Janni, af skade bliver man sjældent rig, men fandens klog!
Du er ikke den eneste som laver sådan en brøler, det gør vi alle! og jeg mener virkelig alle, og så kan jeg begynde at nævne spændene ting fra en ende af:
Hvor mange har sko med snørrebånd til at stå frit fremme som ungerne kan pille ud og blive kvalt i , hvor mange har ting under køkkenvasken, hvor mange har vatpinde stående som de små kan nå, hvor mange har fjernet knivene fra den øverste skuffe i køkkenet, hvor mange har kant på deres komfur så de små ikke kan pille, hvor mange har en malerspand stående som de kan snuble over, o.s.v...
Vi er for fanden kun mennesker, og vi fejler igen og igen!
Lige den tur du har haft, havde jeg med Kasper, dog kravlede han op først på et lille bord, og derefter op på en stol som han havde stablet oven på bordet, og øverst op i mit køleskab, tog hans Salbuvent som smagte som saft, og hylede flere gange efter mig, mor mor, jeg krikker, og jeg råbte fandme bare ja ja, du er da dygtig! Så sad knægten dermed flasken foran munden og drak af hans salbuvent, det er blodfortyndende, og farligt af helvede til, heldigvis var flasken så ny at jeg kunne måle hvad han havde fået kontra hvad der burde være i flasken, og knægten havde hældt en voksen dosis i sig, ba bu ba bu, afsted det gik, og samme procedure som lille Lasse var igennem, stik, opkastningsmiddel, og totalt tomult, dog mindes jeg ikke noget om noget kul, men alt var forvirring...og vi endte så på intensiv til opservation (faktisk samme stue som Jeanette, min datter lå i respirator i) jeg følte mig så dum, klodset, bange og jeg aner ikke hvordan jeg skal forklare det. Min mor hylede at hun ikke magtede at besøge os, fordi det var samme stue som jeanette havde lagt på, og kent, min daværende kærste magtede ikke sygehuset (læs, var skide ligeglad) så der sad jeg, ene og forladt, og var så bange at jeg ikke anede mine levende råd!
Jeg forstår så godt det du har været igennem, men for pokker, vi er mennesker, og vi fejler!
Heldigvios havde Lasse jo intet indtaget, og det er jo i grunden en billig lærestreg, både for ham, dig, manden og alle vi andre!
Fårk hvor jeg fik tåre i øjnene da jeg læste dit indlæg, for det er så tydelig hvor frygtelig bange du er og har været!
Du har det største kram og knus fra mig af, for det er bare det man trænger allermest til oven på sådan en omgang!
Man skal huske at nyde de kære små, for man aner simpelthen ikke hvad tid eventyrboblen springer, altså den der bobbel hvor intet ondt kan ramme en!
Godt der intet skete! og tak for reminderen, jeg vil fluks gå ned og se hvad jeg i virkeligheden har stående i mine skabe! For der skal nok være en sniger gemt dernede!
Anmeld
