Min bror og hans kærestes datter.

Ej jeg sidder jo så og tænker, hvad nu hvis min kæreste ikke kunne fordrage mit barn? Fik kvalme af ham og følte sig frastødt? NØJ hvor kunne jeg ikke leve med sådan en mand!

Jeg ved godt det er din bror, jeg har selv en bror som jeg kan snakke om alt med, og jeg ville klart tage afstand fra hans måde at takle den del af hans liv på - for hun er jo en del af hans liv.

Hun er en lille pige, for filan da.. HAN er den voksne.. enough said.

Gaia skriver:

Stakkels pige! Håber ik han med sin adfær ødelægger hend. Afvisningen kan skade et barn for livet og lur mig om hun ikke allerede fornemmer hans afsky...derfor søger hun ham for at få bekræftelse og blive elsket af ham, som hun ser han elsker hendes mor. Det er fandm sørgelig. Havde det været mig som var kæresten, havde jeg taget mit barn og gået. Ik om jeg vil risikerer mit barns psyke, bare fordi min kæreste ikke kan komme sig overr at det ikke er hans barn. Undskyld jeg reagerer så voldsomt. Kender jo ik din bror og han er da sikkert et dejligt menneske..men lige det her gør mig skisme ked. For derude sidder et barn som tydeligt mærke at han ikk kan lide hende..tænk hvordan vi ville have det, hvis vi var lille pige og oplevede at den ene af omsorgspersonerne ikke kunne lide os..tlnk altid at forsøge at opnå bekræftigelse, ik at føle sig god nok, elsket osv..det må skade på sigt og for barnet skyld er mit råd; de skal slutte deres forhold medmindre han indenfor ganske kort tid kan overkomme hans problem..så intens psykolog hjælp til ham ville måske være at foretrække. De bedste ønsker.

Jeg er meget enig - får SÅ ondt i hjertet af at læse om den lille pige der så gerne vil sin mors kæreste og som mødes med afsky og ubehag  Stakkels lille pige. ( og hvad er det dog for en mor der lader stå til)

Anonym skriver:

Hvordan kommer man over at man syntes et barn er grimt,kvalmefremkaldene,frastødene,irritererne,i vejen,uønsket og påtvunget?

Min bror har de her følelser for hans kærestes datter. Hun er virkelig en mundfuld og han har talt med hans kæreste omkring det. De havde håbet det villeændre sig med tiden men det var  ikke tilfældet. De troede at deres kærlighed ville redde det men nu ser det sort ud..Der er ikke de her ting i klemme med deres fælles biologiske barn så hvad er der galt med min bror. Skal han forlade sin kæreste og deres fælles barn fordi hans følelser for kærestens datter ikke har ændret sig til andet end det værre de sidste 3 år?

Jeg kan ikke sige ret meget andet end stakkels stakkels barn...

Tænk sig at være så uønsket, og samtidig have en bror/søster, som ikke er uønsket...

Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal råde til, men måske burde de gå fra hinanden, så barnet kan være sammen med folk som vil det, i stedet for folk som grimmes ved det....