Vores den første fik aftenflaske, men jeg kan ikke huske hvornår vi stoppede. Nr 2. fik aldrig flaske, og nr 3 er lige blevet 1 år og har indtil nu heller aldrig fået flaske. Så i går aftes foreslår manden om vi ikke skal prøve at give hende en aftenflaske, så hun kan lære at falde i søvn selv...øhh....er det ikke lidt sent at introducere det? sprøger jeg, og så er det min mand siger: Altså, nu er jeg ikke længere bange for det med dårlige vaner. Al erfaring viser os jo, at det er OS der har svært ved at slippe de dårlige vaner, ikke børnene. Når vi tænkte; den sut slipper vi aldrig af med, så viste det sig begge gange, at det tog 2 dage, så var den sut glemt. Det samme med den første natflaske, eller det med at skulle ammes i søvn, eller blive vugget i søvn, eller hvad vi ellers har give vores børn af vanere. Vi har talt om om månedsvis, hvordan vi dog skulle komme af med den dumme vane, og når vi så ENDELIG har taget os sammen, til at gøre noget ved problemet, ja, så har det hver gang taget 2 dage og så var vi videre!
-og hvad er det så jeg vil sige med denne lange historie? Blot, at hvis DU er klar til at tage flasken fra hende (og du ikke synes det er synd, eller tænker at hvis hun græder for meget, så får hun den igen eller..., eller ....) jamen så følger dit barn dig, og så er barnet også klar. Som en anden foreslog, giv hende en tøjdyr eller noget andet som erstatning for natflasken, og oplev at hun falder lige så godt i søvn med den. Hvis du altså er helt afklaret med projeket. Hvis vi udsender modsatrettede signaler, så fanger børnene det med det samme, og så er den endeløs kamp startet.
Anmeld
