tror ikke jeg får polterabend

Sara_S skriver:

Hverken mig eller min mand fik polterabend. Vi blev gift på rådhuset, og vi var 5 i alt... og ved du hvad? Jeg tror aldrig i mit liv har jeg været så lykkelig som på den dag!!!

Det jeg vil sige er: du får måske ikke polterabend, og so what? Det er forhåbentlig ikke det, som er det vigtigste i forbindelse med din forlovelse m.m. ... ??

 

Selvfølgelig er det det vigtigste ved brylluppet!! Nej, selvfølgelig er det ikke det, og det ved du da godt jeg mener. Derfor er det da stadig tilladt at være ked over tanken hvis min kæreste fik en fed polterabend, og jeg sad derhjemme og gloede.. det er da rart folk tænker på en, og især når man er blevet mobbet det meste af ens liv er det vel tilladt at have sådanne bekymringer...

Hey:0

Jamen hverken min mand eller jeg havde polterabend:0) og de passede os ganske glimrende, jeg synes efterhånden det er så opreklameret og alle skal overgå hinanden, og jeg synes ikke folk skal bruge penge på mig inden bryllup og til bryllup osv:0) vi blev gift fordi vi ville giftes med hinanden og vi ville have en skøn dag og ikke alt muligt andet.

Vi blev gift på rådhuset og spiste efterfølgende skøn middag på restaurant. Vi havde kun nærmeste familie med og var omkring 20 personer. Det var den mest fantastiske dag og den var ikke blevet mere eller mindre om jeg havde polterabend eller ej:0)

Det er noget jeg tænker meget over. Lars har så heller ikke friet endnu, men det kommer. Siger han selv

Men jeg tror ikke jeg kommer til at få en polterabend. Er det normalt nogen ikke gør det? Jeg har ikke vildt mange venner, faktisk ganske få. Og de jeg har kender overhovedet ikke hinanden andet end i par og ved knap nok hvem de andre er, hvis de overhovedet gør det. Så jeg har faktisk svært ved at tro nogen vil holde en polterabend for mig.. ved godt jeg tager sorgerne på forskud, men er mangeårigt mobbeoffer og derfor heller ikke vant til folk gør noget for mig på den led.

Andre der ikke fik en polterabend? Hvordan havde i det med det? Kan godt forestille sig kærestens kammerater finder på noget. Men ser bare for mig min mor ender med at lave en lille medlidenheds-polterabend fordi ingen andre havde tænkt på det. Arhg.. det giver nogle ubehagelige flashbacks til alle de gange jeg har forsøgt at holde stor fødselsdagsfest og ingen har ville komme, så jeg har skulle aflyse til sidst

Jeg og min mand fik ingen polterabend af den simple grund at vi holdt vores bryllup hemmeligt indtil dagen oprandt, men ville gerne have haft en og tænkte at der nok var nogen der fandt på det bagefter.. Der er jo ingen der siger det SKAL være før brylluppet men der er intet sket desværre - det kunne ellers have været fedt  Manden vil/ønsker ikke en, så han er godt tilfreds. Er også mangeårigt mobbeoffer og kender godt til de følelser du beskriver og handlinger du har skulle tage stilling til.  For at du får det du ønsker dig 

Frøken J. skriver:

Selvfølgelig er det det vigtigste ved brylluppet!! Nej, selvfølgelig er det ikke det, og det ved du da godt jeg mener. Derfor er det da stadig tilladt at være ked over tanken hvis min kæreste fik en fed polterabend, og jeg sad derhjemme og gloede.. det er da rart folk tænker på en, og især når man er blevet mobbet det meste af ens liv er det vel tilladt at have sådanne bekymringer...

Selvfølgelig er det tilladt! Men jeg vil ikke bruge så meget energi på at være ked af det, når du endnu ikke er forlovet og intet ved om du får polterabend eller ej... 

Men er helt sikker på at du alligevel får masser af skønne minder om din forlovelse/bryllup - med eller uden polterabend! 

Valle81 skriver:

Hey:0

Jamen hverken min mand eller jeg havde polterabend:0) og de passede os ganske glimrende, jeg synes efterhånden det er så opreklameret og alle skal overgå hinanden, og jeg synes ikke folk skal bruge penge på mig inden bryllup og til bryllup osv:0) vi blev gift fordi vi ville giftes med hinanden og vi ville have en skøn dag og ikke alt muligt andet.

Vi blev gift på rådhuset og spiste efterfølgende skøn middag på restaurant. Vi havde kun nærmeste familie med og var omkring 20 personer. Det var den mest fantastiske dag og den var ikke blevet mere eller mindre om jeg havde polterabend eller ej:0)

Nu fik jeg godt nok mit polterarbend i lørdags... Men jeg regnede virkelig heller ikke med noget... Alle mine TÆTTE veninder bor nemlig på sjælland og det var faktisk ikke meningen at der skulle holdes noget for mig... Men der gik Anders ind over og fik spurgt nogle af de tøser vi går i klasse med om de evt. havde lyst til at holde en lille hyggeligt fest...

Der var ikke nogle af mine veninder med fra sjælland... Men de kommer til gengæld på fredag og der holder vi noget hygge-dække-borde-og-pynte-op-polterarbend... Heheh... Det gjorde jeg også for min bedste veninde dagen før, da vi gik rundt i forsamlingshuset klokken 22.00 om aftenen og dækkede bordene færdig, sidste år... Det var altså også super hyggeligt

Frøken J. skriver:

Det er noget jeg tænker meget over. Lars har så heller ikke friet endnu, men det kommer. Siger han selv

Men jeg tror ikke jeg kommer til at få en polterabend. Er det normalt nogen ikke gør det? Jeg har ikke vildt mange venner, faktisk ganske få. Og de jeg har kender overhovedet ikke hinanden andet end i par og ved knap nok hvem de andre er, hvis de overhovedet gør det. Så jeg har faktisk svært ved at tro nogen vil holde en polterabend for mig.. ved godt jeg tager sorgerne på forskud, men er mangeårigt mobbeoffer og derfor heller ikke vant til folk gør noget for mig på den led.

Andre der ikke fik en polterabend? Hvordan havde i det med det? Kan godt forestille sig kærestens kammerater finder på noget. Men ser bare for mig min mor ender med at lave en lille medlidenheds-polterabend fordi ingen andre havde tænkt på det. Arhg.. det giver nogle ubehagelige flashbacks til alle de gange jeg har forsøgt at holde stor fødselsdagsfest og ingen har ville komme, så jeg har skulle aflyse til sidst

hvis du er på facebook og dine venninder er, bliver det ikke noget problem..

Frøken J. skriver:

Det er noget jeg tænker meget over. Lars har så heller ikke friet endnu, men det kommer. Siger han selv

Men jeg tror ikke jeg kommer til at få en polterabend. Er det normalt nogen ikke gør det? Jeg har ikke vildt mange venner, faktisk ganske få. Og de jeg har kender overhovedet ikke hinanden andet end i par og ved knap nok hvem de andre er, hvis de overhovedet gør det. Så jeg har faktisk svært ved at tro nogen vil holde en polterabend for mig.. ved godt jeg tager sorgerne på forskud, men er mangeårigt mobbeoffer og derfor heller ikke vant til folk gør noget for mig på den led.

Andre der ikke fik en polterabend? Hvordan havde i det med det? Kan godt forestille sig kærestens kammerater finder på noget. Men ser bare for mig min mor ender med at lave en lille medlidenheds-polterabend fordi ingen andre havde tænkt på det. Arhg.. det giver nogle ubehagelige flashbacks til alle de gange jeg har forsøgt at holde stor fødselsdagsfest og ingen har ville komme, så jeg har skulle aflyse til sidst

Ja, jeg er altså sikker på du nok skal få dig en god polter når den tid kommer!!!!

Ej for pokker da sådan noget kan jeg slet ikke overskue du skriver, får simpelthen SÅ ondt indeni over det

Du virker bare som sådan et sødt og rart mennesker og ingen fortjener at blive mobbet!!!

Kæmpe kram herfra!! Jeg ville da med glæde være med til at fejre dig



*Camilla

Sikkerpådunok skal få en polteraben. Du skal huskeat dine veninder ikke er de samme som dem der mobbede dig..forstået på den måde at de har valgt dig til veninde fordi de holder af dig, kan lide at være sammen med dig og helt sikkert vil tænke på dig. sikker på der nok skal være en af dine veninder, som samler tropperne til en polteraben for dig. Jeg kan godt forstå din frygt, for at ingen vil fejre dig. Den frygt er næsten umulig ikke at have når man har oplevet det du har. Jeg har desværre oplevet det samme. Da jeg blev 18 fik jeg valget mellem en familiefest eller fest med klassen. Jeg valgte det sidste. Jeg lavede indbydelser, og aldrig har jeg oplevet en så stor liggyldighed fra modtagerne. De gad ikke engang kigge og jeg måtte ringe og høre om folk kom for de gad heller ikke svare...der kom to! Mine veninder. Det var så ydmygende. Min forældre havde bestilt mad og der var stor bordopdækning..men ingen kom. Jeg havde helt ondt af mine forældre, alt det de havde gjort og ingen kom. De havde selvf. Ondt af mig og var kede af det på mine vegne. Jeg var knust indeni og har aldrig siden ville holde en stor fødselsdagsfest for mig, fordi jeg ligesom dig et eller andet sted frygter ingen kommer. Jeg ved dog at jeg idag har fantastiske veninder og venner og at jeg måske bare skal lægge fortidens dårlige oplevelse fra mig og holde en fest.. mangler vist bare en lejlighed til at feste . Nå men som sagt kan godt forstå din frygt, men er sikker på du ikke bliver glemt.