skide nervøs for fødsel!!!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.985 visninger
21 svar
0 synes godt om
14. juni 2012

10aps

jeg er simpelhen så bange og nervøs for den dag jeg skal føde!! alle de ting man har set i diverse tv-programmer og hørt om, åh gud.. men samtidig vil jeg ikke ha lavet kejsersnit, hvor er det bare besværligt! 

Jeg tænker også rigtig meget over hvem der skal med ind på fødestuen og være der for mig? jeg ville aldrig tage min mor med, det ville jeg slet ikke kunne, det er for grænseoverskridende, men hvordan for man det lige fortalt når hun nu regner med det?? HJJÆLLP. 

xoxo  

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

14. juni 2012

Gittemor09

10aps skriver:

jeg er simpelhen så bange og nervøs for den dag jeg skal føde!! alle de ting man har set i diverse tv-programmer og hørt om, åh gud.. men samtidig vil jeg ikke ha lavet kejsersnit, hvor er det bare besværligt! 

Jeg tænker også rigtig meget over hvem der skal med ind på fødestuen og være der for mig? jeg ville aldrig tage min mor med, det ville jeg slet ikke kunne, det er for grænseoverskridende, men hvordan for man det lige fortalt når hun nu regner med det?? HJJÆLLP. 

xoxo  



jeg ville heller aldrig nogensinde have min mor med ind til fødslen da jeg var gravid... men vi valgte det alligevel da min x gerne ville have den støtte...

og har aldrig gjort noget der var bedre... hun var bare den bedste støtte i hele verden, og det var så skønt at kunne dele alt det med hende... det var hverken grænseoverskridende eller noget, da vi på forhånd havde aftalt at hun skulle stå ved mit hoved...

men da det hele var godt igang var jeg skide ligeglad med hvor hun stod eller hvor hun kiggede hen... bare hun var der for mig, og jeg kunne høre hendes stemme...

 

hvis jeg ikke skulle have min kæreste med denne gang (som er en anden) så havde jeg hellere end gerne taget min mor med igen, og givet hende sådan en oplevelse igen...

der er ingen grænser der er blevet overskredet sidenhen, og der er ikke blevet snakket om private ting...

undskyld det blev så langt ville bare lige fortælle min historie...

Anmeld

14. juni 2012

AnnaK89

Rooooolig nu! Der er sååå lang tid du skal føde. Du når jo at køre dig selv helt ned inden du overhovedet er halvvejs. Lige nu skal du bare fokusere på, at baby har der godt i maven.

Når du kommer længere hen, så snak med din jm om din frygt og find ud af hvad der er bedst for dig. Jm vil alligevel ikke snakke fødsel med dig før du er omkring uge 30-35 mener jeg.

Mht. din mor, så sig det som det er. Men altså du er jo kun lige blevet gravid, så det er nok begrænset hvor meget hun forventer endnu. Det kan også være at du selv ender med at skifte mening.

Anmeld

14. juni 2012

10aps

Gittemor09 skriver:



jeg ville heller aldrig nogensinde have min mor med ind til fødslen da jeg var gravid... men vi valgte det alligevel da min x gerne ville have den støtte...

og har aldrig gjort noget der var bedre... hun var bare den bedste støtte i hele verden, og det var så skønt at kunne dele alt det med hende... det var hverken grænseoverskridende eller noget, da vi på forhånd havde aftalt at hun skulle stå ved mit hoved...

men da det hele var godt igang var jeg skide ligeglad med hvor hun stod eller hvor hun kiggede hen... bare hun var der for mig, og jeg kunne høre hendes stemme...

 

hvis jeg ikke skulle have min kæreste med denne gang (som er en anden) så havde jeg hellere end gerne taget min mor med igen, og givet hende sådan en oplevelse igen...

der er ingen grænser der er blevet overskredet sidenhen, og der er ikke blevet snakket om private ting...

undskyld det blev så langt ville bare lige fortælle min historie...



nu er jeg i den situation at faderen ikke er inde i billedet, så ham skal jeg nok ikke regne med at se derinde, men kan sagtens se hvad du mener med trygheden i at ens mor er der, men jeg ville simpelhen gå helt i baglås tror jeg 

Anmeld

14. juni 2012

10aps

AnnaKJ skriver:

Rooooolig nu! Der er sååå lang tid du skal føde. Du når jo at køre dig selv helt ned inden du overhovedet er halvvejs. Lige nu skal du bare fokusere på, at baby har der godt i maven.

Når du kommer længere hen, så snak med din jm om din frygt og find ud af hvad der er bedst for dig. Jm vil alligevel ikke snakke fødsel med dig før du er omkring uge 30-35 mener jeg.

Mht. din mor, så sig det som det er. Men altså du er jo kun lige blevet gravid, så det er nok begrænset hvor meget hun forventer endnu. Det kan også være at du selv ender med at skifte mening.



ja jeg ved godt det er noget fis jeg allerede begynder på det nu  men jeg er sådan en person der tager alting på forhånd, jeg skal helst have tænkt alt igennem 1000 gange inden der overhovedet skal ske noget som helst! så det er derfor jeg er sådan lidt panisk når det kommer til det 

Anmeld

14. juni 2012

Gittemor09

10aps skriver:



nu er jeg i den situation at faderen ikke er inde i billedet, så ham skal jeg nok ikke regne med at se derinde, men kan sagtens se hvad du mener med trygheden i at ens mor er der, men jeg ville simpelhen gå helt i baglås tror jeg 



 jeg havde præcis de samme tanker som dig omkring min mor... men vi fik lavet nogle "spilleregler" omkring hvad der skulle foregå, og hvordan hun skulle støtte... og det blev fulgt til punkt og prikke...

og det var den eneste gang at jeg kunne skælde og smælde min mor ud uden at jeg fik igen eller hun blev ked af det  det er da et plus...

 

Anmeld

14. juni 2012

StineW79

Profilbillede for StineW79

Jeg ska/ vil kun ha kærsten med til fødslen. Har slet ik tænkt at der var andre der sku med faktisk!

Sidst fik jeg aks, og der havde jeg lige nået at ringe til min kærste, min søster og min mor. Kærsten var med til ks og en time efter kom min søster, svoger og mor og fandt os på intensiv opvågning. Det syntes jeg var dejligt. 

Men ville nok ha syntes det var for meget hvis de havde ventet udenfor operationsstuen, mens ks stod på!

Denne gang satser jeg på alm fødsel og ved at jeg bliver sat i gang senest på termin d 3/7, og tænker da mange tanker omkring hvordan det vil blive. Er kommet frem til at jeg må tá det som det kommer, da der ik er andet at gøre.....  Vh stine

Anmeld

14. juni 2012

Mettefpigen

Tag det helt roligt :-) snak med km om det ogSå finder i ud af det sammen.... Jeg havde min kæreste og mor med til fødslen og det var det skønneste... Og må sige at jeg aner ikk hvor de var henne under hele forløbet andet end de var der når jeg havde brug for noget.. ;-) man opdager ikk så meget under fødslen da dine tanker er et helt andet sted...

Anmeld

14. juni 2012

Ditte-3

første gang jeg skulle føde havde jeg min ex med ik en særlig godt vald da han nok ik var moden nok. de to andre gang klaret jeg det alene mange ville gerne med men jeg ville helst selv. denne her gang skal faren til mit barn min kærste så med og er mega navøs over det men det bliver også dejlig at ha en at snakke om det bagefter 

Anmeld

15. juni 2012

Gaia

Kort og godt: glem alt hvad du gar set i tv om fødsler. De viser alligevel kun dem som er ekstraordinære. To glem hvad folk siger; 1: man dramatiserer måske altid lidt sin fødsel, 2: man kan egentlig ik huske smerten præcist, men ondt gjorde det i hvert fald ..ja man guess what du overlevede.. Tænk sådan.

Ja det gør pisse ondt at føde, men værre er det heller ik. Smerten er hm som mens smerte, eller hårde samtrækninger, forstrækninger. Men det starter roligt og du vil være i nuet på en hel anden måde end du plejer. Du vil kunne følge med og du vil klare smerterne, for de er beregnet til at du kan klare dem. De smerter du frygter nu, er langt værre end den måde du vil opleve dem på. Så du vil blive positivt overrasket. Ja, man er bange for det ukendte, men det ukendte bliver stille og roligt kendt..lugesom at gå ind i skoven og vupti hvor du før ikke kunne se stien, kan du nu se hvordan stien bugter sig inde i skoven. Du skal bare følge den ud. Jeg synes du skal låne bogen: du bliver en skøn mor" og læse den. Den hjalp mig rigtig rigtig meget, da jeg havde fødselsangst...og tro mig jeg var hunderæd. Men mine tanker om fødslen var langt værre end virkeligheden. For selvom det gør ondt at føde, kan man alligevel følge med, smerterne overrumpler ikke en med det samme, hvis nogensinde. Man kan få smertestillende og en fødsel både med og uden smertestillende, kan være og er oftes super hyggelig..ja lyd mærkelige at en fødsel med smerterr kan være hyggelig. Men det er fordi smerterne er positive og anderledes end dem vi ellers kender. Der er en glæde under en fødsel selv når det rigtig år løs. Og du skal ikkkevære bange for tidspunktet " når det går rigtig løs" for der ef du klar og fokuseret og i nuet som aldrig før. Så du klare det!

Så mit råd er: snak med jm om din frygt.
Se den i øjenen og arbejd med den.
Køb/lån bogen " du bliver en skøn mor"
Lav en plan for hvilke smertestillende du vil have, hvis du vil have det. Hvem der skal med, om du vil føde stående, i vand, liggende. Osv. Altså lav en liste over hvad du gerne vil have til din fødsel. Den tag du så med når den engang går igang. Så har jm noget at forholde sig til. Skriv også hvis du er bange og for hvad osv. Så ved de det og kan hjælpe dig fra starten. Det er super guld at have og giver dig ligesom en kontrol over fødslen, som kan være med til at mindske din angst. Så har du tænkt forløbet igennem og gjort dine overvejelser og udformet dine ønsker. Det giver dig tryghed, hvilket kan vøre smerterne mindre og oplevelsen super. For med tryghed slappe vi også af .
Men glæd dig en fødsel er skøn, dejlig, hyggelig, intens, sjov, smerte, tåre, grin og ro... Helt igennem en fantastisk oplevelse, du skal glæde dig til. Så brug ikke tid på bekymring om fødslen, som jeg brugte hele min første graviditet på. Men grib allere frygten nu og erobre den, så du kan nyde din graviditet.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.