Av det gjorde ondt :(

Talbutikken skriver:

Du skriver at børn ikke har nogen choktilstand, det passer altså ikke!

På samme måde som voksene kan børn umiddelbart efter en skilsmisse, et død fald eller anden ubehagelig oplevelse, opleve uvirklighed, vantro og fravær af stærke følelser. Når det første chok har vist sig, bliver barnet ofte stille og trist til mode men protester og surhed for kommer også.

Børn reagere først 6-8 mdr. efter

nej det har de ikke. jeg har lige været oppe i det i psykologi

Bonde-liv skriver:

nej det har de ikke. jeg har lige været oppe i det i psykologi

Hmm så er der vist ikke enighed på det område.. Men hva når det kommer til stykket så er alle lære bøger skrevet af folk der gå ud fra eller tror de ved bedre.. Jeg ved at min søn og min bonusdatter har været i chok.. længer er den ikke

Puha. 

Hvor gammel er din bonusdatter?

Har et familiemedlem, som står i næstensamme situation. Hun har fundet sammen med en mand, hvis ekskone forsøger at få eksmanden hjem og lege hos hende og datteren. De har sagt fra, og har fortalt pigen på 3 år, at far og mor ikke kysser mere (den lille pige tror at når man kysser er man kærester.), og at far leger med den lille pige hos far, og mor leger hos mor. Så har de også forsøgt at fortælle pigen, at fars nye kæreste, er bonusmor! Så hun har mor og bonusmor. Det fungere godt hos dem nu.

Hej, er ked af at læse om din frustrerende situation  Her er rigtig mange gode svar synes jeg.

Jeg ville bare lige ytre mig lidt også... Jeg synes, det er vigtigt at mor og far har en klar kommunikation og at ingen går og taler grimt om den anden foran barnet eller sætter den anden i en uheldig situation - så det håber jeg, at din kæreste og hans eks får/har styr på! 

Men jeg synes også, at det er helt i orden for en bonusmor eller bonusfar, at snakke med barnet og (dermed) anerkende dets følelser. Bonusforældre er jo også voksne i barnets liv, som er vigtige og som de skal kunne føle at de kan komme til. Min egen papmor fortalte mig for nyligt, at min far havde bedt hende (da mine søskende og jeg var små) om ikke at trøste, belære, diciplinere eller påtale os. Det var HANS opgave.... Fail Daddy! Siger jeg bare. Den stakkels kvinde har hele sit liv, mens vi var børn, følt at hun intet kunne stille op med noget som helst, der havde med os at gøre. 

Fx. ville jeg synes at det var ok, hvis din bonusdatter begynder at snakke om at far og mor skal være sammen igen, eller at hun ønsker det, så sig til hende, at det forstår du faktisk godt! Bak hende op. Men hjælp hende til at se virkeligheden. Det er jo ok at sige til nogen (voksne som børn); Jeg forstår godt at du er ked af det, og at du ønsker det og det og det, men det er nu engang sådan at ....(indsæt virkelighed) og vi er her for dig. Vi skal nok komme igennem det sammen. 

Jeg håber det kunne bruges 

Orv, jeg ville også lige bakke op om noget jeg så andre skrive -  at du ikke må tage der personligt. Hun taler ud fra sig selv og sine egne følelser. "Træd ud af dig selv" og tal med hende derfra. Hvis hun mærker, at du trækker dig væk og "afviser" hende (som respons på hendes udtalelser), så tror jeg ikke det skaber så meget tryghed. Vær en klippe for hende  

Min bonus var 2, da jeg kom ind i deres liv. Det første år var svært, jeg kunne ikke være i samme rum med far og bonus uden der blev skreget hysterisk af mig, jeg blev spyttet på og madsituationerne var et helvede fordi jeg udløste uhyggelig stor vrede ved min bare tilstedeværelse.

Vi accepterede det, lod bonus reagere i et rimeligt omfang, men stoppede det værste - såsom spytteriet.

7 år efter har vi et dejligt forhold uden nogle problemer, og det havde vi såmænd allerede efter det første års tid. Men det tog næsten et år hvor der var MANGE frustrationer rettet imod mig, men jeg forstår det godt, det er jo hele verden der er gået i stykker med en skilsmisse. Jeg er først blevet skilsmissebarn som voksen, men derfor kan jeg godt forestille mig de frustrationer der må være.

Forøvrigt så blev jeg meget overrasket for nogle måneder siden, da min 22 årige lillesøster, indrømmede at hun stadig savnede tiden hvor vores forældre var sammen.

Min 11 årige lillesøster drømmer også om at handes mor og far finder sammen (vi har ikke samme mor), og hun siger det både til sin mors kærester og vores fars nye samlever, men hun siger det ikke for at såre dem, men fordi det er noget der fylder rigtig rigtig meget i hendes tanker hver dag.

Hun fortalte mig så sent som til jul, at hun troede på ægte kærlighed ( der stod jeg med kæberne på jorden! - kærlighed og en 11 årig!) og at hendes mor og far elskede hinanden og det var de eneste ene for hinanden. Det er 2 år siden hendes mor gik fra vores far...

Talbutikken skriver:

Hmm så er der vist ikke enighed på det område.. Men hva når det kommer til stykket så er alle lære bøger skrevet af folk der gå ud fra eller tror de ved bedre.. Jeg ved at min søn og min bonusdatter har været i chok.. længer er den ikke

det er vidst reaktionsfasen du taler om. ikke chok. chok er desuden en kortvarig reaktion. der ikke forfindes hos børn.

men nok om detaljer

(min underviser har desuden været psykolog i min. 30 år. han var også i børnepsykiatien over nogle år)