barsel, sammen med den store også. /hjemmegående

Mumto3 skriver:

Nej overhovedet ikke!!! Vi lever i et samfund hvor vi får tuede ørene fulde af at det er kun proffessionelle pædagoger der kan finde ud af at stimuler børn en hel dag, men sådan er det bare slet ikke.

Jeg har altid inddraget mine børn i alt det huslige arbejde, og det er der jo en hel del af. Det pragtfuld med de små, det er jo at de ELSKER at gå sammen med mor og få lov ´til at gøre det samme'. Fra naturens hånd er vi født til som børn gerne at ville efterligne de voksne. Det er jo den måde vi lærer at leve/overleve på. Men med vores samfundsopdeling, hvor far og mor går på arbejde og 'laver et eller andet på computer' så er det rigtig svært for børn at forholde sig til og lærer af. Derfor finde vi på alle mulige pseudo aktiviteter, og de er nu blevet ophøjet til at være 'rigtige' og de mest menigsfulde aktiviteter børn kan lave. Men at lære det lille barn, hvordan man sorterer vasketøj, lægger vasketøj sammen, rydder op, vasker op, laver mad, gør badeværelset rent osv. Det er faktisk guld værd, både for barnet selv, at de bare kan det når de blier større, men så sandelige også for dig som mor, at have hjælp til alt det huslige. Det tager selvfølgelig mega lang tid for en 2årig at lægge sin egen trøje sammen når den er vasket, og det kan godt være at du når at lægge resten af tøjet sammen, men nu hvor mine er 4 år, 6år og 8 år, så sortere de selv deres tøj om aftenen, det beskidte kommer i snavnstøjskurven, det rene bliver lagt sammen og ind i skabet. Vupti, og så er der ryddet op

Selvfølgelig leger mine børn også, særligt når mor ikke gider eller orker at have dem med til rengøringen på badeværelse Men det er skønt når vi skal have gæster og vi har travlt så lige at kunne sige til ungerne: smut lige ud og ordne badeværelse og så er det klaret. -og hvis nogen sidder og tænker: stakkels stakkels børn! De bliver groft udnyttet, de burde da sidde og spille computere i stedet for, så må jeg lige tilføje at det er STYRKER DERES SELVVÆRD!!! De er jo betydnignsfulde! Jeg kan jo ikke klare mig uden dem! De er ikke til besvær, de er en god hjælp som jeg sætter pris på. Det skal man ikke undervurdere hvor meget det betyder for børn!

Selvfølgelig tager det meget tid at have en lille baby, men hvis man skifter ble i 'børnehøjde' så kan man sagtens være to om, og så er det pludselig noget dig og den store har SAMMEN! I skal skifte ble på baby. Det er ikke baby der tager mors tid, nej, det er noget mig og mor skal gøre sammen. Jeg skal underholde baby, så baby ikke sparker alt for meget og ligger uroligt, og mor skal tørre lort af.

Nogle gange gider 'den store' selvfølgelig ikke at være med, og jeg har ALDRIG tvunget dem til det. Kun når de synes det var rart og hyggeligt at være med!!!

Vores børn har et helt utroligt tæt forhold (det er noget folk virkelig bemærker og kommentere) og det tror jeg da også hænger sammen med at de har være så meget sammen som små. De har altid været der for hinanden. Vores børn går og PLAGER om at vi skal have flere børn. Det skal vi ikke, men når vi sælger ud af babyudstyret blvier de helt oprigtigt kede af det, og modsætter sig det, fordi de bare SÅ gerne vil have flere søskende. Det tager jeg også som et tegn på at de ikke føler at lillebror og lillesøster har taget noget fra dem, men derimod at de har fået rigtig meget af at have en mindre søskende.

Ja, så alt i alt, kan jeg kun på det varmeste anbefale det. Lav en skøn hverdag for dig og dine kære. Hverdage er der flest af, og derfor skulle de gerne være gode og lyse og mindeværdige. Selvfølgelig er der også uendelige hårde dage. Min nr 2 havde mega store problemer med at sove, og skulle stå og rokke med en barnevogn i ½ time før baby sov, med en 2årige ved siden af, var da ikke en dans på roser, men man finder jo ud af det! Vi lavede stille lege, hvor vi skulle se hvor stille vi kunne være, hvis vi skulle sige noget til hindanden. Det gik der sport i, og storebror lærte virkelig at være HELT stille, men alligevel hygge sig ved siden af barnevognen, og så delte han min glæde når lillebror endelig sov, og han var helt med på, at nu galdt det bare om at lillebror ikke skulle vågne igen.

Jeg har aldrig lavet noget med den store uden den lille var med eller omvendt. De har bare være 'med på slæb', og det tror jeg også at børn lærer rigtig meget af! Selvfølgelig har lægen/tandlægen gloet nogle gange, når jeg er troppet op med 3 små børn, når jeg selv skulle til lægen/tandlægen, eller et af børnene skulle. Men tilgengæld så har de jo set og hørt hvad der er foregået, og det har gjort dem selv 'gode' til f.eks. at være til tandlægen. Det med at tænke: Min barn har brug for alene tid og kvalitetstid sammen med mor, tror jeg er sådan en industrisamfundstankegang. Vi vil gerne kompentasere for alle de timere vi har været væk. men når vi er sammen 24timer i døgnet, når vi er glade, når vi er kede af det, når vi er sure, når vi er trætte, når vi sultne osv, så har vi jo en helt anden FØLING med hvordan den anden har det. Vi ved præcis hvordan dagen har været, vi ved præcis hvor den anden er følelsesmæssigt, og så behøver man ikke alene tid, 'for at finde hinanden' eller for at 'skabe oplevelser sammen'. Det har man jo masser af, hele ens liv er fyldt op af oplevesler sammen. det består faktisk slet ikke af andet!!!

 

Kunne ikke være mere enig. 

Anonym skriver:

omverdenen.. fortæl gerne om deres reaktion.. hvad brugte du som modsvar? (skriver med en hånd derfor så kort).

Jamen jeg oplevede at blive haglet ned ad mange som ikke ville acceptere det. Det rystede mig meget, også fordi at jeg kritiserer jo ikke dem for den måde de gør med deres børn eller det arbejde de nu har, så hvad giver dem retten til at kritisere mig.

De væsentligste kritikpunkter gik på at det var synd for Amanda og at hun ville blive socialt handicappet osv og at det var fordummende at gå hjemme, så jeg ville ende som en dum hjemmegående der ikke fulgte med i samfundet osv. I Danmark er der en holdning omkring at det er socialt opdragende og godt for børn at bliver efterladt i instituation og blive passet af andre og være sammen med andre børn, da de ellers vil blive socialt utilpassede. Denne holdning er der ingen dokumentation for. Selvfølgelig tror jeg ikke at det er sundt for et barn at være isoleret kun sammen med mor eller far derhjemme, men det er vil også de færreste der vil gøre det sådan. Man skal jo tage barnet med til sport eller i legestue eller ud at lege med andres børn eller sådan noget. Jeg tror at små børn er skabt til at opleve verden sammen med deres forældre og jeg tror på at det vil give dem den trygge selvsikkerhed som senere vil give modet til som helstøbt menneske at opdage verden selv når de er gamle nok.

Jeg har ikke bøvlet så meget med at give modsvar og lange argumentationer for jeg gidder det ikke. Jeg plejer bare at sige at det faktisk gør mig ked af det at blive hakket ned, for jeg gør jo heller ikke nar af deres arbejde eller deres valg med deres børn. Så siger jeg, at de skal vide at jeg gør det som jeg mener er bedst for min datter fordi jeg elsker hende og hun er det dyrebareste jeg har. En dag skal jeg se hende i øjnene og kunne fortælle hende at jeg gjorde alt i min magt for at give hende en så god barndom som muligt. Derfor gør jeg som jeg gør. Fordi jeg gerne vil gøre det som jeg tror på er bedst for hende. Jeg giver altså ikke en lang smøre, for jeg gidder ikke stå og retfærdiggøre mig selv. Men det er en god ide hvis du har en ultra kort forklaring klar på forhånd som du kan fyre af. Der er rigtig mange der stiller spørgsmålstegn ved det nemlig.

Noget andet jeg ofte har hørt er sætningen "skal du så bare gå hjemme og ikke blive til noget?" Endnu engang typisk for den måde vi tænker på i Danmark. Her skal man have gang i karriere og have en masse materielle ting for at være blevet til noget. Det har jeg prøvet. Jeg arbejdede op til 50 timer i ugen, somme tider mere og gik ned med stress. MIn telefon kimede altid og der var en milliard e-mails at svare på hver aften og det var skruen uden ende, men jeg havde penge og jeg var blevet til noget! Det er ikke et liv for mig, jeg har valgt det fra for det var tomt og uden mening. Det skabte ikke noget af blivende værdi.

Når min datter slår armene om mig og siger: "kram mor" og kysser mig så føler jeg at det har blivende værdi og er noget stort og virkeligt. Nu er jeg først blevet til noget. Jeg er mor og det er det sejeste i hele verden  

Jeg ville ønske at jeg havde råd til at gå hjemme .. Så  herfra

Jeg har ikke nogle råd .. Jeg har kun et barn :b

Min mor gik hjemme med mig og min lillebror og vi gik bl.a. i legestue 3 gange om ugen

Mumto3 skriver:

Nej overhovedet ikke!!! Vi lever i et samfund hvor vi får tuede ørene fulde af at det er kun proffessionelle pædagoger der kan finde ud af at stimuler børn en hel dag, men sådan er det bare slet ikke.

Jeg har altid inddraget mine børn i alt det huslige arbejde, og det er der jo en hel del af. Det pragtfuld med de små, det er jo at de ELSKER at gå sammen med mor og få lov ´til at gøre det samme'. Fra naturens hånd er vi født til som børn gerne at ville efterligne de voksne. Det er jo den måde vi lærer at leve/overleve på. Men med vores samfundsopdeling, hvor far og mor går på arbejde og 'laver et eller andet på computer' så er det rigtig svært for børn at forholde sig til og lærer af. Derfor finde vi på alle mulige pseudo aktiviteter, og de er nu blevet ophøjet til at være 'rigtige' og de mest menigsfulde aktiviteter børn kan lave. Men at lære det lille barn, hvordan man sorterer vasketøj, lægger vasketøj sammen, rydder op, vasker op, laver mad, gør badeværelset rent osv. Det er faktisk guld værd, både for barnet selv, at de bare kan det når de blier større, men så sandelige også for dig som mor, at have hjælp til alt det huslige. Det tager selvfølgelig mega lang tid for en 2årig at lægge sin egen trøje sammen når den er vasket, og det kan godt være at du når at lægge resten af tøjet sammen, men nu hvor mine er 4 år, 6år og 8 år, så sortere de selv deres tøj om aftenen, det beskidte kommer i snavnstøjskurven, det rene bliver lagt sammen og ind i skabet. Vupti, og så er der ryddet op

Selvfølgelig leger mine børn også, særligt når mor ikke gider eller orker at have dem med til rengøringen på badeværelse Men det er skønt når vi skal have gæster og vi har travlt så lige at kunne sige til ungerne: smut lige ud og ordne badeværelse og så er det klaret. -og hvis nogen sidder og tænker: stakkels stakkels børn! De bliver groft udnyttet, de burde da sidde og spille computere i stedet for, så må jeg lige tilføje at det er STYRKER DERES SELVVÆRD!!! De er jo betydnignsfulde! Jeg kan jo ikke klare mig uden dem! De er ikke til besvær, de er en god hjælp som jeg sætter pris på. Det skal man ikke undervurdere hvor meget det betyder for børn!

Selvfølgelig tager det meget tid at have en lille baby, men hvis man skifter ble i 'børnehøjde' så kan man sagtens være to om, og så er det pludselig noget dig og den store har SAMMEN! I skal skifte ble på baby. Det er ikke baby der tager mors tid, nej, det er noget mig og mor skal gøre sammen. Jeg skal underholde baby, så baby ikke sparker alt for meget og ligger uroligt, og mor skal tørre lort af.

Nogle gange gider 'den store' selvfølgelig ikke at være med, og jeg har ALDRIG tvunget dem til det. Kun når de synes det var rart og hyggeligt at være med!!!

Vores børn har et helt utroligt tæt forhold (det er noget folk virkelig bemærker og kommentere) og det tror jeg da også hænger sammen med at de har være så meget sammen som små. De har altid været der for hinanden. Vores børn går og PLAGER om at vi skal have flere børn. Det skal vi ikke, men når vi sælger ud af babyudstyret blvier de helt oprigtigt kede af det, og modsætter sig det, fordi de bare SÅ gerne vil have flere søskende. Det tager jeg også som et tegn på at de ikke føler at lillebror og lillesøster har taget noget fra dem, men derimod at de har fået rigtig meget af at have en mindre søskende.

Ja, så alt i alt, kan jeg kun på det varmeste anbefale det. Lav en skøn hverdag for dig og dine kære. Hverdage er der flest af, og derfor skulle de gerne være gode og lyse og mindeværdige. Selvfølgelig er der også uendelige hårde dage. Min nr 2 havde mega store problemer med at sove, og skulle stå og rokke med en barnevogn i ½ time før baby sov, med en 2årige ved siden af, var da ikke en dans på roser, men man finder jo ud af det! Vi lavede stille lege, hvor vi skulle se hvor stille vi kunne være, hvis vi skulle sige noget til hindanden. Det gik der sport i, og storebror lærte virkelig at være HELT stille, men alligevel hygge sig ved siden af barnevognen, og så delte han min glæde når lillebror endelig sov, og han var helt med på, at nu galdt det bare om at lillebror ikke skulle vågne igen.

Jeg har aldrig lavet noget med den store uden den lille var med eller omvendt. De har bare være 'med på slæb', og det tror jeg også at børn lærer rigtig meget af! Selvfølgelig har lægen/tandlægen gloet nogle gange, når jeg er troppet op med 3 små børn, når jeg selv skulle til lægen/tandlægen, eller et af børnene skulle. Men tilgengæld så har de jo set og hørt hvad der er foregået, og det har gjort dem selv 'gode' til f.eks. at være til tandlægen. Det med at tænke: Min barn har brug for alene tid og kvalitetstid sammen med mor, tror jeg er sådan en industrisamfundstankegang. Vi vil gerne kompentasere for alle de timere vi har været væk. men når vi er sammen 24timer i døgnet, når vi er glade, når vi er kede af det, når vi er sure, når vi er trætte, når vi sultne osv, så har vi jo en helt anden FØLING med hvordan den anden har det. Vi ved præcis hvordan dagen har været, vi ved præcis hvor den anden er følelsesmæssigt, og så behøver man ikke alene tid, 'for at finde hinanden' eller for at 'skabe oplevelser sammen'. Det har man jo masser af, hele ens liv er fyldt op af oplevesler sammen. det består faktisk slet ikke af andet!!!

 

Hvor er det godt skrevet. Jeg er så enig

Mumto3 skriver:

Nej overhovedet ikke!!! Vi lever i et samfund hvor vi får tuede ørene fulde af at det er kun proffessionelle pædagoger der kan finde ud af at stimuler børn en hel dag, men sådan er det bare slet ikke.

Jeg har altid inddraget mine børn i alt det huslige arbejde, og det er der jo en hel del af. Det pragtfuld med de små, det er jo at de ELSKER at gå sammen med mor og få lov ´til at gøre det samme'. Fra naturens hånd er vi født til som børn gerne at ville efterligne de voksne. Det er jo den måde vi lærer at leve/overleve på. Men med vores samfundsopdeling, hvor far og mor går på arbejde og 'laver et eller andet på computer' så er det rigtig svært for børn at forholde sig til og lærer af. Derfor finde vi på alle mulige pseudo aktiviteter, og de er nu blevet ophøjet til at være 'rigtige' og de mest menigsfulde aktiviteter børn kan lave. Men at lære det lille barn, hvordan man sorterer vasketøj, lægger vasketøj sammen, rydder op, vasker op, laver mad, gør badeværelset rent osv. Det er faktisk guld værd, både for barnet selv, at de bare kan det når de blier større, men så sandelige også for dig som mor, at have hjælp til alt det huslige. Det tager selvfølgelig mega lang tid for en 2årig at lægge sin egen trøje sammen når den er vasket, og det kan godt være at du når at lægge resten af tøjet sammen, men nu hvor mine er 4 år, 6år og 8 år, så sortere de selv deres tøj om aftenen, det beskidte kommer i snavnstøjskurven, det rene bliver lagt sammen og ind i skabet. Vupti, og så er der ryddet op

Selvfølgelig leger mine børn også, særligt når mor ikke gider eller orker at have dem med til rengøringen på badeværelse Men det er skønt når vi skal have gæster og vi har travlt så lige at kunne sige til ungerne: smut lige ud og ordne badeværelse og så er det klaret. -og hvis nogen sidder og tænker: stakkels stakkels børn! De bliver groft udnyttet, de burde da sidde og spille computere i stedet for, så må jeg lige tilføje at det er STYRKER DERES SELVVÆRD!!! De er jo betydnignsfulde! Jeg kan jo ikke klare mig uden dem! De er ikke til besvær, de er en god hjælp som jeg sætter pris på. Det skal man ikke undervurdere hvor meget det betyder for børn!

Selvfølgelig tager det meget tid at have en lille baby, men hvis man skifter ble i 'børnehøjde' så kan man sagtens være to om, og så er det pludselig noget dig og den store har SAMMEN! I skal skifte ble på baby. Det er ikke baby der tager mors tid, nej, det er noget mig og mor skal gøre sammen. Jeg skal underholde baby, så baby ikke sparker alt for meget og ligger uroligt, og mor skal tørre lort af.

Nogle gange gider 'den store' selvfølgelig ikke at være med, og jeg har ALDRIG tvunget dem til det. Kun når de synes det var rart og hyggeligt at være med!!!

Vores børn har et helt utroligt tæt forhold (det er noget folk virkelig bemærker og kommentere) og det tror jeg da også hænger sammen med at de har være så meget sammen som små. De har altid været der for hinanden. Vores børn går og PLAGER om at vi skal have flere børn. Det skal vi ikke, men når vi sælger ud af babyudstyret blvier de helt oprigtigt kede af det, og modsætter sig det, fordi de bare SÅ gerne vil have flere søskende. Det tager jeg også som et tegn på at de ikke føler at lillebror og lillesøster har taget noget fra dem, men derimod at de har fået rigtig meget af at have en mindre søskende.

Ja, så alt i alt, kan jeg kun på det varmeste anbefale det. Lav en skøn hverdag for dig og dine kære. Hverdage er der flest af, og derfor skulle de gerne være gode og lyse og mindeværdige. Selvfølgelig er der også uendelige hårde dage. Min nr 2 havde mega store problemer med at sove, og skulle stå og rokke med en barnevogn i ½ time før baby sov, med en 2årige ved siden af, var da ikke en dans på roser, men man finder jo ud af det! Vi lavede stille lege, hvor vi skulle se hvor stille vi kunne være, hvis vi skulle sige noget til hindanden. Det gik der sport i, og storebror lærte virkelig at være HELT stille, men alligevel hygge sig ved siden af barnevognen, og så delte han min glæde når lillebror endelig sov, og han var helt med på, at nu galdt det bare om at lillebror ikke skulle vågne igen.

Jeg har aldrig lavet noget med den store uden den lille var med eller omvendt. De har bare være 'med på slæb', og det tror jeg også at børn lærer rigtig meget af! Selvfølgelig har lægen/tandlægen gloet nogle gange, når jeg er troppet op med 3 små børn, når jeg selv skulle til lægen/tandlægen, eller et af børnene skulle. Men tilgengæld så har de jo set og hørt hvad der er foregået, og det har gjort dem selv 'gode' til f.eks. at være til tandlægen. Det med at tænke: Min barn har brug for alene tid og kvalitetstid sammen med mor, tror jeg er sådan en industrisamfundstankegang. Vi vil gerne kompentasere for alle de timere vi har været væk. men når vi er sammen 24timer i døgnet, når vi er glade, når vi er kede af det, når vi er sure, når vi er trætte, når vi sultne osv, så har vi jo en helt anden FØLING med hvordan den anden har det. Vi ved præcis hvordan dagen har været, vi ved præcis hvor den anden er følelsesmæssigt, og så behøver man ikke alene tid, 'for at finde hinanden' eller for at 'skabe oplevelser sammen'. Det har man jo masser af, hele ens liv er fyldt op af oplevesler sammen. det består faktisk slet ikke af andet!!!

 

Mumto3 skriver:

Nej overhovedet ikke!!! Vi lever i et samfund hvor vi får tuede ørene fulde af at det er kun proffessionelle pædagoger der kan finde ud af at stimuler børn en hel dag, men sådan er det bare slet ikke.

Jeg har altid inddraget mine børn i alt det huslige arbejde, og det er der jo en hel del af. Det pragtfuld med de små, det er jo at de ELSKER at gå sammen med mor og få lov ´til at gøre det samme'. Fra naturens hånd er vi født til som børn gerne at ville efterligne de voksne. Det er jo den måde vi lærer at leve/overleve på. Men med vores samfundsopdeling, hvor far og mor går på arbejde og 'laver et eller andet på computer' så er det rigtig svært for børn at forholde sig til og lærer af. Derfor finde vi på alle mulige pseudo aktiviteter, og de er nu blevet ophøjet til at være 'rigtige' og de mest menigsfulde aktiviteter børn kan lave. Men at lære det lille barn, hvordan man sorterer vasketøj, lægger vasketøj sammen, rydder op, vasker op, laver mad, gør badeværelset rent osv. Det er faktisk guld værd, både for barnet selv, at de bare kan det når de blier større, men så sandelige også for dig som mor, at have hjælp til alt det huslige. Det tager selvfølgelig mega lang tid for en 2årig at lægge sin egen trøje sammen når den er vasket, og det kan godt være at du når at lægge resten af tøjet sammen, men nu hvor mine er 4 år, 6år og 8 år, så sortere de selv deres tøj om aftenen, det beskidte kommer i snavnstøjskurven, det rene bliver lagt sammen og ind i skabet. Vupti, og så er der ryddet op

Selvfølgelig leger mine børn også, særligt når mor ikke gider eller orker at have dem med til rengøringen på badeværelse Men det er skønt når vi skal have gæster og vi har travlt så lige at kunne sige til ungerne: smut lige ud og ordne badeværelse og så er det klaret. -og hvis nogen sidder og tænker: stakkels stakkels børn! De bliver groft udnyttet, de burde da sidde og spille computere i stedet for, så må jeg lige tilføje at det er STYRKER DERES SELVVÆRD!!! De er jo betydnignsfulde! Jeg kan jo ikke klare mig uden dem! De er ikke til besvær, de er en god hjælp som jeg sætter pris på. Det skal man ikke undervurdere hvor meget det betyder for børn!

Selvfølgelig tager det meget tid at have en lille baby, men hvis man skifter ble i 'børnehøjde' så kan man sagtens være to om, og så er det pludselig noget dig og den store har SAMMEN! I skal skifte ble på baby. Det er ikke baby der tager mors tid, nej, det er noget mig og mor skal gøre sammen. Jeg skal underholde baby, så baby ikke sparker alt for meget og ligger uroligt, og mor skal tørre lort af.

Nogle gange gider 'den store' selvfølgelig ikke at være med, og jeg har ALDRIG tvunget dem til det. Kun når de synes det var rart og hyggeligt at være med!!!

Vores børn har et helt utroligt tæt forhold (det er noget folk virkelig bemærker og kommentere) og det tror jeg da også hænger sammen med at de har være så meget sammen som små. De har altid været der for hinanden. Vores børn går og PLAGER om at vi skal have flere børn. Det skal vi ikke, men når vi sælger ud af babyudstyret blvier de helt oprigtigt kede af det, og modsætter sig det, fordi de bare SÅ gerne vil have flere søskende. Det tager jeg også som et tegn på at de ikke føler at lillebror og lillesøster har taget noget fra dem, men derimod at de har fået rigtig meget af at have en mindre søskende.

Ja, så alt i alt, kan jeg kun på det varmeste anbefale det. Lav en skøn hverdag for dig og dine kære. Hverdage er der flest af, og derfor skulle de gerne være gode og lyse og mindeværdige. Selvfølgelig er der også uendelige hårde dage. Min nr 2 havde mega store problemer med at sove, og skulle stå og rokke med en barnevogn i ½ time før baby sov, med en 2årige ved siden af, var da ikke en dans på roser, men man finder jo ud af det! Vi lavede stille lege, hvor vi skulle se hvor stille vi kunne være, hvis vi skulle sige noget til hindanden. Det gik der sport i, og storebror lærte virkelig at være HELT stille, men alligevel hygge sig ved siden af barnevognen, og så delte han min glæde når lillebror endelig sov, og han var helt med på, at nu galdt det bare om at lillebror ikke skulle vågne igen.

Jeg har aldrig lavet noget med den store uden den lille var med eller omvendt. De har bare være 'med på slæb', og det tror jeg også at børn lærer rigtig meget af! Selvfølgelig har lægen/tandlægen gloet nogle gange, når jeg er troppet op med 3 små børn, når jeg selv skulle til lægen/tandlægen, eller et af børnene skulle. Men tilgengæld så har de jo set og hørt hvad der er foregået, og det har gjort dem selv 'gode' til f.eks. at være til tandlægen. Det med at tænke: Min barn har brug for alene tid og kvalitetstid sammen med mor, tror jeg er sådan en industrisamfundstankegang. Vi vil gerne kompentasere for alle de timere vi har været væk. men når vi er sammen 24timer i døgnet, når vi er glade, når vi er kede af det, når vi er sure, når vi er trætte, når vi sultne osv, så har vi jo en helt anden FØLING med hvordan den anden har det. Vi ved præcis hvordan dagen har været, vi ved præcis hvor den anden er følelsesmæssigt, og så behøver man ikke alene tid, 'for at finde hinanden' eller for at 'skabe oplevelser sammen'. Det har man jo masser af, hele ens liv er fyldt op af oplevesler sammen. det består faktisk slet ikke af andet!!!

 

fik bare lige lyst til at give dig et kram

Anonym skriver:

Hej alle hjemmegående mødre og andre med erfaring deraf.

Lige nu går jeg hjemme med vores to mdr. gamle dreng. Han har IKKE været nogen nem mundfuld, så det er ikke fordi jeg tror det er nemt at have børn jeg er kommet i tanker om flg. nemlig at blive hjemmegående..

Vi har også storesøster på 2 som går i Dagpleje, og hende vil jeg jo også gerne have hjemme, her i min barsel, så hun ikke skal gå i dagpleje længere. Hun har gået der et år, men det er SÅ tydeligt at mærke, hun bare elsker at være hjemme hos os.
- Hvordan er det at have en så stor pige til at gå hjemme sammen med den mindste? De gjorde det jo i gamle dage og der er jo selvfølgelig også nogen der gør det idag, men hvordan aktiverer I dem, så de ikk keder sig for meget? 

Jeg har planer om at den store og jeg skal gå til noget sammen, iform af salmesang, gymnastik o.l. hvor den lille så ik er med. Jeg har masser af familie der kan passe den lille et par timer, mens jeg hygger med den store, så der er der ik nogen problemer.. 

Økonomisk er det heller ikk noget problem - heldigvis!

Så tænker jeg også på hvor længe de skal være hjemme. Er det mens de er 0-3 eller også fra 3-6, altså skolealderen? Hvordan har I gjort det? Når det bliver skoletid, for den store skal hun selvfølgelig afsted, men der vil jeg jo stadig være hjemme et par år med den mindste, hvordan tager den store det?

Min plan er at tage en pædagog udd. når jeg har gået hjemme 6 år fra nu... Er ikke i tvivl om, at det også er hårdt og jeg har IKKE brug for fordomme, kun erfaring

knus den forhåbentlig kommende hjemmegående!

ps. Grunden til jeg gerne vil gå hjemme, er at jeg ønsker at give mine børn det at have en forældre hjemme, en sikker tryg base. Jeg tror på det skaber det bedste fundament i deres liv. Jeg havde ikke mod på det for et år siden, da den store startede i dagpleje, men har fået det, efter vi har fået nummer to  

I gamle dage var det noget andet, for der var alle børn hjemme, der var altid nogen at lege med, sådan er det jo just ikke i dag...

PT skriver:



Super skrevet.

Må jeg sende dig en pb med nogle spørgsmål, jeg gerne vil have svar på, men som jeg ikke er klar til at skulle ud i offentligheden?