tror ikke jeg får polterabend

Jeg har været til polterarbend og jeg kendte ingen af dem, havde den fedeste aften med bruden og dem der var med.... 

MortilElias2010 skriver:

Jeg og min mand fik ingen polterabend af den simple grund at vi holdt vores bryllup hemmeligt indtil dagen oprandt, men ville gerne have haft en og tænkte at der nok var nogen der fandt på det bagefter.. Der er jo ingen der siger det SKAL være før brylluppet men der er intet sket desværre - det kunne ellers have været fedt  Manden vil/ønsker ikke en, så han er godt tilfreds. Er også mangeårigt mobbeoffer og kender godt til de følelser du beskriver og handlinger du har skulle tage stilling til.  For at du får det du ønsker dig 

Ked af du ikke fik noget Og også ked af du kender mine følelser, hvis du ved hvad jeg mener! For ingen burde opleve den slags :/

Frøken J. skriver:

Det er noget jeg tænker meget over. Lars har så heller ikke friet endnu, men det kommer. Siger han selv

Men jeg tror ikke jeg kommer til at få en polterabend. Er det normalt nogen ikke gør det? Jeg har ikke vildt mange venner, faktisk ganske få. Og de jeg har kender overhovedet ikke hinanden andet end i par og ved knap nok hvem de andre er, hvis de overhovedet gør det. Så jeg har faktisk svært ved at tro nogen vil holde en polterabend for mig.. ved godt jeg tager sorgerne på forskud, men er mangeårigt mobbeoffer og derfor heller ikke vant til folk gør noget for mig på den led.

Andre der ikke fik en polterabend? Hvordan havde i det med det? Kan godt forestille sig kærestens kammerater finder på noget. Men ser bare for mig min mor ender med at lave en lille medlidenheds-polterabend fordi ingen andre havde tænkt på det. Arhg.. det giver nogle ubehagelige flashbacks til alle de gange jeg har forsøgt at holde stor fødselsdagsfest og ingen har ville komme, så jeg har skulle aflyse til sidst

Jeg tror heller ikke jeg får et polterabend

Jeg synes ikke rigtig jeg har fået nogen de almindelig traditioner med, fx bliver jeg først student om 2 år, og det er som enkeltfags kursist, så har ikke nogen klasse at fejre det med.. Jeg har været gift, så fik ikke kanel på min 25-års fødselsdag, men ellers havde jeg heller ikke fået uanset, for der var ikke nogen til at fejre dagen med mig.. Og nu får jeg sikkert heller ikke polterabend, selvom jeg skal giftes til vinter

Livet stinker indimellem

Og har da en gruppe veninder, som sagtens kunne arrangere noget, men da vi holder et lille bitte bryllup, uden alt for meget halløj, og stort set kun familie som gæster, så tvivler jeg...

Muhmi skriver:

Nu fik jeg godt nok mit polterarbend i lørdags... Men jeg regnede virkelig heller ikke med noget... Alle mine TÆTTE veninder bor nemlig på sjælland og det var faktisk ikke meningen at der skulle holdes noget for mig... Men der gik Anders ind over og fik spurgt nogle af de tøser vi går i klasse med om de evt. havde lyst til at holde en lille hyggeligt fest...

Der var ikke nogle af mine veninder med fra sjælland... Men de kommer til gengæld på fredag og der holder vi noget hygge-dække-borde-og-pynte-op-polterarbend... Heheh... Det gjorde jeg også for min bedste veninde dagen før, da vi gik rundt i forsamlingshuset klokken 22.00 om aftenen og dækkede bordene færdig, sidste år... Det var altså også super hyggeligt

Det lyder bare rigtig dejligt! Og intet bedre end sådan at blive overrasket når man intet forventede

HeidiØ skriver:

Ja, jeg er altså sikker på du nok skal få dig en god polter når den tid kommer!!!!

Du skal da i alt fald med, hvis det står til mig

Frøken J. skriver:

Det lyder super hyggeligt og romantisk! - Jeg synes også det er noget fis det der med folk skal forsøge at overgå. Jeg har ingen forventninger til HVAD det skulle være eller hvor MANGE. Fx bare at blive inviteret ud at spise ville jeg elske, men bare det at der var et eller andet så man kan se, at folk har tænkt på det, det ville være rart. I virkeligheden er det nok mest det scenarie med, at der kun blev holdt noget for den ene af os, jeg frygter. Det ville være ret ydmygende..

Det kan jeg virkelig godt forstå, og jeg kan godt sætte mig ind i dine tanker.

Jeg tænker lidt at du skal snakke med din kæreste om det. Fortælle ham det og måske i kan blive enige om at melde ud at i ikke ønsker nogen. Måske i kunne komme folk i forkøbet og fortælle dem at i ønsker en fællesmeget afslappet polterabend??

chael skriver:

Ej for pokker da sådan noget kan jeg slet ikke overskue du skriver, får simpelthen SÅ ondt indeni over det

Du virker bare som sådan et sødt og rart mennesker og ingen fortjener at blive mobbet!!!

Kæmpe kram herfra!! Jeg ville da med glæde være med til at fejre dig



*Camilla

Hvor er du bare rigtig, rigtig sød Tak! Jeg synes også selv jeg er et godt og empatisk menneske, men jeg har altid været ekstremt følsom og letpåvirkelig, og derfor bliver man desværre det nemme offer, fordi folk ved, at de får en reaktion prompte. Bestemt ikke sjovt! Men jeg har det godt i dag, og har fået nogle gode veninder jeg kan stole på. Fx Laulund87, som betyder hele verden for mig!

Gaia skriver:

Sikkerpådunok skal få en polteraben. Du skal huskeat dine veninder ikke er de samme som dem der mobbede dig..forstået på den måde at de har valgt dig til veninde fordi de holder af dig, kan lide at være sammen med dig og helt sikkert vil tænke på dig. sikker på der nok skal være en af dine veninder, som samler tropperne til en polteraben for dig. Jeg kan godt forstå din frygt, for at ingen vil fejre dig. Den frygt er næsten umulig ikke at have når man har oplevet det du har. Jeg har desværre oplevet det samme. Da jeg blev 18 fik jeg valget mellem en familiefest eller fest med klassen. Jeg valgte det sidste. Jeg lavede indbydelser, og aldrig har jeg oplevet en så stor liggyldighed fra modtagerne. De gad ikke engang kigge og jeg måtte ringe og høre om folk kom for de gad heller ikke svare...der kom to! Mine veninder. Det var så ydmygende. Min forældre havde bestilt mad og der var stor bordopdækning..men ingen kom. Jeg havde helt ondt af mine forældre, alt det de havde gjort og ingen kom. De havde selvf. Ondt af mig og var kede af det på mine vegne. Jeg var knust indeni og har aldrig siden ville holde en stor fødselsdagsfest for mig, fordi jeg ligesom dig et eller andet sted frygter ingen kommer. Jeg ved dog at jeg idag har fantastiske veninder og venner og at jeg måske bare skal lægge fortidens dårlige oplevelse fra mig og holde en fest.. mangler vist bare en lejlighed til at feste . Nå men som sagt kan godt forstå din frygt, men er sikker på du ikke bliver glemt. 

Øv hvor gør det mig bare ondt, at du også har oplevet den slags! Da jeg skulle holde min 18 års, havde jeg reserveret disko og alt det der.. Skulle holde STOR fest og sendte invitationer ud i god tid.. En masse kunne komme. Men så blev der arrangeret gymnasiefest samme dag, og selvom der var fest der en gang om måneden ville de fleste fra gym så med til den fest i stedet for min fødselsdag. En masse andre aflyste, og til sidst var det kun et par stykker der kunne komme, så jeg måtte - til stor ydmygelse - aflyse og mistede nogle penge på depositum på diskoet Har ikke turde forsøge at holde en stor fest siden..

Laulund87 skriver:

Som andre skriver behøver dine veninder ikke kende hinanden.. Nu giver du mig ikke meget credit smukke

Jeg skal nok sørge for dig!

 

Ingen credit til dig, aldrig!

Ej, nu har vi snakket om det privat, så du kender mine tanker og følelser. Det betyder virkelig meget for mig, at du siger sådan søde! Og at du også ved hvorfor jeg af personlige årsager ikke troede noget

Karo skriver:

Jeg har det lige som dig. Jeg har ikke specielt mange venner og dem jeg har har ikke ret meget med hinande at gøre. Jeg har derfor aldrig troet jeg ville få en polterabend og har faktisk altid haft det fint med det.

Jeg har en tæt veninde der bor på fyn (jeg bor i københavn) og hende og hendes mand kom over en weekend, da manden skulle med til min mands polterabend om fredagen. Om lørdagen havde vi så planlagt en tur ind til nyhavn, hvor vi bare skulle hygge og det havde jeg glædet mig meget til (istedet for en polterabend). Vi tog derind ved en 3 tiden og hun havde sin lille søn med i klapvognen. Vi slændrede ned af nyhavn og ned langs med havne fronten. Da vi nåede Amaliehaven stod der en masse kvinder og viftede med flag og det tog mig et stykke tid at se hvem det var.

Min søde svigermor havde arrangeret en polterabend. Hun havde samlet mine veninder og famillie og vi endte med at være 10 piger / kvinder. Jeg havde en dejlig aften

Det jeg egentlig vil sige er at jeg havde ikke forventet en polterabend og havde det egentligt fint med det. Men nogen gange overrasker folk en, så du skal ikke være sikker på at der ikke bliver en.

Det lyder som en helt fantastisk polter - Især når du ikke har forventet noget! Hvem ved, måske oplever jeg det samme