Vi havde jo en tid til PKS den 6/12 kl 7.15
MEN, efter at jeg have været til tøsekomsammen, med god mad og en masse grin lørdag aften, vågnede jeg søndag morgen med en mærkelig følelse maven, og lænden.. Det gik efterhånden op for mig at det var veer - specielt efter et tlf opkald til min mor.. Så jeg blev i sengen, mens manden ordnede huset og gjorde klar til ejendomsmægler nr. 2 skulle komme..
Veerne gik heldigvis i sig selv igen, og vi fik vist huset frem.. Manden og jeg holdt total hygge søndag, sidste søndag alene..
Men om aftenen, da jeg kort gik ud i stalden for at snakke med en veninde der var ude og passe hendes hest, måtte jeg gå ind da det igen jagede i lænden.. Jeg kunne godt mærke de var tiltagende, så jeg ringede til fødegangen 21.45, og fortalte hvordan jeg følte og at jeg havde følt væsentlig mere aktivitet end jeg plejer, og bare ville være sikker på at det ikke kunne være dårlige tegn.. Det var min egen jordemoder som havde vagt, så hun sagde at jeg skulle være sengeliggende indtil onsdag (PKS), så jeg ikke fik sat gang i noget.. Jeg gik i seng, med en serie i tv'et.. Men måtte skifte ligge stilling hele tiden, fordi det gjorde ondt - specielt i ryggen.. Da jeg slukkede for tv'et, kunne jeg ikke rigtig falde i søvn pga veerne, som jeg synes var tiltagende.. Jeg begyndte at tage tid på dem, og konstaterede hurtigt at der faktisk kun var 5 min mellem hver ve.. Så jeg måtte vække manden, fik mig et hurtigt bad, og ringede så til fødegangen igen - denne gang synes jordemoderen at vi skulle komme ind forbi..
Vi ankom på fødegangen kl. 01.00, og fik konstateret regelmæssige veer med 4 min mellemrum.. Men jeg var kun 2cm åbnet, og de ville godt nok beholde mig derinde, men de skulle lige finde ud af om de ville foretage en AKS om natten eller om de ville vente til dagholdet ankom.. PUHA jeg synes selv jeg havde slemme veer, og heldigvis sagde den søde læge at der ikke var grund til at jeg skulle ligge der med veer indtil om morgenen, og de gik derfor i gang med forberedelserne til et AKS "grønt"..
Det tog i alt 1 time, fra jeg ankom på operationsstuen, til jeg lå med Junior i armene på intensivafdelingen.. Da Junior ikke var spor påvirket tog de sig god tid, for at gøre deres arbejde bedst muligt.. Så jeg håber på at jeg som lovet får et rigtig pænt ar, netop pga den ekstra tid de tog dig.. Vi manglede bare at de havde gjort os opmærksom på at de ville tage sig god tid, fordi vi faktisk blev lidt urolige, over at der ikke skete noget, og om der mon var noget galt.. Vi var i troen om at det KS tog få minutter, men det er så kun når det er akut, akut..
Men det var lidt en mærkelig og samtidig skræmmende oplevelse, jeg lå bare der, følelsesløs fra brystet og ned.. Kunne mærke rumsteren, skub og ryk.. Hørte det første skrig, så i farten en blodig lille dreng, med mørkt hår og et ben der strittede op mod hovedet.. Farmand gik med ud for at gøre ham i stand, men jeg bare lå der fastspændt til sengen, mens jeg kunne høre klamme lyde omme bag klædet og mærke at der blev "arbejdet" med mig..
Det føltes som evigheder før farmand kom med Junior, en ikke helt så stor dreng som regnet med - 3320g.. Han ben strittede pga UK position, og så havde han et misformet hoved også pga UK position, og hans hoved var blevet mast af mine ribben.. Men jeg lå bare der med slanger over det hele, og jeg kunne ikke engang komme til at røre ham.. Manden min kørte sin stol helt ud til mine hænder, så jeg lige kunne stryge ham over panden med en lillefinger - åh så blød han var, det lille pus.. 
Da vi kører ud af operationsstuen, kom han endelig op til mig at ligge, og vi bliver kørt til intensiv for "opvågning".. Jeg var jo godt nok ikke fuld bedøvet, men man skal på intensiv ind til man kan vrikke med fødderne og flytte let på benene..
Så kom vi på barselsgangen, og ja så begynder dagene at flyde ud i hinanden for mig.. Men jeg kom ud af sengen og gik lidt, men kunne ikke være oprejst.. Mine forældre kom om eftermiddagen og mine svigerforældre om aftenen, i besøgstiderne..
Han er undersøgt af børnelæger, jordemødre, skal scannes i hofterne senere, og så selvfølgelig alt det normale.. Amning, fungerede ikke rigtig, så han blev introduceret for ammabrikker, og så kunne han få ved.. Men der var ikke rigtig noget at komme efter, så jeg skulle også stimulere med brystpumpe.. Men den lille fyr var jo sulten, og han måtte derfor have modermælkerstatning med kop.. Men amningen blev aldrig igen god, han tabte sig, virkede modløs, og ja så endte det med at vi sadlede om, og han fík flaske.. Jeg malker ud med maskrine og så får han det, hvis jeg ikke selv producere nok, supplere vi med NAN 1.. VI har derfor lejet et "malke maskine" og jeg pumper hver 4. time, og med pause om natten.. Selv om jeg har pumpet kl 4, de sidste 2 dage, hvor han alligevel har vækket os og krævet noget at spise.. Men jeg vil forsøge at køre ham over på almindelig amning, hvis det kan lykkes - vi føler lidt vi drukner i pumpning, flaskemadning, og rengøring samt af flasker, opbevaringsbøtter og selvepumpe delen..
Desuden har han tilsyneladende et stort sutte behov, så han har allerede fået sutten.. Han gav udtryk for at ville have mad hele tiden, og så gylpede, eller desideret brækkede han sig.. Har læst at overspisning, kan føre til følelse af sult - tros den lille mave ikke jan tåle det..
Men nu er vi hjemme, sundhedsplejesken kommer imorgen, og vi skal have spurgt hende om en masse - vi har så meget at lære.. Men han er selvfølgelig den dejligste dreng ever, tros alle vores opstarts vanskeligheder..
