mit livs dumhed fik konsekvenser igår!!

Sikke en frygtelig oplevelse. Hvor er det godt, han ikke fik spist nogen af dem, men hvor er det samtidig synd, at I skulle alt det igennem. Jeg håber, I har taget jer kærligt af hinanden og haft en god dag i dag. Puha, det værste man frygter, er jo, at der skal ske de små noget. Stort kram fra mig også, Jannie.

Line

Tak for linjerne line, det varmer. Ja, det var en rigtig træls aften og der går nok en dag eller endnu før det er på afstand - og jeg glemmer det aldrig. Men det gik godt denne gang og kommer aldrig til at ske igen....

Jannie

Juniors mor skriver:

Ååååhhhh nej, sikke en slem oplevelse -puha!!! Sender en masse håber i alle har det godt i dag.

Ja, det var så træls, det siger jeg dig... men det gik - og det er jeg så lykkelig for. Det er så bare min samvittighed jeg skal have bearbejdet..... men vi har haft en dejlig rolig dag, og det virker som om han har tilgivet mig, tsk tsk....

Jannie

Hold op en forskrækkelse... Tårerne løb ned af kinderne da jeg læste det...

For ikke så længe side havde jeg tømt en flydnede vaskemiddel og sat på puslebordet (Vaskemaskinen står lige nede under.) Jeg går i bad, Lars kommer og skal skifte Gustav... Han sidder og skruer låget af, og lige pludselig bliver der ballade... Han har drukket noget af det... Men han græder og kaster op lige bag efter... Snakker med lægen som siger at det er fint at han har kastet op, og jeg vidste at der kun var en lille bitte smule i,,, Så han skulle bare have meget at drikke.... Slet ikke så slemt som dit, men jeg blev også meget forskrækket...

Moni

Loggidut skriver:

Janni, af skade bliver man sjældent rig, men fandens klog!
Du er ikke den eneste som laver sådan en brøler, det gør vi alle! og jeg mener virkelig alle, og så kan jeg begynde at nævne spændene ting fra en ende af:
Hvor mange har sko med snørrebånd til at stå frit fremme som ungerne kan pille ud og blive kvalt i , hvor mange har ting under køkkenvasken, hvor mange har vatpinde stående som de små kan nå, hvor mange har fjernet knivene fra den øverste skuffe i køkkenet, hvor mange har kant på deres komfur så de små ikke kan pille, hvor mange har en malerspand stående som de kan snuble over, o.s.v...
Vi er for fanden kun mennesker, og vi fejler igen og igen!
Lige den tur du har haft, havde jeg med Kasper, dog kravlede han op først på et lille bord, og derefter op på en stol som han havde stablet oven på bordet, og øverst op i mit køleskab, tog hans Salbuvent som smagte som saft, og hylede flere gange efter mig, mor mor, jeg krikker, og jeg råbte fandme bare ja ja, du er da dygtig! Så sad knægten dermed flasken foran munden og drak af hans salbuvent, det er blodfortyndende, og farligt af helvede til, heldigvis var flasken så ny at jeg kunne måle hvad han havde fået kontra hvad der burde være i flasken, og knægten havde hældt en voksen dosis i sig, ba bu ba bu, afsted det gik, og samme procedure som lille Lasse var igennem, stik, opkastningsmiddel, og totalt tomult, dog mindes jeg ikke noget om noget kul, men alt var forvirring...og vi endte så på intensiv til opservation (faktisk samme stue som Jeanette, min datter lå i respirator i) jeg følte mig så dum, klodset, bange og jeg aner ikke hvordan jeg skal forklare det. Min mor hylede at hun ikke magtede at besøge os, fordi det var samme stue som jeanette havde lagt på, og kent, min daværende kærste magtede ikke sygehuset (læs, var skide ligeglad) så der sad jeg, ene og forladt, og var så bange at jeg ikke anede mine levende råd!
Jeg forstår så godt det du har været igennem, men for pokker, vi er mennesker, og vi fejler!
Heldigvios havde Lasse jo intet indtaget, og det er jo i grunden en billig lærestreg, både for ham, dig, manden og alle vi andre!

Fårk hvor jeg fik tåre i øjnene da jeg læste dit indlæg, for det er så tydelig hvor frygtelig bange du er og har været!

Du har det største kram og knus fra mig af, for det er bare det man trænger allermest til oven på sådan en omgang!

Man skal huske at nyde de kære små, for man aner simpelthen ikke hvad tid eventyrboblen springer, altså den der bobbel hvor intet ondt kan ramme en!

Godt der intet skete! og tak for reminderen, jeg vil fluks gå ned og se hvad jeg i virkeligheden har stående i mine skabe! For der skal nok være en sniger gemt dernede!

Hej søde loggi

Tak for den besvarelse og tankerne - det varmer bare rigtig meget....

Det har nok været den mest forfærdelige oplevelse jeg har haft i mit liv - for s.... - kan du ikke se han havde fået meen af det?? Pga hans mor havde sådan noget til at stå i børnehøjde?? Jeg er sgu da pædagog og ved hvor hurtigt de er - DE MÅ BARE IKKE SKE - men det gjorde det, og det er jeg bare så inderligt ked af. Jeg er ked at jeg har budt ham den "mishandling", som han jo helt sikkert følte det var. Hans skrig og panikken i hans øjne og stemme og den hjerteskærende gråd er printet ind på min nethinde FOREVER.... og nu tuder jeg igen....

Han bad mig bare så meget om hjælp, da de holdte ham fast og kom den skide sonde langt ned i halsen på ham, og jeg stod bare der og kunne ikke gøre en skid - udover at være der, og ikke bryde sammen. Hvilket jeg jo heller ikke gjorde, min reaktion er først kommet bagefter.

forsvinder den dårlige samvittighed ikke?? Jeg sidder her og tænker - "jamen, der skete jo ikke noget - lær nu af det, og kom så videre - han er jo okay"..... Men en ting er sikkert - jeg glemmer det ALDRIG!!!

Men du kender det jo så desværre også - tænk at kasper kunne komme helt derop - så kan man jo børnesikre spå meget man vil..... uha, de giver os noget hjertebanken og bekymringer de små...

Jannie

Monica skriver:

Hold op en forskrækkelse... Tårerne løb ned af kinderne da jeg læste det...

For ikke så længe side havde jeg tømt en flydnede vaskemiddel og sat på puslebordet (Vaskemaskinen står lige nede under.) Jeg går i bad, Lars kommer og skal skifte Gustav... Han sidder og skruer låget af, og lige pludselig bliver der ballade... Han har drukket noget af det... Men han græder og kaster op lige bag efter... Snakker med lægen som siger at det er fint at han har kastet op, og jeg vidste at der kun var en lille bitte smule i,,, Så han skulle bare have meget at drikke.... Slet ikke så slemt som dit, men jeg blev også meget forskrækket...

Moni

hej moni

nå, så du kender det også?? Det er der nogle stykker der efterhånden har sagt de gør - det "trøster" mig lidt.... altså, at jeg ikke er den eneste, der kan være tankeløs - nogengange er uheldet bare ude, men når det er sådan noget her, kan det virkelig få så fatale følger!!! uha uha..... - godt det også gik godt med Gustav...

Jannie

heaven skriver:



Hej søde loggi

Tak for den besvarelse og tankerne - det varmer bare rigtig meget....

Det har nok været den mest forfærdelige oplevelse jeg har haft i mit liv - for s.... - kan du ikke se han havde fået meen af det?? Pga hans mor havde sådan noget til at stå i børnehøjde?? Jeg er sgu da pædagog og ved hvor hurtigt de er - DE MÅ BARE IKKE SKE - men det gjorde det, og det er jeg bare så inderligt ked af. Jeg er ked at jeg har budt ham den "mishandling", som han jo helt sikkert følte det var. Hans skrig og panikken i hans øjne og stemme og den hjerteskærende gråd er printet ind på min nethinde FOREVER.... og nu tuder jeg igen....

Han bad mig bare så meget om hjælp, da de holdte ham fast og kom den skide sonde langt ned i halsen på ham, og jeg stod bare der og kunne ikke gøre en skid - udover at være der, og ikke bryde sammen. Hvilket jeg jo heller ikke gjorde, min reaktion er først kommet bagefter.

forsvinder den dårlige samvittighed ikke?? Jeg sidder her og tænker - "jamen, der skete jo ikke noget - lær nu af det, og kom så videre - han er jo okay"..... Men en ting er sikkert - jeg glemmer det ALDRIG!!!

Men du kender det jo så desværre også - tænk at kasper kunne komme helt derop - så kan man jo børnesikre spå meget man vil..... uha, de giver os noget hjertebanken og bekymringer de små...

Jannie

ja de skal give os store problemer de unger, og niks, samvittigheden slipper nok aldrig, jeg kan stadig få den der synkende fornemmelse i maven når jeg tænker tilbage på det, det var så modbydeligt, mest fordi det langsomt kom snigende til mig, han sagde han "krikkede" og jeg sagde dygtig dreng...langsomt, ganske langsomt gik det op for mig at han ikke havde nogen kop på værelset, og langsomt gik det op for mig at hvis han havde en kop, måtte den være fra dagen i forvejen, og langsomt gik det op for mig at jeg jo havde fjernet alt hvad der kunne drikkes af...og BANG! så røg panikken ind, og jeg kan altså stadig huske den der følelse af at isne, aj jeg ved ikke helt om det er sådan den skal forklares, men det er en følelse af at forsvinde ind i noget som går hurtigt, nærmest som en rutchetur, man ringer til vagtlægen, han siger en ting, og man måler medicin, og vagtlægen ringer tilbage og siger, stå på børneambulatoriet nu! og man suser afsted, og ungen har lort i bleen, og man ænser det ikke fordi alt går så kvikt...det er som om ens liv pludselig bliver spolet hurtigt frem, og tiden bare forsvinder i et væk!

Jammen jeg tror du forstår hvad jeg mener, for jeg tror man skal havde stået i en situation hvor man er i kapløb med tiden for at forstå nøjagtigt hvad jeg mener...heldigvis er hjernen så snildt indrettet, at den kun tager imod hvad den skal og bør kunne rumme, for ellers var vi sgu døde og borte af stress...jeg ved bare jeg tænker tilbage på det som først noget langsomt, hvor brikkerne lige skulle falde på plads, og så pludselig noget hurtigt! Aj Heaven, sludder og vrøvl, mon ikke du forstår pointen i det jeg siger?

Uanset, så stopper det ikke, det kan altså stadig nage mig af og til!

ja de skal give os store problemer de unger, og niks, samvittigheden slipper nok aldrig, jeg kan stadig få den der synkende fornemmelse i maven når jeg tænker tilbage på det, det var så modbydeligt, mest fordi det langsomt kom snigende til mig, han sagde han "krikkede" og jeg sagde dygtig dreng...langsomt, ganske langsomt gik det op for mig at han ikke havde nogen kop på værelset, og langsomt gik det op for mig at hvis han havde en kop, måtte den være fra dagen i forvejen, og langsomt gik det op for mig at jeg jo havde fjernet alt hvad der kunne drikkes af...og BANG! så røg panikken ind, og jeg kan altså stadig huske den der følelse af at isne, aj jeg ved ikke helt om det er sådan den skal forklares, men det er en følelse af at forsvinde ind i noget som går hurtigt, nærmest som en rutchetur, man ringer til vagtlægen, han siger en ting, og man måler medicin, og vagtlægen ringer tilbage og siger, stå på børneambulatoriet nu! og man suser afsted, og ungen har lort i bleen, og man ænser det ikke fordi alt går så kvikt...det er som om ens liv pludselig bliver spolet hurtigt frem, og tiden bare forsvinder i et væk!

Jammen jeg tror du forstår hvad jeg mener, for jeg tror man skal havde stået i en situation hvor man er i kapløb med tiden for at forstå nøjagtigt hvad jeg mener...heldigvis er hjernen så snildt indrettet, at den kun tager imod hvad den skal og bør kunne rumme, for ellers var vi sgu døde og borte af stress...jeg ved bare jeg tænker tilbage på det som først noget langsomt, hvor brikkerne lige skulle falde på plads, og så pludselig noget hurtigt! Aj Heaven, sludder og vrøvl, mon ikke du forstår pointen i det jeg siger?

Uanset, så stopper det ikke, det kan altså stadig nage mig af og til!

kort og godt, hehe - jov, jeg forstår så udemærket din pointe - ville dog ønske du til sidst havde skrevet " Bare rolig Jannie, det med samvittigheden forsvinder igen, bare rolig - lige om lidt..." for det er sgu det værste. den er så sort sort sort!!! særligt fordi, jeg netop IKKE havde taget mine forholdsregler - det var bare at åbne skabet, tage beholderen og tage for sig!! Jamen for satan da... og ved du hvad mor her lavede imens han sad derude?? Jeg sad her på baby.dk.....

Jannie

heaven skriver:



kort og godt, hehe - jov, jeg forstår så udemærket din pointe - ville dog ønske du til sidst havde skrevet " Bare rolig Jannie, det med samvittigheden forsvinder igen, bare rolig - lige om lidt..." for det er sgu det værste. den er så sort sort sort!!! særligt fordi, jeg netop IKKE havde taget mine forholdsregler - det var bare at åbne skabet, tage beholderen og tage for sig!! Jamen for satan da... og ved du hvad mor her lavede imens han sad derude?? Jeg sad her på baby.dk.....

Jannie

jammen søde ven, som jeg skrev i starten, af fejl bliver du sjældent rig, men ofte klog!

man lever da ikk med den samvittighed resten af livet, men når man tænker på det, så gipper det lige dybt i sjælen!

men nu kender du faren, og ved hvad der kan ske, og så gør man jo aldrig det mere...

jeps, jeg sad også her engang tif strøg ned af trapperne...så igen, vi er mennesker som fejler, og surfer!

Loggidut skriver:



jammen søde ven, som jeg skrev i starten, af fejl bliver du sjældent rig, men ofte klog!

man lever da ikk med den samvittighed resten af livet, men når man tænker på det, så gipper det lige dybt i sjælen!

men nu kender du faren, og ved hvad der kan ske, og så gør man jo aldrig det mere...

jeps, jeg sad også her engang tif strøg ned af trapperne...så igen, vi er mennesker som fejler, og surfer!

jaja, man kan jo sige: det kommer ALDIG ALDRIG til at ske her mere, ALDRIG.... det er bare en lidt dyrtkøbt lærestreg, og det var den forkerte, der måtte betale prisen - og en høj en af slagse endda. Men ja, det gik jo og jeg ved da godt jeg ikke kommer til at gå og være ked af det hver dag resten af livet, men der går nok lige nogle dage førend det er på afstand. Og det virker som om jeg er tilgivet af Lasse - da jeg puttede ham i aften spurgte jeg om han elsker mor - "ja" svarede han. Jeg spurgte om han vidste at mor elsker ham - "ja", svarede han... hehe....og nu sover han i sin seng, frisk og rask....

Jannie

puha.... fik det helt dåligt da jeg læste dit indlæg..... godt at han idag har det godt.

Stort knus og kram til en sej mor