Anonym skriver:
Mange, mange tak for jeres søde og fine svar! 
Det er rart at blive taget seriøst, når man føler sig utryg.
Jeg har netop været ved lægen!
Hun tjekkede min urin, som umiddelbart så fin ud. Hun ville sende noget til opblomstring, for at se, om der skulle gemme sig nogle bakterier.
Så fik jeg en gynækologisk undersøgelse, hvor alt også så fint ud.
Intet blod og hun kunne mærke den.
(Der fik jeg tårer i øjnene) Det hele så fint ud.
Hun mener også, det må være ligamentsmerter, men jeg skulle naturligvis reagere hvis det blev værre....
Puha... Jeg har stadig ondt, men nu slapper jeg altså mere af.
Et par uger til nakkefoldsscanningen - alt for lang tid! 
Jeg fik at vide af lægen at man altid skulle reagere på smerter som var stærkere eller anderledes end man plejer at have.. Hellere en gang for meget end en gang for lidt... 
Når det er sagt, vil jeg også mene det bare lyder som ligamentsmerter, eller smerter som kommer når det hele sådan bliver ommøbleret derinde... Jeg havde også rigtig mange mens-agtige smerter i starten, så stoppede de igen i nogle måneder, og nu er de så kommet igen... Tænker det nok er fordi jeg er så langt at det virkelig tager fart nu, ligesom der skete så meget i starten også...
Brysterne, ja det kommer og går, nogle dage kan man intet mærke og så lige pludselig kan man dårligt røre ved dem pga ømhed og spændinger... De vokser sådan lidt i ryk åbenbart...
Så som alle de andre og din læge siger, tror jeg du kan tage det ganske roligt.. Du vil sikkert opleve mange "sjove" smerter og fornemmelser gennem din graviditet, som du ikke helt synes du kan forklare, men er sikker på det hele nok skal gå fint...