Av det gjorde ondt :(

Carl-Emil's mor skriver:

helt enig..

 

til ts du siger hendes mor støtter i det pigen siger, dette ville jeg som bonusmor mene var vigtigt at finde ud af om det er korrekt eller ej..

og ihvertfald skal far og mor få snakket med pigen om hvordan tingene de er nu og hvordan de skal være så ( hvis det er sandt ) moren ikke går og får drejet tingene for pigen....

 

stort

Vi afleverede hende her til morgen fordi vi begge skal til noget særligt i dag så der var ingen af os der kunne passe hende. Der sagde pigen at hun gerne ville have far kom og legede hos mor og hende og der lød det meget på moren som om at hun nærmest forventede at samværet så skulle foregå hos dem når det nu var pigens ønske oO er bare rigtig bange for at hvis det sker.. Jamen så bliver det gammel trumme rum igen og han kommer til at bruge 9 timer om ugen oppe i hendes lejlighed mener bare man burde holde fast i at nu bor far deroppe og så er det deroppe samværet forgår? eller er jeg helt gal på den.. Nu er det jo det vi har kørt med de sideste mange måneder

 det der er svært.

Men jeg tror ikke, at hun siger det, fordi hun ikke kan lide dig eller lignende. Det er ikke dig som person det går på.

Hun er i gang med at måtte affinde sig med en situation, hun ikke har ønsket. Verden er blevet lavet om over hovedet på hende. Det er det, hun reagerer på. Jeg forstår godt, at du ikke føler dig velkommen osv, men jeg tror også, at det er supervigtig, at du ikke trækker dig væk hele tiden. Det skal jo for det første ikke være undtagelsestilstand hver gang, hun er der, men I kommer heller ikke til at få de fine øjeblikke sammen, hvis du har trukket dig helt væk. Nu ved jeg ikke, hvor gammel hun er, men det kan godt være, at du på et tidspunkt er nødt til at snakke med hende om alt dette. Det kan også være, at din kæreste kan tage en rolig snak med hende om de "nye" familieforhold. Det drejer sig jo om at hjælpe hende til at se det positive i forholdene og acceptere, at sådan er ting nu.

Anonym skriver:

Vi afleverede hende her til morgen fordi vi begge skal til noget særligt i dag så der var ingen af os der kunne passe hende. Der sagde pigen at hun gerne ville have far kom og legede hos mor og hende og der lød det meget på moren som om at hun nærmest forventede at samværet så skulle foregå hos dem når det nu var pigens ønske oO er bare rigtig bange for at hvis det sker.. Jamen så bliver det gammel trumme rum igen og han kommer til at bruge 9 timer om ugen oppe i hendes lejlighed mener bare man burde holde fast i at nu bor far deroppe og så er det deroppe samværet forgår? eller er jeg helt gal på den.. Nu er det jo det vi har kørt med de sideste mange måneder

Selvfølgelig skal han ikke bruge 9 timer om ugen i hendes lejlighed. 

Men de kan måske lave en ugentlig aftale på en time, hvor de laver noget ude - altså ikke hjemme hos nogen af jer. Tager sammen ud på en legeplads, eller sådan noget. 

Det har jeg førhen gjort med min eks og vores dreng elskede det! Han elskede at vi var i stand til at tale sammen og bare være sammen omkring ham. Det er blevet mindre og mindre med tiden, for han lader ikke til at have så meget brug for det mere. 

Og bare rolig - der var jo en grund til at de de to gik fra hianden - ha han dig nu og selvom de har barn sammen, så er tingene forandret.

Anonym skriver:

Vi afleverede hende her til morgen fordi vi begge skal til noget særligt i dag så der var ingen af os der kunne passe hende. Der sagde pigen at hun gerne ville have far kom og legede hos mor og hende og der lød det meget på moren som om at hun nærmest forventede at samværet så skulle foregå hos dem når det nu var pigens ønske oO er bare rigtig bange for at hvis det sker.. Jamen så bliver det gammel trumme rum igen og han kommer til at bruge 9 timer om ugen oppe i hendes lejlighed mener bare man burde holde fast i at nu bor far deroppe og så er det deroppe samværet forgår? eller er jeg helt gal på den.. Nu er det jo det vi har kørt med de sideste mange måneder

udfra det du skriver så mener jeg absolut at der bør være en samtale med moderen uden barnet for der bliver fastlagt en enighed om hvordan sammenværet skal foregå...

evt kunne du jo snakke med din kæreste om at I kan invitere moren hjem til jer en dag og spise så pigen kan have jer alle 3 sammen og se det hele går ok.. også selvom du helst ser dig fri for moren hvis det er tilfældet for så viser du dig alligevel som en der sætter sit behov til side for at datteren kan have jer alle sammen tæt på...

kan du følge min pointe???

 

Du er velkommen til at skrive privat hvis du ønsker det..

 

Bonde-liv skriver:

børn har ingen choktilstand. de går direkte i sorg. hvor vi voksne først blir chokket. derfor er det normalt med sen reaktion.

hos et barn er mor og far en symbiose, en enhed. dvs der findes ingen far og ingen mor. men der findes FAR & MOR. forstår du? i starten var det jo bare leg. men nu begynder virkeligheden at dukke op.

hvor gammel er barnet?

du må ikke tage det personligt. børn føler også lav empati. hun sårer dig ikke bevidst. hun redegører for sine egne følelser. jeg syntes ikke du skal gemme dig væk. jeg syntes det er vigtigt at i snakker om tingene. eller tegner? børns følelser kan nemt tegnes ned. tegn med hende 2 huse og i alle på billedet. og at i alle er glade for hinanden. brug evt også lidt tid på hende. tag hende med i badeland el. lign? men far og mor må også gerne give hende opmærksomhed uden dig imo.

jeg forstår godt dine egne følelser. er selv papmor til 2.

 

Jamen sorgen burde da været kommet for længst? Det er trods alt 2 år siden de gik fra hinanden men selvfølgelig jeg er hans første kæreste som er blevet intruduseret for barnet..

 

Hun er 4år

 

Vi har hende med ude engang imellem og jeg selv har også haft hende med på legepladsen selv hvor det kun var hende og jeg og vi har haft det så sjovt der har aldrig været noget imellem os før, vi har puttet og krammet og haft det rigtig sjovt. Hun har så gar kaldt mig mor i tide og utide når hun ikke lige tænkte videre over det Så det er bare en kæmpe omvældning at hun pludselig siger sådan.

 

Vi tegner tit og hun tegner os alle sammen hånd i hånd og jeg er altid positv om hendes mor og vi snakker også om hendes mor hvis hun selv bringer det på banen :s

Ja mor og far må gerne give hende opmærksomhed sammen men når han har været på samvær hos eksen så har hun bare lagt sig til at sove og lade ham stå for alt.. Mad til både hende og barn, gå ned med skrald og købe ind for hende... Så det syntes jeg virkelig ikke er nogen sund løsning.. Barnet bliver jo forvirret over hvorfor far gør så meget derhjemme hvis han ikke bor der.. Han var der trods alt hver anden dag dengang...

Carl-Emil's mor skriver:

udfra det du skriver så mener jeg absolut at der bør være en samtale med moderen uden barnet for der bliver fastlagt en enighed om hvordan sammenværet skal foregå...

evt kunne du jo snakke med din kæreste om at I kan invitere moren hjem til jer en dag og spise så pigen kan have jer alle 3 sammen og se det hele går ok.. også selvom du helst ser dig fri for moren hvis det er tilfældet for så viser du dig alligevel som en der sætter sit behov til side for at datteren kan have jer alle sammen tæt på...

kan du følge min pointe???

 

Du er velkommen til at skrive privat hvis du ønsker det..

 

Der er en aftale og moren prøver konstant at lave om på den så den passer hende bedst :s  Ved ikke om det er snot forvirrende for pigen eller hvad? Det lyder bare lidt på pigen som om hun tror på at far kommer hjem og sover hos dem igen..

 

Vi har været oppe og spise hos moren, og det gik ikke just godt fordi hun prøvede at være meget domminerende overfor mig lidt alla (se jeg kan få din kæreste til at gøre præcis hvad jeg siger) og hun ønsker ikke at komme op i vores lejlighed :s Hun har så gar udtalt at hun helst ikke ser jeg er med til at aflevere datteren heller.. Men ja hun skal jo acceptere jeg er med hvis hun ikke indvilder i at selv kommer og hente pigen.

Anonym skriver:

Min ellers højt elskede bonusdatter et begyndt at snakke om at hun vil have mor og far skal være sammen... Hun har spurgt så mange gange i går og her til morgen hvorfor far ikke bor hos mor, og hvornår han kan holde op med at sove herhjemme så han kan sove hos mor og hende.. Hun er også begyndt at sige at hun vil have far kommer og leger med hende hjemme ved mor (fordi det gjorde han førhen når han havde hende på hverdage eller enkelt dage i weekender ud over de weekender hvor han har hende helt... inden jeg kendte hende)

Bliver lidt såret selvom det selvfølgelig er det alle børn vil, men kan bare mærke hun begynder at ønske mig ude af hendes fars liv, så sent som i går ville hun ikke høre efter hvad jeg sagde og kastede en hård bold efter mig i raseri... Er virkelig fortvivlet.. Kæresten siger vi skal bare holde fast i at der ikke er leg hjemme hos eksen og blive ved med at fortælle hende at far bor her nu... Men uhhh hvor gør det ondt at hun bare siger det lige op i ansigtet på en.. Og at moren åbenbart støtter op om det barnet siger og nærmest forventer at han nu kommer hjem til hende og har samvær igen......

 

Ved ikke hvad jeg ville med det men er bare så fortvivlet

Du skal tage det helt med ro, det er hendes måde at reagere på at far og du nu er et par, at i nu bor sammen.

Min søn reagerede meget voldsomt over for min mand ca. et halv år efter at han var flyttet ind, fordi han som alle andre børn håbede på at mor og far fant sammen igen, men han fant jo ud af med tiden at sådan var det og i dag ville han ikke unvære min mand i hans liv.

Det er en stor sorg for børn at være adskilt fra den ene af forældrerne og det kan være meget svært at acceperet en ny voksen.. Og ja det gør det så ikke bedre at mor modarbejder.

I skal imøde komme hendes følser, men forklare på en stille og rolig måde at det er sådan det er nu.. Med tiden lære hun at det er sådan det er

Du skal være velkommen til at skrive til mig privat

Anonym skriver:

Der er en aftale og moren prøver konstant at lave om på den så den passer hende bedst :s  Ved ikke om det er snot forvirrende for pigen eller hvad? Det lyder bare lidt på pigen som om hun tror på at far kommer hjem og sover hos dem igen..

 

Vi har været oppe og spise hos moren, og det gik ikke just godt fordi hun prøvede at være meget domminerende overfor mig lidt alla (se jeg kan få din kæreste til at gøre præcis hvad jeg siger) og hun ønsker ikke at komme op i vores lejlighed :s Hun har så gar udtalt at hun helst ikke ser jeg er med til at aflevere datteren heller.. Men ja hun skal jo acceptere jeg er med hvis hun ikke indvilder i at selv kommer og hente pigen.

synes hun lyder som en kvinde der har utrolig mange følelser i klemme og derfor ergere uhensigtsmæssigt i forhold til pigen og det er jo dybt urimelig ...

 

man kan ikke gøre så meget andet end at tage snakken igen og igen og igen indtil at det er arbejdet igennem..

 

måske man kunne sige til pigen når hun siger det med far skal hjem og sove " At far skal jo sove her hvor her bor han jo sammen med sin datter og xxx. Og hvis hvis pigen og far ikke sover der så vil xxx jo komme til at savne dem".... eller hmm altså noget i den stil.. er ikke så skarp til det der kan du nok godt høre - sorry...

 

hvor gammel er pigen? for så kan man evt komme med nogle flere ting..

Bonde-liv skriver:

børn har ingen choktilstand. de går direkte i sorg. hvor vi voksne først blir chokket. derfor er det normalt med sen reaktion.

hos et barn er mor og far en symbiose, en enhed. dvs der findes ingen far og ingen mor. men der findes FAR & MOR. forstår du? i starten var det jo bare leg. men nu begynder virkeligheden at dukke op.

hvor gammel er barnet?

du må ikke tage det personligt. børn føler også lav empati. hun sårer dig ikke bevidst. hun redegører for sine egne følelser. jeg syntes ikke du skal gemme dig væk. jeg syntes det er vigtigt at i snakker om tingene. eller tegner? børns følelser kan nemt tegnes ned. tegn med hende 2 huse og i alle på billedet. og at i alle er glade for hinanden. brug evt også lidt tid på hende. tag hende med i badeland el. lign? men far og mor må også gerne give hende opmærksomhed uden dig imo.

jeg forstår godt dine egne følelser. er selv papmor til 2.

 

Du skriver at børn ikke har nogen choktilstand, det passer altså ikke!

På samme måde som voksene kan børn umiddelbart efter en skilsmisse, et død fald eller anden ubehagelig oplevelse, opleve uvirklighed, vantro og fravær af stærke følelser. Når det første chok har vist sig, bliver barnet ofte stille og trist til mode men protester og surhed for kommer også.

Børn reagere først 6-8 mdr. efter

Jeg forstår ikke hvorfor faren ikke længere kommer hjem til datteren og leger? Er det noget der er blevet forbudt efter du kom til? For din jalousi skal da ikke gå ud over datteren. :-S hvis jeg var din kæreste så ville jeg stå bag min datter i dette og besøge hende, det skulle en ny kæreste slet ikke blande sig i. Prøv at sætte dig i hendes sted, hun vil da ha far med hjem og lege og vise ham ting, knytte bånd osv. Vil du virkelig ta det fra hende? Hvad hvis det er din egen datter det sker for om 4 år, skal hendes fars nye dame så bestemme om han må besøge hende hos dig?