barsel, sammen med den store også. /hjemmegående

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

4.570 visninger
20 svar
0 synes godt om
28. maj 2012

Anonym trådstarter

Hej alle hjemmegående mødre og andre med erfaring deraf.

Lige nu går jeg hjemme med vores to mdr. gamle dreng. Han har IKKE været nogen nem mundfuld, så det er ikke fordi jeg tror det er nemt at have børn jeg er kommet i tanker om flg. nemlig at blive hjemmegående..

Vi har også storesøster på 2 som går i Dagpleje, og hende vil jeg jo også gerne have hjemme, her i min barsel, så hun ikke skal gå i dagpleje længere. Hun har gået der et år, men det er SÅ tydeligt at mærke, hun bare elsker at være hjemme hos os.
- Hvordan er det at have en så stor pige til at gå hjemme sammen med den mindste? De gjorde det jo i gamle dage og der er jo selvfølgelig også nogen der gør det idag, men hvordan aktiverer I dem, så de ikk keder sig for meget? 

Jeg har planer om at den store og jeg skal gå til noget sammen, iform af salmesang, gymnastik o.l. hvor den lille så ik er med. Jeg har masser af familie der kan passe den lille et par timer, mens jeg hygger med den store, så der er der ik nogen problemer.. 

Økonomisk er det heller ikk noget problem - heldigvis!

Så tænker jeg også på hvor længe de skal være hjemme. Er det mens de er 0-3 eller også fra 3-6, altså skolealderen? Hvordan har I gjort det? Når det bliver skoletid, for den store skal hun selvfølgelig afsted, men der vil jeg jo stadig være hjemme et par år med den mindste, hvordan tager den store det?

Min plan er at tage en pædagog udd. når jeg har gået hjemme 6 år fra nu... Er ikke i tvivl om, at det også er hårdt og jeg har IKKE brug for fordomme, kun erfaring

knus den forhåbentlig kommende hjemmegående!

ps. Grunden til jeg gerne vil gå hjemme, er at jeg ønsker at give mine børn det at have en forældre hjemme, en sikker tryg base. Jeg tror på det skaber det bedste fundament i deres liv. Jeg havde ikke mod på det for et år siden, da den store startede i dagpleje, men har fået det, efter vi har fået nummer to  

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

28. maj 2012

Anonym trådstarter

31 visninger, men ingen der kan give sit besyv??  

Anmeld

28. maj 2012

Tona

Anonym skriver:

Hej alle hjemmegående mødre og andre med erfaring deraf.

Lige nu går jeg hjemme med vores to mdr. gamle dreng. Han har IKKE været nogen nem mundfuld, så det er ikke fordi jeg tror det er nemt at have børn jeg er kommet i tanker om flg. nemlig at blive hjemmegående..

Vi har også storesøster på 2 som går i Dagpleje, og hende vil jeg jo også gerne have hjemme, her i min barsel, så hun ikke skal gå i dagpleje længere. Hun har gået der et år, men det er SÅ tydeligt at mærke, hun bare elsker at være hjemme hos os.
- Hvordan er det at have en så stor pige til at gå hjemme sammen med den mindste? De gjorde det jo i gamle dage og der er jo selvfølgelig også nogen der gør det idag, men hvordan aktiverer I dem, så de ikk keder sig for meget? 

Jeg har planer om at den store og jeg skal gå til noget sammen, iform af salmesang, gymnastik o.l. hvor den lille så ik er med. Jeg har masser af familie der kan passe den lille et par timer, mens jeg hygger med den store, så der er der ik nogen problemer.. 

Økonomisk er det heller ikk noget problem - heldigvis!

Så tænker jeg også på hvor længe de skal være hjemme. Er det mens de er 0-3 eller også fra 3-6, altså skolealderen? Hvordan har I gjort det? Når det bliver skoletid, for den store skal hun selvfølgelig afsted, men der vil jeg jo stadig være hjemme et par år med den mindste, hvordan tager den store det?

Min plan er at tage en pædagog udd. når jeg har gået hjemme 6 år fra nu... Er ikke i tvivl om, at det også er hårdt og jeg har IKKE brug for fordomme, kun erfaring

knus den forhåbentlig kommende hjemmegående!

ps. Grunden til jeg gerne vil gå hjemme, er at jeg ønsker at give mine børn det at have en forældre hjemme, en sikker tryg base. Jeg tror på det skaber det bedste fundament i deres liv. Jeg havde ikke mod på det for et år siden, da den store startede i dagpleje, men har fået det, efter vi har fået nummer to  



Jeg blver rigtig glad når jeg læser dit indlæg,for jeg tror at du gør det helt rigtige.

Jeg er selv hjemmegående og elsker det.  Selv om det er benhårdt.

Jeg har dog ikke erfaring nok til at svare på dine spørgsmål, da jeg "kun" har Amanda som jeg går hjemme med, men held og lykke med det

Anmeld

28. maj 2012

M (:

Anonym skriver:

Hej alle hjemmegående mødre og andre med erfaring deraf.

Lige nu går jeg hjemme med vores to mdr. gamle dreng. Han har IKKE været nogen nem mundfuld, så det er ikke fordi jeg tror det er nemt at have børn jeg er kommet i tanker om flg. nemlig at blive hjemmegående..

Vi har også storesøster på 2 som går i Dagpleje, og hende vil jeg jo også gerne have hjemme, her i min barsel, så hun ikke skal gå i dagpleje længere. Hun har gået der et år, men det er SÅ tydeligt at mærke, hun bare elsker at være hjemme hos os.
- Hvordan er det at have en så stor pige til at gå hjemme sammen med den mindste? De gjorde det jo i gamle dage og der er jo selvfølgelig også nogen der gør det idag, men hvordan aktiverer I dem, så de ikk keder sig for meget? 

Jeg har planer om at den store og jeg skal gå til noget sammen, iform af salmesang, gymnastik o.l. hvor den lille så ik er med. Jeg har masser af familie der kan passe den lille et par timer, mens jeg hygger med den store, så der er der ik nogen problemer.. 

Økonomisk er det heller ikk noget problem - heldigvis!

Så tænker jeg også på hvor længe de skal være hjemme. Er det mens de er 0-3 eller også fra 3-6, altså skolealderen? Hvordan har I gjort det? Når det bliver skoletid, for den store skal hun selvfølgelig afsted, men der vil jeg jo stadig være hjemme et par år med den mindste, hvordan tager den store det?

Min plan er at tage en pædagog udd. når jeg har gået hjemme 6 år fra nu... Er ikke i tvivl om, at det også er hårdt og jeg har IKKE brug for fordomme, kun erfaring

knus den forhåbentlig kommende hjemmegående!

ps. Grunden til jeg gerne vil gå hjemme, er at jeg ønsker at give mine børn det at have en forældre hjemme, en sikker tryg base. Jeg tror på det skaber det bedste fundament i deres liv. Jeg havde ikke mod på det for et år siden, da den store startede i dagpleje, men har fået det, efter vi har fået nummer to  



Jeg ved ikke, om jeg kan giv nogen gode råd, men set fra barnets synsvinkel har det for mig været helt fantastisk med en hjemmegående mor.

Min mor gik hjemme indtil jeg fyldte 10 år (da min yngste lillebror begyndte i børnehave - vi er i alt fem børn).. Jeg har aldrig savnet vuggestue/børnehave/fritidsordning - men jeg ved selvfølgelig heller ikke, hvad jeg potentielt er gået glip af.

Du er velkommen til at skrive, hvis du vil høre noget fra "et barn af en hjemmegående mor"s perspektiv.. (:

Anmeld

28. maj 2012

Mumto3

Jeg kan kun anbefale det. Har Selv gjort det, og det er fantastisk, og det er faktisk mindre stressende at have to børn hjemme på 0 og 2 år, end det er at den ene skal ud af døren. Det betyder sindsygt meget at det er jer der sætter dagsorden. Man skal prøve det før man forstår.

Anmeld

28. maj 2012

Anonym trådstarter

M (: skriver:



Jeg ved ikke, om jeg kan giv nogen gode råd, men set fra barnets synsvinkel har det for mig været helt fantastisk med en hjemmegående mor.

Min mor gik hjemme indtil jeg fyldte 10 år (da min yngste lillebror begyndte i børnehave - vi er i alt fem børn).. Jeg har aldrig savnet vuggestue/børnehave/fritidsordning - men jeg ved selvfølgelig heller ikke, hvad jeg potentielt er gået glip af.

Du er velkommen til at skrive, hvis du vil høre noget fra "et barn af en hjemmegående mor"s perspektiv.. (:



hvad sagde de i skolen da du kunne fortælle at du aldrig havde været i børnehave? 

Anmeld

28. maj 2012

Anonym trådstarter

Mumto3 skriver:

Jeg kan kun anbefale det. Har Selv gjort det, og det er fantastisk, og det er faktisk mindre stressende at have to børn hjemme på 0 og 2 år, end det er at den ene skal ud af døren. Det betyder sindsygt meget at det er jer der sætter dagsorden. Man skal prøve det før man forstår.



hehe, dig havde jeg håbet på ville skrive.. du er altid så positiv og kommer med gode erfaringer!

hvordan tod din den store det når den lille krævede ekstra tid? kedede han/hun sig? 

Anmeld

28. maj 2012

Anonym trådstarter

Amandas-mor skriver:



Jeg blver rigtig glad når jeg læser dit indlæg,for jeg tror at du gør det helt rigtige.

Jeg er selv hjemmegående og elsker det.  Selv om det er benhårdt.

Jeg har dog ikke erfaring nok til at svare på dine spørgsmål, da jeg "kun" har Amanda som jeg går hjemme med, men held og lykke med det



omverdenen.. fortæl gerne om deres reaktion.. hvad brugte du som modsvar? (skriver med en hånd derfor så kort).

Anmeld

28. maj 2012

M (:

Anonym skriver:



hvad sagde de i skolen da du kunne fortælle at du aldrig havde været i børnehave? 



Altså tror det var rimelig normalt dengang at børnene ikke kom i børnehave (i hvert fald, hvor jeg boede - i en lille bitte landsby, hvor børnene blev passet af deres mødre eller andre hjemmegående kvinder)..

Men møder da stadig forundring den dag i dag over det, men har aldrig hørt noget nedlandende.. Men vi har også altid gået til sport og i legestue og været sammen med andre børn.. Så vi har aldrig manglet socialt samvær med andre børn (både ældre, yngre og jævnaldrende) eller udfordringer..

Anmeld

28. maj 2012

Mumto3

Anonym skriver:



hehe, dig havde jeg håbet på ville skrive.. du er altid så positiv og kommer med gode erfaringer!

hvordan tod din den store det når den lille krævede ekstra tid? kedede han/hun sig? 



Nej overhovedet ikke!!! Vi lever i et samfund hvor vi får tuede ørene fulde af at det er kun proffessionelle pædagoger der kan finde ud af at stimuler børn en hel dag, men sådan er det bare slet ikke.

Jeg har altid inddraget mine børn i alt det huslige arbejde, og det er der jo en hel del af. Det pragtfuld med de små, det er jo at de ELSKER at gå sammen med mor og få lov ´til at gøre det samme'. Fra naturens hånd er vi født til som børn gerne at ville efterligne de voksne. Det er jo den måde vi lærer at leve/overleve på. Men med vores samfundsopdeling, hvor far og mor går på arbejde og 'laver et eller andet på computer' så er det rigtig svært for børn at forholde sig til og lærer af. Derfor finde vi på alle mulige pseudo aktiviteter, og de er nu blevet ophøjet til at være 'rigtige' og de mest menigsfulde aktiviteter børn kan lave. Men at lære det lille barn, hvordan man sorterer vasketøj, lægger vasketøj sammen, rydder op, vasker op, laver mad, gør badeværelset rent osv. Det er faktisk guld værd, både for barnet selv, at de bare kan det når de blier større, men så sandelige også for dig som mor, at have hjælp til alt det huslige. Det tager selvfølgelig mega lang tid for en 2årig at lægge sin egen trøje sammen når den er vasket, og det kan godt være at du når at lægge resten af tøjet sammen, men nu hvor mine er 4 år, 6år og 8 år, så sortere de selv deres tøj om aftenen, det beskidte kommer i snavnstøjskurven, det rene bliver lagt sammen og ind i skabet. Vupti, og så er der ryddet op

Selvfølgelig leger mine børn også, særligt når mor ikke gider eller orker at have dem med til rengøringen på badeværelse Men det er skønt når vi skal have gæster og vi har travlt så lige at kunne sige til ungerne: smut lige ud og ordne badeværelse og så er det klaret. -og hvis nogen sidder og tænker: stakkels stakkels børn! De bliver groft udnyttet, de burde da sidde og spille computere i stedet for, så må jeg lige tilføje at det er STYRKER DERES SELVVÆRD!!! De er jo betydnignsfulde! Jeg kan jo ikke klare mig uden dem! De er ikke til besvær, de er en god hjælp som jeg sætter pris på. Det skal man ikke undervurdere hvor meget det betyder for børn!

Selvfølgelig tager det meget tid at have en lille baby, men hvis man skifter ble i 'børnehøjde' så kan man sagtens være to om, og så er det pludselig noget dig og den store har SAMMEN! I skal skifte ble på baby. Det er ikke baby der tager mors tid, nej, det er noget mig og mor skal gøre sammen. Jeg skal underholde baby, så baby ikke sparker alt for meget og ligger uroligt, og mor skal tørre lort af.

Nogle gange gider 'den store' selvfølgelig ikke at være med, og jeg har ALDRIG tvunget dem til det. Kun når de synes det var rart og hyggeligt at være med!!!

Vores børn har et helt utroligt tæt forhold (det er noget folk virkelig bemærker og kommentere) og det tror jeg da også hænger sammen med at de har være så meget sammen som små. De har altid været der for hinanden. Vores børn går og PLAGER om at vi skal have flere børn. Det skal vi ikke, men når vi sælger ud af babyudstyret blvier de helt oprigtigt kede af det, og modsætter sig det, fordi de bare SÅ gerne vil have flere søskende. Det tager jeg også som et tegn på at de ikke føler at lillebror og lillesøster har taget noget fra dem, men derimod at de har fået rigtig meget af at have en mindre søskende.

Ja, så alt i alt, kan jeg kun på det varmeste anbefale det. Lav en skøn hverdag for dig og dine kære. Hverdage er der flest af, og derfor skulle de gerne være gode og lyse og mindeværdige. Selvfølgelig er der også uendelige hårde dage. Min nr 2 havde mega store problemer med at sove, og skulle stå og rokke med en barnevogn i ½ time før baby sov, med en 2årige ved siden af, var da ikke en dans på roser, men man finder jo ud af det! Vi lavede stille lege, hvor vi skulle se hvor stille vi kunne være, hvis vi skulle sige noget til hindanden. Det gik der sport i, og storebror lærte virkelig at være HELT stille, men alligevel hygge sig ved siden af barnevognen, og så delte han min glæde når lillebror endelig sov, og han var helt med på, at nu galdt det bare om at lillebror ikke skulle vågne igen.

Jeg har aldrig lavet noget med den store uden den lille var med eller omvendt. De har bare være 'med på slæb', og det tror jeg også at børn lærer rigtig meget af! Selvfølgelig har lægen/tandlægen gloet nogle gange, når jeg er troppet op med 3 små børn, når jeg selv skulle til lægen/tandlægen, eller et af børnene skulle. Men tilgengæld så har de jo set og hørt hvad der er foregået, og det har gjort dem selv 'gode' til f.eks. at være til tandlægen. Det med at tænke: Min barn har brug for alene tid og kvalitetstid sammen med mor, tror jeg er sådan en industrisamfundstankegang. Vi vil gerne kompentasere for alle de timere vi har været væk. men når vi er sammen 24timer i døgnet, når vi er glade, når vi er kede af det, når vi er sure, når vi er trætte, når vi sultne osv, så har vi jo en helt anden FØLING med hvordan den anden har det. Vi ved præcis hvordan dagen har været, vi ved præcis hvor den anden er følelsesmæssigt, og så behøver man ikke alene tid, 'for at finde hinanden' eller for at 'skabe oplevelser sammen'. Det har man jo masser af, hele ens liv er fyldt op af oplevesler sammen. det består faktisk slet ikke af andet!!!

 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.