Skal/skal ikke, se min bio-far? hjælp...

Måske din far har gjort som han gjorde, da du var lille, af hensyn til dig. Måske var der en kæmpe konflikt, der ikke kunne løses på andre måder end at han trak sig. Måske har han gjort det fordi han elsker dig, måske ikke. Der er kun en måde af finde ud af det på - Giv ham en chance

FruK skriver:

Det er nogle andre, personlige ting, der holder mig tilbage. Men jeg har ofte den tanke, at jeg måskeebb dag får at vide, ar han er død, og så vil jeg nok fortryde at jeg ikke gjorde det. 

Jeg har aldrig været bitter på ham over, at han ikke var der. Men set kan jeg måske godt forstå, at du har været, når din far har boet sammen med dig i starten af dit liv. Så er det svært at forstå, at han kunne undvære dig.

Jeg var ikke planlagt, min far meldte klart ud, at han ikke var klar til børn, og så gik de fra hinanden før jeg blev født.

Men der er to sider af en sag, og du har jo chancen for at høre hans. Ikke fordi du skal tage parti, men bare for at høre, hvordan han har opfattet det.

Måske er det en ide, hvis du vælger at gøre det, at sige til din stedfar, at han altid vil være din "rigtige" far og morfar, men at du har brug for at se, hvor du biologisk kommer fra...?

 

Og tænk... Nu får det også mig til at tænke over tingene at læse sin tråd og opdage at jeg råder dig til at gøre noget, som jeg selv har tænkt på - men ikke gjort - i over 10 år... 

Jeg ved ikke om man lige frem kan sige jeg har båret den nag, men jeg har da undret mig over, at (ud fra hvad jeg har kunne forstå på min mor,) at han også meget gerne ville være far dengang, men da de gik fra hinanden pga. min mor var ulykkelig i forholdt, så ville han pludselig ikke se mig mere... ???

Jeg ville jo personligt aldrig fravælge min datter, selvom min kæreste og jeg endag gik fra hinanden... hmm...

Og puha ja det sætter mange tanker igang at skrive det her, og høre andres meninger, for der er godt nok kommet mange svar, som jeg slet ikke havde tænkt på selv, så jeg er proppet med tanker lige nu, det jo både godt og skidt.

Jeg er glad for du i "gåseøjne" også for noget ud af denne tråd. Jeg har fundet ud af en masse, og tænker over en masse jeg aldrig har gjort før.  

Sally-Slingshot skriver:

Måske din far har gjort som han gjorde, da du var lille, af hensyn til dig. Måske var der en kæmpe konflikt, der ikke kunne løses på andre måder end at han trak sig. Måske har han gjort det fordi han elsker dig, måske ikke. Der er kun en måde af finde ud af det på - Giv ham en chance

Ja lige det har jeg også tænkt på... men når jeg snakker med min mor om ham, så siger hun at han på intet tidspunkt har villet mig rigtigt, og at han kun ville have børn, fordi alle hans venner dengang fik, så han (ud fra min mors synspunkt) var jaloux på dem, og skulle "have" det samme som dem.

Jeg kan selt ikke få et positivt ord om ham, fra min mor, og hvis alt det hun siger så er han virkelig ikke et godt bekendtskab... men jeg ved jo heller ikke om min mor bare ikke ønsker jeg skal kende ham. osv. 

Har svært ved at tro hun lyver for mig, omkring min bio-far, men alligevel, hvis hun har oplevet det sådan, men det ikke var så "slemt" som hun siger i virkeligheden... så ville jeg fortryde det senere at jeg ikke så ham...

Min mor har sagt noget lignende til mig om min far... At han havde alle muligheder for at se mig mig og få et forhold til mig, og at det var hans valg ikke at gøre det. Han så mig sidste gang, da jeg var et år, og der gik noget galt imellem dem, så han ikke kom til at se mig mere.

Jeg har fået forklaringen fra min mor, hun siger at det var hans valg, og jeg tror - ligesom dig - ikke at hun lyver. Men måske har de haft to helt forskellige opfattelser af situationen?

Måske VAR han ikke klar dengang, måske har han selv fortrudt, og er blevet voksen... eller...??

I hvert fald kunne det da være meget interessant at høre HANS side. Og så kan man tage den derfra, og se om man skal lære hinanden at kende. Far vil han nok aldrig blive, men måske man alligevel kan få glæde af at kende hinanden.

Og så tager jeg vist lige min egen situation op til revsion... når jeg nu sidder og råder dig til at gøre det, hvorfor er det så, at jeg ikke selv gør det?!!

FruK skriver:

Min mor har sagt noget lignende til mig om min far... At han havde alle muligheder for at se mig mig og få et forhold til mig, og at det var hans valg ikke at gøre det. Han så mig sidste gang, da jeg var et år, og der gik noget galt imellem dem, så han ikke kom til at se mig mere.

Jeg har fået forklaringen fra min mor, hun siger at det var hans valg, og jeg tror - ligesom dig - ikke at hun lyver. Men måske har de haft to helt forskellige opfattelser af situationen?

Måske VAR han ikke klar dengang, måske har han selv fortrudt, og er blevet voksen... eller...??

I hvert fald kunne det da være meget interessant at høre HANS side. Og så kan man tage den derfra, og se om man skal lære hinanden at kende. Far vil han nok aldrig blive, men måske man alligevel kan få glæde af at kende hinanden.

Og så tager jeg vist lige min egen situation op til revsion... når jeg nu sidder og råder dig til at gøre det, hvorfor er det så, at jeg ikke selv gør det?!!

 

Jeg tror jeg vil forsøge at skrive til ham først på facebook, ligesom han kontaktede mig, og sprøge ind til hvorfor han fravalgte mig dengang. Så kan jeg forhåbentligt ud fra det svar han giver mig, beslutte mig for om jeg vil mødes med ham eller ej.

Lyder det helt dumt? eller er det for upersonligt, det var jo trods alt den vej han gik, for at få kontakt til mig...???

Puhhh lige som man tror man har besluttet sig for noget, bliver man itvivl igen...

Anonym skriver:

Ja lige det har jeg også tænkt på... men når jeg snakker med min mor om ham, så siger hun at han på intet tidspunkt har villet mig rigtigt, og at han kun ville have børn, fordi alle hans venner dengang fik, så han (ud fra min mors synspunkt) var jaloux på dem, og skulle "have" det samme som dem.

Jeg kan selt ikke få et positivt ord om ham, fra min mor, og hvis alt det hun siger så er han virkelig ikke et godt bekendtskab... men jeg ved jo heller ikke om min mor bare ikke ønsker jeg skal kende ham. osv. 

Har svært ved at tro hun lyver for mig, omkring min bio-far, men alligevel, hvis hun har oplevet det sådan, men det ikke var så "slemt" som hun siger i virkeligheden... så ville jeg fortryde det senere at jeg ikke så ham...

Din mor behøver ikke nødvendigvis at lyve, måske er det bare sådan som hun virkelig føler og har oplevet det. Hun er helt sikkert blevet såret og handler sandsynligvis udfra det. Hun vil gerne beskytte dig mod det hun mener er sandheden.

Jeg synes virkelig du skal give ham en chance. Snak ud med ham. Hør hans side af historien, så kan du altid tage stilling til hvad der skal ske bagefter.

Jeg tror du vil fortryde det hvis du ikke gør det. En dag er han ikke mere også vil du aldrig få vished.

Ønsker dig al mulig held og lykke