Anonym skriver:
Jeg bor sammen med min kæreste der har en søn på 15, der bor hos os. Min kæreste har været væk med sit arbejde i et par dage. Imorges tog jeg tidligt afsted på mit arb og sønnen var stadig hjemme.
Da jeg kom hjem ca 13.30, var sønnen stadig i skole, men da jeg gik ind i mit soveværelse opdagede jeg at en af mine skuffer ikke var lukket i. Det undrede jeg mig lidt over, da jeg ikke selv havde været i den om morgenen. Da jeg gik over for at lukke den opdagede jeg at der manglede ca 1000kr som jeg havde haft liggende i en lille pung.
Min kæreste kommer først sent hjem i aften. Jeg er virkelig vred, sur, skuffet og ked af det. Jeg har ikke konfronteret sønnen endnu, da jeg synes at hans far også skal være indover.
Jeg har sendt min kæreste en sms hvor jeg skrev det. Hans svar var om sønnen havde haft venner med hjemme, da han ikke kunne forestille sig at han kunne finde på sådan noget (men det tror forældre vel aldrig deres børn kan). Men der har ikke været andre herhjemme end mig og sønnen.
Lige nu har jeg mest lyst til at pakke min taske og flytte. Ved ikke om jeg kan bo i et hus med en dreng der går i mine skuffer og tager mine penge. Havde han taget en 100 kr seddel havde jeg måske aldrig opdaget det, men at tage rub og stub af 1000kroner synes jeg er meget voldsomt.
Hva' synes I????
Jeg syntes du skal konfrontere ham med det, du kan sagtens komme på en diplomatisk måde og forklare ham at du ønsker at stole på de mennesker der er i dit liv, ogat du ønsker at stole på ham og omvendt. Om han kan give dig en grund til at du skal stole på hamgiver du hamchancen for at være ærlig over for dig og spørger om hanhar noget han skjuler over for dig.. Så har han muligheden for at være ærlig omkring det du mistænker ham for, og evt med en lovning på at det ikke vil få konsekvenser denne ene gang, børn er vel børn og børn skal lære det på en måske hård måde, sker det igen, skslhan kendekonsekvensen... hvis han altså indrømmer det.... Jeg håber da han griber chancen. Det handler om at gribe det tigtigt an så han ikke bliver bange for at være ærlig og frygte at komme til dig eller sin far igen hvis han har gjort noget forkert. Mine søskende prøvede på den hårde måde at blive straffet for tyveri, simpelthen ved at lokalbetjenten jom hjem til os og tog demmed deres tyvegods på sig som de havde gået rundt inde i byen og stjålet, og så blev de ellers bedt om at gå tilbage til butikkerne med betjenten som følge og aflevere tongene tilbage og med en undskyldning. Det har gjort et stort indtryk på dem, men det var i mine øjne en forkert måde at gribe det an på, fordi at de var børn og fordi de virklig blev udstillet... De har så heller aldrig efterfølgende kunnet komme til vores mor og indrømmet noget dårligt de havde gjort. Bedre at skabe tillid end at bryde den, især fordi du er hans bonusmor. Der er en bariære (staves??) som måske gør at han gør det. Håber i finder ud af det. Syntes at det er en drastisk måde at gøre det påved at pakke og flytte, dermå simpelthen være en konstruktiv løsning på denne sfære.
Anmeld
