Min bror og hans kærestes datter.

Anonym skriver:

Hvordan kommer man over at man syntes et barn er grimt,kvalmefremkaldene,frastødene,irritererne,i vejen,uønsket og påtvunget?

Min bror har de her følelser for hans kærestes datter. Hun er virkelig en mundfuld og han har talt med hans kæreste omkring det. De havde håbet det villeændre sig med tiden men det var  ikke tilfældet. De troede at deres kærlighed ville redde det men nu ser det sort ud..Der er ikke de her ting i klemme med deres fælles biologiske barn så hvad er der galt med min bror. Skal han forlade sin kæreste og deres fælles barn fordi hans følelser for kærestens datter ikke har ændret sig til andet end det værre de sidste 3 år?

Stakkels pige, håber da ikke hun har boet i 3 år med en mand der ikke kan lide hende. Det må da være ødelæggende, selv hvis han prøver ikke at vise det. Sådan noget kan man mærke.

Ærlig talt, så synes jeg alle parter er bedst tjent med, at de går hver til sit. Jeg får helt ondt i maven over, at den stakkels lille pige har en stedfar, der ikke kan fordrage hende... Lidt ligesom en sofa fra tidligere forhold, der ikke lige passer ind i den nye familie

Jeg har rigtig svært ved at forstå din svigerinde - jeg ville aldrig indgå i et forhold med en mand, der ikke kunne fordrage min søn. Det er han alt for vigtig til og i min verden er min søn den vigtigeste og det er mit ansvar, at han er en lykkelig dreng omgivet af gode mennesker for ham. 

Set fra din brors perspektiv, så må det heller ikke være rart at være i et forhold, hvor der indgår en datter, man ikke bryder sig om. Jeg ved ikke hvad de har gjort, men hvis forholdene ikke har ændret sig over en periode, så er spørgsmålet om det vil... 

Øv for en situation - allermest for det stakkels barn 

Vh. Louise

Intet skulle komme mellem mit barn og mig! Jeg ved godt hvad jeg ville vælge. Hvis ikke en mand kunne med mit barn og ikke kunne fordrage mit barn så var det UD! Færdig BUM!

MorDk skriver:

Intet skulle komme mellem mit barn og mig! Jeg ved godt hvad jeg ville vælge. Hvis ikke en mand kunne med mit barn og ikke kunne fordrage mit barn så var det UD! Færdig BUM!

Jeg vil gerne lige tilføje, at jeg selv er bonusmor til en datter på fem år, så jeg VED hvilke udfordringer det kan bære med sig. Udfordringer man på ingen måde kan forudse inden man indgår i et forhold med børn. Men jeg VED også, at glæden ved at have et bonusbarn overskygger de svære ting, heldigvis, men det kræver arbejde. 

Jeg håber I finder en løsning!

Anonym skriver:

Hverken ham eller pigen fejler noget. Vi ved ikke hvad der er galt. Han kan bare ikke lide hende. Pigen kan til gengæld lide ham og prøver at vise tegninger og søge ham,men hver gang tager hen imod tegningerne med ubehag og hvert knus gør ham dårlig. Jeg vil prøve at forslå teapi. Hvordan forslår man det til en mand uden at se ned på ham (husk han er min bror og det her kan give familieproblemer)

Stakkels barn..

De burde blive voksen begge to også konstatere at det bare ikke går, det er så bare sur røv at de har fået et fælles barn.

I min verden kommer børne altid før forældrerne.
Og der er tilsyneladen ingen af dem der er opgaven voksen!

MorDk skriver:

Intet skulle komme mellem mit barn og mig! Jeg ved godt hvad jeg ville vælge. Hvis ikke en mand kunne med mit barn og ikke kunne fordrage mit barn så var det UD! Færdig BUM!

Mamalou skriver:

Jeg vil gerne lige tilføje, at jeg selv er bonusmor til en datter på fem år, så jeg VED hvilke udfordringer det kan bære med sig. Udfordringer man på ingen måde kan forudse inden man indgår i et forhold med børn. Men jeg VED også, at glæden ved at have et bonusbarn overskygger de svære ting, heldigvis, men det kræver arbejde. 

Jeg håber I finder en løsning!

Anonym skriver:

Hverken ham eller pigen fejler noget. Vi ved ikke hvad der er galt. Han kan bare ikke lide hende. Pigen kan til gengæld lide ham og prøver at vise tegninger og søge ham,men hver gang tager hen imod tegningerne med ubehag og hvert knus gør ham dårlig. Jeg vil prøve at forslå teapi. Hvordan forslår man det til en mand uden at se ned på ham (husk han er min bror og det her kan give familieproblemer)

som du selv er lidt inde på tænker jeg også om det måske ligger lidt i det med at datteren symboliserer kærestens relation til en anden mand.

Kan det være noget jalousi?

til info har jeg selv haft en lignende situation tæt på - men da denne er ret privat må du gerne skrive en pb til mig for info, ønsker ikke at få det på internettet men der lå en diagnose bag problematikken

Anonym skriver:

Hvordan kommer man over at man syntes et barn er grimt,kvalmefremkaldene,frastødene,irritererne,i vejen,uønsket og påtvunget?

Min bror har de her følelser for hans kærestes datter. Hun er virkelig en mundfuld og han har talt med hans kæreste omkring det. De havde håbet det villeændre sig med tiden men det var  ikke tilfældet. De troede at deres kærlighed ville redde det men nu ser det sort ud..Der er ikke de her ting i klemme med deres fælles biologiske barn så hvad er der galt med min bror. Skal han forlade sin kæreste og deres fælles barn fordi hans følelser for kærestens datter ikke har ændret sig til andet end det værre de sidste 3 år?

Hvis han ikke kan komme over de følelser, så skal han pakke sine ting og gå. Det er simpelthen ikke i orden, at pigen skal leve under, at han ikke kan lide hende. Så må kærlighed være kærlighed - men helt ærligt, så kommer barnet altså først!

Selvom han ikke direkte giver udtryk for sin afsky, så er jeg stensikker på, at pigen kan mærke det. Det kan vi andre jo også, hvis nogen ikke kan lide os. Og hold op, hvor er det ubehageligt!