Vial skriver:
Det er ikke usikkert at blive insemineret. Donor er testet for de oplagte arvelige sygdomme plus seksuelt oversætte sygdomme. Sæd er i karantæne et halvt år, hvor donor så testet igen. Så er man sikker på, at der ikke er HIV osv.
I ganske få tilfælde vil donor være bære af et sygt gen, det kan man ikke gardere sig i mod. Det er så godt som umuligt at kortlægge og tjekke alle hans gener. En gang i mellem vil det så være en ulykkelig situation. Dog meget sjældent i forhold til alm baby-making. Skaden kan dog være stor, da donor laver flere børn end fædre.
Ang total ensporet indlæg om, at mgl en far. De har aldrig haft en, og har derved ikke mistet en far. De fleste mennesker mgl noget i deres liv. Jeg synes fx at nogle af de forældre man læser om her må være noget mere traumatiserende at vokse op med. Forskning viser at donorbørn klarer sig fysisk og psykisk over gennemsnittet. Dvs de har nok fundet fred med deres eksistens. Måske fordi de har ressourcestærke mødre, der VIL dem 100 pct. Så ingen grund til bekymring. Der er større risiko for at ødelægge børn, der både har en mor og en far ;-))
Kan du linke til den forskning?
For det har jeg meget svært ved at tro på. Jeg har ikke svært ved at tro på at det du skriver er sandt, men mere undersøgelsens grundighed.
Jeg har selv, efter mange års grublen, besluttet at få et donorbarn og gøre min datter til storesøster, så det er på ingen måde fordi jeg er imod det, at få et barn som aleneforælder.
Men ligefrem at sige at de børn får det bedre end dem med begge forældre er jeg meget uenig i.
Der vil være perioder hvor det bliver svært for barnet, især i identitetsdannelsen, men hvis man som forælder er åben omkring det og lytter til barnets følelser, frustrationer og spørgsmål, er jeg overbevist om, at disse bærn har lige så gode forudsætninger for et godt liv som børn med begge forældre.
Anmeld