det fedt når det fungere....
lidt rodet indlæg måske,håber i kan forstå det alligevel
Ps selvom jeg nogen gange har rodet hår eller en grim t-shirt på så er jeg stadig en super god mor

Ja det er det mærkeligste folk kan have ondt i rø¤#% over.. Min svigerfamilie håber også at vi får et rigtigt barn denne gang!?!?! Netop fordi at Mathilde altid har været så let, nem og mild..

Men hvad er det dog for noget at ønske for andre.. Dog håber min svigerinde ikke at vi får et kolikbarn, men at vi i det mindste får et barn vi skal op til 17 gange om natten for at give det sutten, da de har været dette igennem og uden at træde nogen over fødderne, så tror jeg altså at det er noget man selv vænner sit barn til -i hvert fald når man snakker om 17 gange...

Stumpen skriver:

Ja det er det mærkeligste folk kan have ondt i rø¤#% over.. Min svigerfamilie håber også at vi får et rigtigt barn denne gang!?!?! Netop fordi at Mathilde altid har været så let, nem og mild..

Men hvad er det dog for noget at ønske for andre.. Dog håber min svigerinde ikke at vi får et kolikbarn, men at vi i det mindste får et barn vi skal op til 17 gange om natten for at give det sutten, da de har været dette igennem og uden at træde nogen over fødderne, så tror jeg altså at det er noget man selv vænner sit barn til -i hvert fald når man snakker om 17 gange...

Mærkelig ide. Vi hørte også tit den der med at vi skulle nyde at vores første var nem for det ville nr 2 ikke være.
Desværre fik de "kloge" jo så ret med at vores nr 1 var fantastisk nem og nr 2 utroligt hård. Jeg ville ønske at jeg kunne have modbevist det. Men nu var det jo hos os et spørgsmål om sygdom hos nr. 2 og ikke om temperement. Når hun ikke var syg var hun også nem.
Nr tre er godt nok kun 4 mdr gammel, men hun er også mild og nem.

Berith

Leneur skriver:

Tror det muligvis kan have noget med misundelse at gøre. At de andre mødre ville ønske deres barn var lige så nemt. Jeg er ihvertfald glad på dine vegne og synes det er dejligt.

Super enig!!!
JEg havde sådan en mor i min mødregruppe, og jeg er ked af at indrømme at jeg engang imellem simpelthen var grøn af misundelse!!! hendes barn græd aldrig, og man hørte hende aldrig...
vores andres unger skreg om kap og skulle mades, skiftes osv... og hun sad bare legede med hendes barn... "ØV, det vil jeg også gerne!"

kender det også godt...måske bare lidt på en anden måde.
da jeg mødte op nede ved lægen med en baby lift med min nyfødte søn, hans bror på 1½ og min datter på 6... spurgte lægen om det var hårdt at være alene med 3, og da jeg svarede nej så hun helt mærkeligt på mig.... det må da være lidt hårdt.... "nej" det var vitterligt ikke spor hårdt.... det blev det så senere men hva
men også lidt med hensyn til mit forhold.
jeg har i mange år haft et løst forhold til en misbruger, og der var folk fantastiske til at støtte mig, og de var fulde af forståelse for de beslutninger jeg tog... uanset hvad de rådede mig til. ingen problemer der. så finder jeg mig en ædru og helt fantastisk mand, køber hus, bil, bliver planlagt gravid og vi vælger at gifte os.... og så er fanden løs, og min familie stiller sig på hælene... jeg ku ikke træffe nogen beslutninger uden at jeg fik "hug" for dem...
og jeg undrer mig.... var det virkelig så meget nemmere da jeg konstant havde brug for hjælp, da jeg var ved at bryde sammen af mangel på søvn, da mine børn var syge og jeg virkelig kæmpede for at få dagen til at hænge sammen...
åbenbart... for det er i hvert fald ikke nemt når jeg bare er glad og tilfreds i mit liv.

DK skriver:

Hej

Er det forbudt at være en glad lykkelig mor? Jeg har et nemt lille barn, og jeg finder opgaven med spædbarn/vuggestuebarn/børnehavemor let. Jeg har ingen problemer med at nå i bad hver dag, tage opvasken eller lave mad, tage i skole, tager på job osv hver dag.

Men det er tabu. Det er forbudt at fortælle det går godt. Man bliver nedstirret ondt i mødregruppen, og der kommer ingen kommentarer på netbaby.dk eller lignende sider, hvis man modsætter sig den klassiske jeg-er-(nybagt)-mor-ligner-lort-og-når-ingenting.

Det er træls at have skulle klage falskt over ikke eksisterende problemer, bare fordi at... tja... hvad???

Hvorfor er det forbudt af være cornflakes mor idag? Jeg kan godt forstå at det er træls at lade som om man er totalt overskud hvis man ikke er det. Men det er sgu også træls at lade som om alt går af h...... til når det går fint.

jeg har det på helt samme måde.....da jeg startede på min udd. spurgte de om det ikke var hårdt...jeg sagde næh, de syntes jeg faktisk ikke... og så kommer klassikeren... " bar vent til han blir ældre, så blir det hårdt" jamen hvorfor er det lige det gør det...jeg vil hellere se positivt på det...og lige det ,sad jeg også og snakkede med en af de "gamle" i klassen om.. hvor hun så sagde " at jeg er nok ikke så positiv , når jeg blir ældre" ej altså , nu må de da holde..


tænk positivt, det er mit motto.... knus

Jeg vil sige at det kommer også an på hvordan du selv taler om det.
Om du er hellig at høre på Eller om du ha forståelse for andres situation.

Det er dejligt for dig at du har fået et nemt barn. Men det er ikke alle forundt.
Min den første var også meget nem, det ver nemt at være lykkelig mor.
Men min anden datter trak tænder ud. Hun var ørebarn og var konstant syg fra hun var omkring 8 mdr. I en alder af 4 mdr. fik hun skrigeture hver gang jeg indtog mælkeprodukter. Hun sov først igennem i en alder af 2½ år. Og først da hun var 3 år kunne vi lægge hende _ned_ og sove. Ellers sad hun altid op på vores arm pga øresmerter. Jeg har sovet siddende op med hende på armen i så mange nætter at jeg ikke vil tælle.
Jeg elsker hende højt også da hun var allermest syg. Men ligefrem lykkelig, når jeg i mange måneder ikke sov mere end. 4 timer ad gangen, vil jeg ikke sige at jeg var.
Jeg snakkede med sundhedsplejersken da jeg ventede min tredje datter, hun var imponeret ogver at vi ville have et barn mere når vi havde haft det så hårdt med Lærke! Og set i bakspejlet var jeg mere end tyndslidt. Både min mand og jeg gik i konstant frygt for at blive fyret pga vores mange fraværsdage. Jeg er dagplejer og frygtede klager fra forældrene, fordi jeg også var Lærkes dagplejer og ikke turde have mere fravær. I stedet lod hende være i dagpleje med mig når hun havde ondt i ørene og i virkeligheden burde have haft fred.
Og det samtidig med at jeg ikke sov om natten.

Berith

Jamen det handler SLET Ikke om at jeg ikke godt ved at det kan være SUPER SUPER hårdt at være forældre. Jeg har en veninde med et barn på 7 mdr. Hun ser fysisk 10 år ældre ud efter han er født. Jeg fik et CHOK da jeg så hende her den anden dag. Jeg har FULD respekt for dem der KNOKLER for at få hverdagen til at køre, med børn der af den ene eller anden årsag bare er mere syge/kede af det/kolik og lign.

Det må være så mega mega hårdt!!! Og jeg respekterer når man bare er udkørt og træt.

Det jeg mener er bare at jeg af og til ikke "tør" give min ærlige mening om hvordan jeg har det med mit barn, både her og overfor men gamle mødregruppe og overfor andre venner/bekendte med børn, fordi jeg føler mig som en løgner der sidder og fyrer af at det er dejligt og godt, når jeg ikke har noget dårligt at sige. Så af og til sidder jeg og overdriver ting som ikke er et problem, bare for "også at have noget bøvl" hjemme. Og så føler jeg mig SÅ latterlig!! Jeg kan høre at det ikke kun er mig der har det sådan, og det er jeg så SUPER glad for at høre.

Jeg var nemlig så bange for at Kirstine var et "mirakel" barn som det aldrig vil være muligt at få igen. Men jeg kan høre jeg ikke er den eneste, så der kan være en chance for at få et nemt barn igen Derudover er det da bare generelt rart at høre at det ikke ser helt så elendigt ud i de små hjem, som jeg gik og troede

Det kan være jeg bare har været meget uheldig med de mødre jeg kender. Det kan også være den "midtjydske" jantelov der bare får folk til at brokke sig mere her?

Altså normalt taler jeg ikke så meget om at jeg finder det nemt at være mor. Jeg holder tit min mund i stedet. Men besluttede da jeg startede her på baby.dk at jeg ikke ville holde mund, men istedet fortælle min historie.

Selvom min datter ikke altid har været lige nem - føler jeg mig stadig som en super lykkelig og total overskuds mor. Hun er knap 1 år, og sover stadig ikke helt igennem. Men det rører mig ikke at blive afbrudt 1-3 gange om natten for at give hende sutten.
Men min datter har så altid været hurtig til at gøre forskellige ting, og der var også en i mødregruppen, der virkelige havde ondt i numsen over det. Og hun lavede ikke andet end at kritisere osv. over at vi pesede hende frem..
Og vi har altid ladet hende gøre det hele i hendes tempo!! Desuden kan man ikke fremskønne tandfrembrud, hårvækst og alm. vækst. Og det er ligesom lidt svært at skjule, at hun kunne meget mere end de andre.. Men jeg har så aldrig fået "lov"til at vise at jeg var stolt over hende, fordi jeg så ville blive trynet af hende den ene i gruppen.. Det er faktisk ligeså slemt..

DK skriver:



Jamen det handler SLET Ikke om at jeg ikke godt ved at det kan være SUPER SUPER hårdt at være forældre. Jeg har en veninde med et barn på 7 mdr. Hun ser fysisk 10 år ældre ud efter han er født. Jeg fik et CHOK da jeg så hende her den anden dag. Jeg har FULD respekt for dem der KNOKLER for at få hverdagen til at køre, med børn der af den ene eller anden årsag bare er mere syge/kede af det/kolik og lign.

Det må være så mega mega hårdt!!! Og jeg respekterer når man bare er udkørt og træt.

Det jeg mener er bare at jeg af og til ikke "tør" give min ærlige mening om hvordan jeg har det med mit barn, både her og overfor men gamle mødregruppe og overfor andre venner/bekendte med børn, fordi jeg føler mig som en løgner der sidder og fyrer af at det er dejligt og godt, når jeg ikke har noget dårligt at sige. Så af og til sidder jeg og overdriver ting som ikke er et problem, bare for "også at have noget bøvl" hjemme. Og så føler jeg mig SÅ latterlig!! Jeg kan høre at det ikke kun er mig der har det sådan, og det er jeg så SUPER glad for at høre.

Jeg var nemlig så bange for at Kirstine var et "mirakel" barn som det aldrig vil være muligt at få igen. Men jeg kan høre jeg ikke er den eneste, så der kan være en chance for at få et nemt barn igen Derudover er det da bare generelt rart at høre at det ikke ser helt så elendigt ud i de små hjem, som jeg gik og troede

Det kan være jeg bare har været meget uheldig med de mødre jeg kender. Det kan også være den "midtjydske" jantelov der bare får folk til at brokke sig mere her?

Altså normalt taler jeg ikke så meget om at jeg finder det nemt at være mor. Jeg holder tit min mund i stedet. Men besluttede da jeg startede her på baby.dk at jeg ikke ville holde mund, men istedet fortælle min historie.

nej du skal da ikke holde din mund! Man siger det man mener synes jeg. det gor jeg ogsaa selvom jeg nogle gange bliver rimelig upopulaer.

jeg tror bare det er en balance gang... ogsaa i en modregruppe. det kan vaere utroligt haardt for en mor der ingen sovn faar og bare synes det er vildt haardt og har svaert ved at haenge sammen, og saa se en anden der bare synes det er let og ingenting. saa jeg tror hvis man samtidig viser forstaaelse og sympati for en mor der har det haardt saa kan man godt sige ; hvor ER det bare super at vaere mor og hvor er det nemt for mig


jeg synes det er begge dele for mig.. super nemt og nogle gange super haardt