Frygten for at miste forsvinder ikke...

Årh hvor gør det mig ondt at høre, at du har det sådan.. Tænker på hvor urolig jeg selv var, da pigerne var små, hvordan man hele tiden går og tjekker vejrtrækning når de sover og alt det, men der kan man jo til dels overbevise sig selv om, at det er noget pjat.. Jeg kan slet ikke forestille mig, at have været så tæt på døden med sit lille barn, og hvordan man kommer videre derfra, og slippe noget af frygten

Håber dig og Carsten kan få snakket ud en dag, så du har nogen at tale med, og dele dine tanker med.. Ellers er vi her jo herinde

kender lidt til de tanker du går med.. Du er stadig velkommen til at skrive hvis du skulle få lyst. Vil bare sige at jeg kender til det!

Kender godt tankerne....har dem selv omkring Oliver....bare han har lidt feber eller han trækker vejret lidt anderledes...kommer tanken bare det nu ikke er noget han dør af....vågner flere gange om natten for at tjekke om han trækker vejret, de dårlige minder fra neo med alle hans fald, hvor han glemte at trække vejret sidder i mig....hvis jeg mærker hans hjerte slår anderledes, tænker jeg straks er der noget med hans hul i hjertet eller hans hjerteklap som er lidt utæt...tror altid jeg vil have det sådan med ham pga hans start på livet...

Darling<3 skriver:

Ville ønske at jeg kunne give dig et kæmpe kram og fortælle dig hvor sindsygt flot du/I har klaret dette..!

Du skal have lov til at have "dumme" tanker, bare en gang imellem , det har du brug for som menneske!

Ønsker jer virkelig alt det bedste, er sikker på at dette kun kan gøre dig stærkere

Tak

Mumto3 skriver:

Kære Tina,Jeg har lige læst dit indlæg, og det rørte mig dybt. Jeg kan godt forstå du er bange for at miste! Det har du jo prøvet før med din søster, og har den svære erfaring at det med at dø, det er ikke bare noget naboen gør, det kan ens søster også gøre.Du spørger til om der er andre der har det sådan, og jeg kan fortælle at vi har noget famile som fik for tidligt født barn ( uge 23+4). Han er i dag over3 år gammel og stort trives. Som spæd fejlede han ikke noget alvorligt som Mikkel har gjort, og det er et helt fantastisk godt! Faren har fortalt ham at han stadig vågner badet i sved og løber ind til deres søn midt om natten for at chekke om alt er ok. Angsten sidder dybt, at han siger han aldrig tror han slipper af med den . måske er der nogen der synes at det må jeg ikke skrive til dig, men jeg gør det for at du skal vide at du ikke er ene om at have angsten siddende dybt idig, også selvom alt går godt!Tillykkemed de gode nyheder fra hospitalet, dejligt at han ikke kan få NEC igenJeg sender dig mange varme tanker, og siger tak for en helt fantastik blog!

1000 tak for dit svar
Og det er rart at høre at andre også har sådanne tanker, selvom det ikke er de rareste tanker at have, så føler man sig da ikke helt alene med disse ting

Nettemor skriver:

hmm havde skrevet et langt svar men den forsvandt

Søde søde Tina. Dine tanker er forståelige. Og selvfølgelig skal du ikke bare skubbe dem væk eller sige til dig selv at du ikke må have de tanker.

Det har været en hård og uretfærdig kamp for jer at nå hertil som familie på 4.

Men det er vigtig at du sørger for at snakke med dine nære om dette. Den bedste måde du kan få det bearbejdet på er at snakke om det. Du kommer ikke "videre" (må ikke misforståes) hvis du bare skubber det i baggrunden.

Åh jeg ved det godt, og jeg håber at det bliver lettere nu hvor jeg har fået åbnet op for tankerne.

Joyce1986 skriver:

Tak

MyBigWish skriver:

Tak

Laulund87 skriver:

kender lidt til de tanker du går med.. Du er stadig velkommen til at skrive hvis du skulle få lyst. Vil bare sige at jeg kender til det!

Tak Og ja du må have haft mange af de samme tanker..

Zeus skriver:

Årh hvor gør det mig ondt at høre, at du har det sådan.. Tænker på hvor urolig jeg selv var, da pigerne var små, hvordan man hele tiden går og tjekker vejrtrækning når de sover og alt det, men der kan man jo til dels overbevise sig selv om, at det er noget pjat.. Jeg kan slet ikke forestille mig, at have været så tæt på døden med sit lille barn, og hvordan man kommer videre derfra, og slippe noget af frygten

Håber dig og Carsten kan få snakket ud en dag, så du har nogen at tale med, og dele dine tanker med.. Ellers er vi her jo herinde

Vi har heldigvis fået snakket rigtig godt og jeg ved at meget af min/vores familie læser med på bloggen så det hjælper forhåbentlig at jeg har fået lukket op for det nu.