Ciss skriver:
Dette er et emne som virkelig kan vække stærke følelser.
Vær opmærksom på at lysten til at tage et glas vin el lign ikke forsvinder, fordi man er blevet gravid, så er det et spørgsmål, hvor højt man prioriterer hensynet til en mulig rissiko for babyen overfor hensynet til sine egne lyster.
Mange tager det som en dødelig fornærmelse, om en gravid ikke drikker alkohol i graviditeten, fordi de selv gjorde det, og hvis du har ret, så har de gjort en stor fejl overfor sine børn. Meget følsomt emne. Jeg drak ikke alkohol og blev omtrent lagt for had hos enkelte i familien. Jeg bragte det ikke selv på banen, men de blev totalt forarget bare over at se, at jeg drak alkoholfrit, når der var vin på bordet.
Med hensyn til at mange af vore mødre drak, da de gik med os - vel, forskningen var ikke kommet så langt den gang. Deres mødre igen gjorde jo også ting, som de ikke selv kunne finde på osv, så det argument er rimelig enkelt at mane i jorden.
Det kan nogen gange føles som et fængsel at være gravid. Alle har en mening om, hvad du bør gøre/ikke gøre. Du lægges under et strengt regime pga et endnu lidt uvirkeligt væsen, som lever i din krop. Nogen gange kan man være på en rosa sky og tænke fine babytanker - og andre gange kan man være rigtig frustreret over alle begrænsningerne.
Det kan gøre din rolle ganske vanskelig. Hvis hun skal ændre sine drikkevaner i denne periode, må hun selv være motiveret for at gøre det. Det er nøjagtig som med en slankekur. Det nytter ikke noget, at andre synes, du burde gøre det, hvis du ikke selv er motiveret for det. Skræmmetaktikken kan selvfølgelig virke. Men det kan være, at det virker bedre at finde alternative måder at hygge sig på. I stedet for at fokusere på, hvad hun skal undgå, så prøv at få fokus over på noget andet, som hun kan glæde sig til f eks en virkelig god alkoholfri drink eller noget andet, hun virkelig vil blive glad for.
for at I når til enighed.
