Åh nej, jeg er bange...

Kellie skriver:

Smiler.. Det er jo kun et godt tegn at du allerede nu er så bekymret for det lille liv i maven. Nok en del af processen mod moderskabet. Når det er første gang du er gravid og du ikke oplever de vilde symptomer kan det jo sagtens være fordi din krop håndterer det godt. Kender en der er mor til 4 og hun har altid haft det godt i sine graviditeter og ingen kvalme, så sådan har nogen det jo.

Ved du hvornår du skal til scanning? Man får jo først lidt ro på når man har set den lille trives første gang. Gør det stadig ondt eller har du fået det bedre?

Ja, jeg ved godt, jeg skal være glad for, jeg ikke rigtig har nogen gener. Det er bare som om, det hele er mere håndgribeligt, hvis man har kvalme eller noget, som en slags reminder om at den stadig er der... Men det er jeg nu alligevel glad for, jeg undværer.

Jeg har netop fået brev fra hospitalet om NF i dag. Om et par uger! Det glæder jeg mig godt nok til!

Smerterne kommer og går. De blev ret voldsomme, da jeg var ude at handle ind tidligere, men er væk lige nu. Jeg antager, at hvis jeg var ved at abortere, ville smerterne ikke bare komme og gå på den måde.

Nå, men nu slapper jeg i hvert fald mere af. Indtil næste gang, der sker noget, som føles ukendt.

Masig skriver:

Jeg fik at vide af lægen at man altid skulle reagere på smerter som var stærkere eller anderledes end man plejer at have.. Hellere en gang for meget end en gang for lidt...

Når det er sagt, vil jeg også mene det bare lyder som ligamentsmerter, eller smerter som kommer når det hele sådan bliver ommøbleret derinde... Jeg havde også rigtig mange mens-agtige smerter i starten, så stoppede de igen i nogle måneder, og nu er de så kommet igen... Tænker det nok er fordi jeg er så langt at det virkelig tager fart nu, ligesom der skete så meget i starten også...

Brysterne, ja det kommer og går, nogle dage kan man intet mærke og så lige pludselig kan man dårligt røre ved dem pga ømhed og spændinger... De vokser sådan lidt i ryk åbenbart...

Så som alle de andre og din læge siger, tror jeg du kan tage det ganske roligt.. Du vil sikkert opleve mange "sjove" smerter og fornemmelser gennem din graviditet, som du ikke helt synes du kan forklare, men er sikker på det hele nok skal gå fint...

Ok! Godt, så føler jeg mig ikke helt så dum, fordi jeg reagerede så kraftigt! Lægen tog mig nu også ganske seriøst, så det var rart nok.

Jeg er sikker på, I alle har ret i at det naturligvis bare er ligamentsmerterne, som har taget gevaldigt til i kraft. Jeg har hele tiden haft en murren, men dette her gør godt nok nas. Og måske er det så også en eyeopener for mig, fordi det hele pludselig bliver meget virkeligt; jeg ER gravid, min krop reagerer meget håndgribeligt på det nu! Skræmmende, men fedt!

Jeg kan godt lide din betegnelse "sjove smerter". Hehe
Jep, jeg har som sådan heller ikke noget imod at det gør lidt ondt, så længe jeg ikke skal være bange for at smerterne er farlige for mig eller fosteret, men jeg ved, det er gode og nødvendige smerter. Så jeg slapper mere af nu.

Tak for dit opmuntrende svar! 

Anonym skriver:

Ok! Godt, så føler jeg mig ikke helt så dum, fordi jeg reagerede så kraftigt! Lægen tog mig nu også ganske seriøst, så det var rart nok.

Jeg er sikker på, I alle har ret i at det naturligvis bare er ligamentsmerterne, som har taget gevaldigt til i kraft. Jeg har hele tiden haft en murren, men dette her gør godt nok nas. Og måske er det så også en eyeopener for mig, fordi det hele pludselig bliver meget virkeligt; jeg ER gravid, min krop reagerer meget håndgribeligt på det nu! Skræmmende, men fedt!

Jeg kan godt lide din betegnelse "sjove smerter". Hehe
Jep, jeg har som sådan heller ikke noget imod at det gør lidt ondt, så længe jeg ikke skal være bange for at smerterne er farlige for mig eller fosteret, men jeg ved, det er gode og nødvendige smerter. Så jeg slapper mere af nu.

 

Tak for dit opmuntrende svar! 

Var så lidt

Kan udemærket godt huske hvor nervøs jeg også var i starten hver gang jeg fik smerter et eller andet sted.... Nu har jeg bare vænnet mig til at have ondt alle steder, men det er nok også nemmere når man samtidig kan mærke babyen danse rundt derinde.. Så ved man i hvert fald at der stadig er liv i den selvom man har ondt....

Men tror det er meget normalt at man bliver lidt skræmt nogle gange, man ved jo ikke hvad man skal forvente når man ikke har prøvet det før...

Masig skriver:

Var så lidt

Kan udemærket godt huske hvor nervøs jeg også var i starten hver gang jeg fik smerter et eller andet sted.... Nu har jeg bare vænnet mig til at have ondt alle steder, men det er nok også nemmere når man samtidig kan mærke babyen danse rundt derinde.. Så ved man i hvert fald at der stadig er liv i den selvom man har ondt....

Men tror det er meget normalt at man bliver lidt skræmt nogle gange, man ved jo ikke hvad man skal forvente når man ikke har prøvet det før...

Ja for søren, jeg glæder mig også til at kunne mærke liv!

Selvom jeg så kan forestille mig, at man bliver møgnervøs, hvis man ikke lige synes, den bevæger sig så meget som den plejer osv. Det er nok rigtigt nok, at man ikke bliver rolig, før den lille ligger i armene... Og så kan man gå og bekymre sig om barnet over alt muligt andet resten af sit liv. Det er fuldtidsjob at være mor. Men jeg glæder mig.

Anonym skriver:

Ja for søren, jeg glæder mig også til at kunne mærke liv!

Selvom jeg så kan forestille mig, at man bliver møgnervøs, hvis man ikke lige synes, den bevæger sig så meget som den plejer osv. Det er nok rigtigt nok, at man ikke bliver rolig, før den lille ligger i armene... Og så kan man gå og bekymre sig om barnet over alt muligt andet resten af sit liv. Det er fuldtidsjob at være mor. Men jeg glæder mig.

Ork ja der er masser at være nervøs over hele tiden hehe... Det hører vist bare med...

Men er sikker på det er det værd i sidste ende...

I dag havde jeg en del brunligt udflåd... Enten pletblødning eller begyndelsen på noget værre efter smerterne....?

Så er jeg ræd igen...