Min bror og hans kærestes datter.

Hvordan kommer man over at man syntes et barn er grimt,kvalmefremkaldene,frastødene,irritererne,i vejen,uønsket og påtvunget?

Min bror har de her følelser for hans kærestes datter. Hun er virkelig en mundfuld og han har talt med hans kæreste omkring det. De havde håbet det villeændre sig med tiden men det var  ikke tilfældet. De troede at deres kærlighed ville redde det men nu ser det sort ud..Der er ikke de her ting i klemme med deres fælles biologiske barn så hvad er der galt med min bror. Skal han forlade sin kæreste og deres fælles barn fordi hans følelser for kærestens datter ikke har ændret sig til andet end det værre de sidste 3 år?

helt ærligt, så synes jeg han skal mande sig op !! Har har gjort noget for at få det ændret ??? "det ændres med tiden" så kunne han jo lige så godt sætte sig ned, og sige "her sidder jeg nu meget godt, men jeg håber da jeg kan sidde et andet sted med tiden" Uden selv at flytte sig !!

Bare min mening. Han skal snakke med hans kæreste om det, og sammen skal de finde en løsning. . .

Han skal tage sig sammen, min det søn er også en mundfuld, og til tider uønsket. Men det er ikke hans  skyld, det kun en selv der kan ændre det til en positiv holdning!

Det jo ikke datterens skyld at han ikke kan lide hende, det må han bare arbejde på sig selv for.

Anonym skriver:

Hvordan kommer man over at man syntes et barn er grimt,kvalmefremkaldene,frastødene,irritererne,i vejen,uønsket og påtvunget?

Min bror har de her følelser for hans kærestes datter. Hun er virkelig en mundfuld og han har talt med hans kæreste omkring det. De havde håbet det villeændre sig med tiden men det var  ikke tilfældet. De troede at deres kærlighed ville redde det men nu ser det sort ud..Der er ikke de her ting i klemme med deres fælles biologiske barn så hvad er der galt med min bror. Skal han forlade sin kæreste og deres fælles barn fordi hans følelser for kærestens datter ikke har ændret sig til andet end det værre de sidste 3 år?

Hvis han virkelig vil forholdet , blir han jo nød til at arbejde videre på det ..
Han kan jo ik regne med tingene sker af sig selv , hvis ikke der blir gjort noget ved det 

Anonym skriver:

fhhvhvihvismmamanssysynsynesynesbbaHvordan kommer man over at man syntes et barn er grimt,kvalmefremkaldene,frastødene,irritererne,i vejen,uønsket og påtvunget?

Min bror har de her følelser for hans kærestes datter. Hun er virkelig en mundfuld og han har talt med hans kæreste omkring det. De havde håbet det villeændre sig med tiden men det var  ikke tilfældet. De troede at deres kærlighed ville redde det men nu ser det sort ud..Der er ikke de her ting i klemme med deres fælles biologiske barn så hvad er der galt med min bror. Skal han forlade sin kæreste og deres fælles barn fordi hans følelser for kærestens datter ikke har ændret sig til andet end det værre de sidste 3 år?

Først og fremmest kan jeg ikke forstå, hvordan man kan indlede et forhold til en og så føle at barnet er påtvunget... altså han har da selv valgt det. At moderen så har lyst til at være sammen med en mand, der bryder sig så lidt om hendes datter, ja det fatter jeg slet ikke!

Men hvis han er villig til at arbejde for det, så tror jeg noget terapi kunne være vejen frem, for deti er sgu synd for pigen!

wauw det er mig en gåde hvordan man kan føle sådan. Har du overvejet at forslå ham psykolog hjælp? Jeg tror han er problemet og ikke barnet.

måske han er blevet deprimeret over at han har fået sit eget barn? Måske lidt ligesom en fødeselsdepression? Ved ikke om mænd kan få det også bare et gæt, hvis det ikke er tilfældet, burde han satme mande sig op!!

Jeg har mange spørgsmål her... er der sket noget siden han har de følelser? Eller har han haft dem fra starten? Er ser noget galt ned pigen? Har han prøvet at gøre noget ved det?.....

AnonymAnonym skriver:

måske han er blevet deprimeret over at han har fået sit eget barn? Måske lidt ligesom en fødeselsdepression? Ved ikke om mænd kan få det også bare et gæt, hvis det ikke er tilfældet, burde han satme mande sig op!!

Mænd kan sagtens få depressioner ligesom kvinder ;-)

Anonym skriver:

Hvordan kommer man over at man syntes et barn er grimt,kvalmefremkaldene,frastødene,irritererne,i vejen,uønsket og påtvunget?

Min bror har de her følelser for hans kærestes datter. Hun er virkelig en mundfuld og han har talt med hans kæreste omkring det. De havde håbet det villeændre sig med tiden men det var  ikke tilfældet. De troede at deres kærlighed ville redde det men nu ser det sort ud..Der er ikke de her ting i klemme med deres fælles biologiske barn så hvad er der galt med min bror. Skal han forlade sin kæreste og deres fælles barn fordi hans følelser for kærestens datter ikke har ændret sig til andet end det værre de sidste 3 år?

tag sig selv bag i, og så virkeligt mande sig lidt op.. man kan sgu da på ingen måder sidde og sige eller føle den slags som et barn som man udemærket godt ved forbliver i ens liv..

Jeg ville godt nok blive rasende og MEGET skuffet, hvis jeg havde et barn med en anden, og min kæreste så sad og følte den slags, dét kan man bare ikke tillade sig.