Når bonussøn vil bo hos weekendfar

Anonym skriver:

Det er lige præcis også vores dilemma, for vi vil jo ikke svigte ham, men derimod går det jo heller ikke at vi river ham op med rode og tager ham væk fra hans trygge hverdag hvor han har skole, kammerater osv, hvis det ikke er alvorligt ment. Der behøver såmænd ikke skulle være noget galt for at han må bo hos os, men da han skal skifte skole osv, vil vi være helt sikre på han forstår omfanget og konsekvenserne af sådan en beslutning. 

Desuden er der også samarbejdet med moderen at tænke på da der også er en mindre søster, så det spiller jo desværre ind.

Hvad siger moderen til det? - Altså kører tingene helt fint hjemme hos hende i hverdagen eller er der konflikter mellem hende og søn?

Hvis de har problemer eller konflikter derhjemme så kunne det være en ide at skifte spor men det afhænger jo af hvad de har at slås med, hvis de har noget?

Fortår du?

Laijona Äiti skriver:

Så kunne man fortælle ham om den hverdag der er hos jer, er der pligter, hvad er sengetider og regler? - så han ikke tror at det blivr ligesom weekend hver dag.

 

Nu ved jeg ikke hvordan jeres weekender skiller sig ud fra hverdagen, men gennemgå de ting som er anderledes som han ikke ser i weekenderne. 

Det har vi prøvet at snakke med ham om, han siger bare at det ved han godt. Men da vi kender ham, er vi ikke sikre på han rent faktisk forstår det. Hans billede af verden som den er hos os, er helt anderledes fra den verden han kender fra sin mor, netop fordi han er weekendbarn. Der er ikke de store pligter og han får lang line. Men vil man kunne tage det seriøst når han siger at han godt ved hvilke forandringer der vil være? Vi synes det er svært!

Laijona Äiti skriver:

Hvad siger moderen til det? - Altså kører tingene helt fint hjemme hos hende i hverdagen eller er der konflikter mellem hende og søn?

 

Hvis de har problemer eller konflikter derhjemme så kunne det være en ide at skifte spor men det afhænger jo af hvad de har at slås med, hvis de har noget?

 

Fortår du?

Jeg tror jeg forstår

Hans mor er først hjemme kl 17.30, det samme er hendes mand. Der bor to mindre søstre i hjemmet også, så han skal dele opmærksomheden. Han klarer sig dårligt i skolen og kan ikke koncentrere sig om noget, det samme gælder hjemme og vi mærker det også hos os hver anden weekend. 

Hjemmet har aldrig været særlig stabilt, desværre. Men hvis vi bringer op at vi synes drengen skal flytte hen til os, så vil hun eksplodere! Intet mindre end at blive virkelig virkelig gal. Og vi skal samarbejde med hende da der også er en søster der bor hos hende. Så hvis det bliver aktuelt at han skal flytte, så er det fordi han virkelig vil. Selvom tingene ikke kører særlig godt i hjemmet, så vil moderen aldrig synes det er en mulighed at han skal flytte, da hun vil se det som et nederlag og det er desværre sådan noget hun fokuserer på.

Anonym skriver:

Jeg tror jeg forstår

Hans mor er først hjemme kl 17.30, det samme er hendes mand. Der bor to mindre søstre i hjemmet også, så han skal dele opmærksomheden. Han klarer sig dårligt i skolen og kan ikke koncentrere sig om noget, det samme gælder hjemme og vi mærker det også hos os hver anden weekend. 

Hjemmet har aldrig været særlig stabilt, desværre. Men hvis vi bringer op at vi synes drengen skal flytte hen til os, så vil hun eksplodere! Intet mindre end at blive virkelig virkelig gal. Og vi skal samarbejde med hende da der også er en søster der bor hos hende. Så hvis det bliver aktuelt at han skal flytte, så er det fordi han virkelig vil. Selvom tingene ikke kører særlig godt i hjemmet, så vil moderen aldrig synes det er en mulighed at han skal flytte, da hun vil se det som et nederlag og det er desværre sådan noget hun fokuserer på.

Ja, jeres situation med han mor er NØJAGTIG som den situation mine forældre havde, den ene ville ikke lade mig flytte og var helt oppe i det røde felt, derfor blev det udskudt (og endte ikke mindre problematisk) tværtimod jeg var gammel nok til at blive bebrejdet af den forælder der ikke ville lade mig flytte og det var hårdt.

Idet han har lidt svært i skolen og uro i hjemme så synes jeg endnu mere i skal lytte til ham, det er ikke mange børn der selv kan give udtryk for at de ønsker noget så anderledes, måske er det underbygget de problemer han fifler med i hverdagen.

Men forstår godt jeres bekymringer omkring det, det er jo ikke bare lige så let.

Laijona Äiti skriver:

Ja, jeres situation med han mor er NØJAGTIG som den situation mine forældre havde, den ene ville ikke lade mig flytte og var helt oppe i det røde felt, derfor blev det udskudt (og endte ikke mindre problematisk) tværtimod jeg var gammel nok til at blive bebrejdet af den forælder der ikke ville lade mig flytte og det var hårdt.

Idet han har lidt svært i skolen og uro i hjemme så synes jeg endnu mere i skal lytte til ham, det er ikke mange børn der selv kan give udtryk for at de ønsker noget så anderledes, måske er det underbygget de problemer han fifler med i hverdagen.

 

Men forstår godt jeres bekymringer omkring det, det er jo ikke bare lige så let.

Vi ved han savner sin far rigtig meget, han får dagligt sms'er hvor der står Jeg savner dig sådan far, må jeg ikke flytte over til dig. Og mere i den dur. Og vi ønsker at tage ham alvorligt hvis man kan gøre det ved en 10 årig. Har lige set på statsforvaltningens hjemmeside at børn fra 10 år bliver spurgt, så det er jo egentlig nu. Og børn fra 10 år har selv mulighed for at indkalde sine forældre til amtet for at snakke om bopæl osv. 

Jeg havde ikke lige tænkt den tanke at det også kan ende med at han bliver bebrejdet fordi han har lyst til at flytte. Det vil ikke være spor utænkeligt at hans mor vil forsøge med alle midler at få ham til at ville blive boende. Tænk hvis han ender med en konstant dårlig samvittighed fordi han ikke har lyst til at spille sine forældre mod hinanden. Puha det er godt nok svært!

Anonym skriver:

Vi ved han savner sin far rigtig meget, han får dagligt sms'er hvor der står Jeg savner dig sådan far, må jeg ikke flytte over til dig. Og mere i den dur. Og vi ønsker at tage ham alvorligt hvis man kan gøre det ved en 10 årig. Har lige set på statsforvaltningens hjemmeside at børn fra 10 år bliver spurgt, så det er jo egentlig nu. Og børn fra 10 år har selv mulighed for at indkalde sine forældre til amtet for at snakke om bopæl osv. 

Jeg havde ikke lige tænkt den tanke at det også kan ende med at han bliver bebrejdet fordi han har lyst til at flytte. Det vil ikke være spor utænkeligt at hans mor vil forsøge med alle midler at få ham til at ville blive boende. Tænk hvis han ender med en konstant dårlig samvittighed fordi han ikke har lyst til at spille sine forældre mod hinanden. Puha det er godt nok svært!

Jeg synes også det så svært, men for mig lyder det til at han er sikker i sit ønske og det ikke er for sjov han spørger sin far hele tiden, synes i skal tage den i statsforvaltningen og snakke om det, for hans skyld. Synes han skal høres og når nu han rækker ud efter jer så vil det være synd at ignorere det.

Men jeg kan udmærket forstå jeres situation og tanker om det.

Laijona Äiti skriver:

Jeg synes også det så svært, men for mig lyder det til at han er sikker i sit ønske og det ikke er for sjov han spørger sin far hele tiden, synes i skal tage den i statsforvaltningen og snakke om det, for hans skyld. Synes han skal høres og når nu han rækker ud efter jer så vil det være synd at ignorere det.

 

Men jeg kan udmærket forstå jeres situation og tanker om det.

Ja du har ret, jeg må snakke med kæresten om det, vi ville lige høre jeres råd herinde, for man kan nemlig drage nytte af erfaringer og andres gode råd.

Men kan du huske om du var realistisk omkring det at du skulle flytte. Altså vidste du mere eller mindre hvilke konsekvenser det fik eller tænkte du ikke over det?

Anonym skriver:

Ja du har ret, jeg må snakke med kæresten om det, vi ville lige høre jeres råd herinde, for man kan nemlig drage nytte af erfaringer og andres gode råd.

Men kan du huske om du var realistisk omkring det at du skulle flytte. Altså vidste du mere eller mindre hvilke konsekvenser det fik eller tænkte du ikke over det?

Jeg vidste at jeg fik længere til skole (skulle tage tog) og ikke havde venner i den by jeg ville komme til at bo i men ellers var jeg ikke så opmærksom på forandringer, da der var gode grunde til at jeg ikke havde det godt der hvor jeg nu engang var. Savnede også den anden forælder utrolig meget og glædede mig til endelig at bo der fast, det havde jegjo ønsket længe.

Jeg faldt hurtigt i rutinen med at bo et sted der plejede at være weekend sted, har kun i enkelte situationer tænkt "det var sjovere dengang det bare var weekend" men jeg ønskede ikke at bytte igen da det stadig var bedre for mig.

jeg vil mene et barn på 10 år er til at stole.

Laijona Äiti skriver:

Jeg vidste at jeg fik længere til skole (skulle tage tog) og ikke havde venner i den by jeg ville komme til at bo i men ellers var jeg ikke så opmærksom på forandringer, da der var gode grunde til at jeg ikke havde det godt der hvor jeg nu engang var. Savnede også den anden forælder utrolig meget og glædede mig til endelig at bo der fast, det havde jegjo ønsket længe.

Jeg faldt hurtigt i rutinen med at bo et sted der plejede at være weekend sted, har kun i enkelte situationer tænkt "det var sjovere dengang det bare var weekend" men jeg ønskede ikke at bytte igen da det stadig var bedre for mig.

jeg vil mene et barn på 10 år er til at stole.

 

 

Dejligt at h're dine erfaringer omkring det endelig at flytte. Jeg er selv skilsmissebarn og flyttede hjem til min far og hans nye familie da jeg var 16 år. Det var kun fordi jeg var teenagetrodsig og det var det værste valg jeg tog. Det svarede netop ikke til mine forventninger men heldigvis kunne jeg flytte hjem til min mor igen efter 6 mdr. Men så var det prøvet. I vores situation er det straks lidt sværere da vi ikke kan have en pendlerordning. Der er for langt med offentlige transport midler desværre. Og vi kan ikke køre den vej hver dag.

Tak fordi du delte ud af dine erfaringer

Jeg er glad for at høre at du omsider blev taget alvorligt og jeg håber vi kan gøre det lige så godt for min bonussøn