Hejsa
Jeg boede i en to værelses lejlighed da min datter blev født. Havde indrettet soveværelset med pusleplads vugge osv til hende.
Da hun var 3 måneder flyttede vi i en stor 3 værelse, da jeg var nødt til at have et sted hvor hun hurtigt kunne komme på hendes eget værlse.
Hun har aldrig ville sove i min seng, hun skreg og hyl og vred sig som en orm hvis jeg prøvede, ville kun sove i sin vugge og sov natten igennem. De gjorde at vi begge blev vanttil at få vores nattesøvn. Da hun blev omkring 4-5 måneder vågnede jeg hver gang hun begyndte at vende sig, og hun vågnede ved lyden af min dyne, så da kom hun ind på hendes værelse, og det var lykken for os begge:0)
Hun var faktisk over 3 år, før hun ville sove inde i min seng( Nu er hun 5 og elsker det, men nu elsker moderen det ikke så meget:0)
Det jeg synes der er vigtigt i sådanne sager, at at vi gør det der virker for os og vores børn og det som vi har det godt med. heldigvis er vi mennesker så forskellige og trives på forskellige måder, så der findes jo ingen rigtige løsninger, andet end det der virker for en:0)
Anmeld
