Skal/skal ikke, se min bio-far? hjælp...

Sagen er den, at mine forældre gik fra hinanden dengang jeg var halvandet år, og min bio-far ville ikke se mig fra jeg var tre ca.

Siden de gik fra hinanden, har der været en anden "far" for mig, som altid har været der, aldrig har svigtet mig, eller gjort noget som var "ikke" far agtigt. Altså jeg elsker ham som var han min bio og jeg er ikke et sekundt i tvivl om det også er den anden vej. Jeg kalder ham selvfølgelig også far, og han er nu morfar til min dejlige datter...

Et godt stykke inde i mit 18'ende år, skriver min bio-far så pludselig til mig på facebook... hvor han skriver bl.a. at han nu "våver" at skrive til mig... (lidt som om han ikke har turde...) min mor påstår så at hun faktisk tilbød ham dengang, min (i mine øjne) rigtige far adopterede mig, at hun ville lade ham se mig når han ville, lave en skabbog om mig til ham hvert år, m.m. hvor af hun så påstår han ikke ønskede at have noget med mig at gøre... der er så intet hørt fra ham fra jeg var 3år til næsten 19 og lige blevet mor, og startet min egen familie.  

Han skriver så videre at det ville glæde ham og hans kone (navnet), hvis jeg ville mødes med dem, og være en del af deres familie også... samt jeg så kunne møde mine fire halvsøskende... (jeg anede ikke jeg havde halvsøskende).

Jeg takkede nej, et par dage efter han havde skrevet, da jeg på det tidspunkt havde UTROLIGT mange ting i mit liv... samt tænkte at hvis han ville kende mig var han jo ikke smuttet ud af mit liv vel???

Men... der er jo to sider af samme sag... min mor har altid sagt til mig at min bio-far ikke var noget godt bekendtskab, og at jeg selvfølgelig selv måtte bestemme når jeg blev 18... Samt mindet mig om at jeg allerede har en faderfigur, hvilket også er helt rigtigt, jeg kunne ikke havde en bedre "far".

Men nu der gået et års tid... min datter er blevet et år, jeg er snart færdig med at studere, har en fantastisk kæreste og far til min datter... og jeg er blevet nysgerrig... jeg ved simpelthen ikke om det er fordi jeg bare gerne vil have der sker noget nyt i mit liv, eller om det fordi jeg er bange for at såre nogle (mine forældre), eller om jeg vil beskytte min datter fra at skulle tage stilling til endnu en familie i hendes liv (f.eks. hvem skal hun kalde morfar osv.)... 

Jeg er totalt i vildrede... på den ene side vil jeg vildt gerne møde ham, og mine halvsøskende... men på den anden side, er der så ikke for mange minuser forbundet med det???

Min kæreste er ikke til nogen hjælp når det kommer til det her, han melder sig helt ud af det, og siger jeg skal gøre hvad jeg føler for... men jeg føler jo for begge sider af sagen... ARG... (Mine forældre går jeg slet ikke til, det helt udelukket da jeg kender min mors reaktion, og min far bliver såret...)

Puha... trængte til at få vendt det... håber i kan råde mig lidt, eller om der er nogle andre der har prøvet noget lign.

Jeg ville mødes med ham og så tage den derfra. Han bliver jo aldrig din far, men måske kan I etablere en god kontakt - og måske ikke, og så ved du da det. 

Tænk, hvis han er væk og borte om få år og du sidder tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg ville mødes med ham og så tage den derfra. Han bliver jo aldrig din far, men måske kan I etablere en god kontakt - og måske ikke, og så ved du da det. 

Tænk, hvis han er væk og borte om få år og du sidder tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål. 

Det er rigtigt godt sagt.

Mor og meget mere skriver:

Jeg ville mødes med ham og så tage den derfra. Han bliver jo aldrig din far, men måske kan I etablere en god kontakt - og måske ikke, og så ved du da det. 

Tænk, hvis han er væk og borte om få år og du sidder tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål. 

Det ville jeg også sige. Når du tænker på det, så tror jeg at du kommer til at fortryde det, hvis du ikke gør det.

Og så igen... Jeg kunne selv have skrevet et lignende indlæg - bortset fra, at jeg ikke har en anden far - og jeg har ikke gjort det! 

Anonym skriver:

Sagen er den, at mine forældre gik fra hinanden dengang jeg var halvandet år, og min bio-far ville ikke se mig fra jeg var tre ca.

Siden de gik fra hinanden, har der været en anden "far" for mig, som altid har været der, aldrig har svigtet mig, eller gjort noget som var "ikke" far agtigt. Altså jeg elsker ham som var han min bio og jeg er ikke et sekundt i tvivl om det også er den anden vej. Jeg kalder ham selvfølgelig også far, og han er nu morfar til min dejlige datter...

Et godt stykke inde i mit 18'ende år, skriver min bio-far så pludselig til mig på facebook... hvor han skriver bl.a. at han nu "våver" at skrive til mig... (lidt som om han ikke har turde...) min mor påstår så at hun faktisk tilbød ham dengang, min (i mine øjne) rigtige far adopterede mig, at hun ville lade ham se mig når han ville, lave en skabbog om mig til ham hvert år, m.m. hvor af hun så påstår han ikke ønskede at have noget med mig at gøre... der er så intet hørt fra ham fra jeg var 3år til næsten 19 og lige blevet mor, og startet min egen familie.  

Han skriver så videre at det ville glæde ham og hans kone (navnet), hvis jeg ville mødes med dem, og være en del af deres familie også... samt jeg så kunne møde mine fire halvsøskende... (jeg anede ikke jeg havde halvsøskende).

Jeg takkede nej, et par dage efter han havde skrevet, da jeg på det tidspunkt havde UTROLIGT mange ting i mit liv... samt tænkte at hvis han ville kende mig var han jo ikke smuttet ud af mit liv vel???

Men... der er jo to sider af samme sag... min mor har altid sagt til mig at min bio-far ikke var noget godt bekendtskab, og at jeg selvfølgelig selv måtte bestemme når jeg blev 18... Samt mindet mig om at jeg allerede har en faderfigur, hvilket også er helt rigtigt, jeg kunne ikke havde en bedre "far".

Men nu der gået et års tid... min datter er blevet et år, jeg er snart færdig med at studere, har en fantastisk kæreste og far til min datter... og jeg er blevet nysgerrig... jeg ved simpelthen ikke om det er fordi jeg bare gerne vil have der sker noget nyt i mit liv, eller om det fordi jeg er bange for at såre nogle (mine forældre), eller om jeg vil beskytte min datter fra at skulle tage stilling til endnu en familie i hendes liv (f.eks. hvem skal hun kalde morfar osv.)... 

Jeg er totalt i vildrede... på den ene side vil jeg vildt gerne møde ham, og mine halvsøskende... men på den anden side, er der så ikke for mange minuser forbundet med det???

Min kæreste er ikke til nogen hjælp når det kommer til det her, han melder sig helt ud af det, og siger jeg skal gøre hvad jeg føler for... men jeg føler jo for begge sider af sagen... ARG... (Mine forældre går jeg slet ikke til, det helt udelukket da jeg kender min mors reaktion, og min far bliver såret...)

Puha... trængte til at få vendt det... håber i kan råde mig lidt, eller om der er nogle andre der har prøvet noget lign.

Jeg ville gøre det! Især pga. de halv-søskende... Tænk så meget I måske vil kunne få ud af hinanden?

Jeg er bange for at du fortryder det, hvis du ikke gør det...  

Tvillingemor90 skriver:

Jeg synes du skal gøre det du vil.. skære alt andet væk - både din mors og fars tanker, din bio-fars, alt andet skal væk.. Det er DIG der er vigtig i det her og DIG der er "barnet".. Hvis du kun mærke efter i dit hjerte og ikke tænker over andres føelser og forventninger - hvad er det så DU vil ?

kan godt forstå det ikke er nemt ..

Ja men jeg har begge følelser desværre, på den ene side er jeg sååå nysgerrig, og den anden side har jeg ikke helt behovet for en familie mere...

Anonym skriver:

Ja men jeg har begge følelser desværre, på den ene side er jeg sååå nysgerrig, og den anden side har jeg ikke helt behovet for en familie mere...

Mor og meget mere skriver:

Jeg ville mødes med ham og så tage den derfra. Han bliver jo aldrig din far, men måske kan I etablere en god kontakt - og måske ikke, og så ved du da det. 

Tænk, hvis han er væk og borte om få år og du sidder tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål. 

Ja jeg har også tænkt de samme tanker, men igen... puha, hvad hvis jeg såre for mange... for så meget betyder det ikke for mig, at jeg er villig til at såre min "rigtige" familie. Men min nysgerrighed, for at vide hvem han er... er desværre vakt... Jeg er bare så splittet...

Har også en følelser af, at hvis jeg ikke har mødt ham om et par år, så vil jeg begynde at undre mig endnu mere, over hvem manden er... han blive jo aldrig min far, men derfor kan han jo godt have en masse tilfældes med mig... og måske ikke...

Tvillingemor90 skriver:

Du kan jo altid mødes med ham en enkelt gang og så lade det blive ved det hvis du ikke har behovet for mere en det..

Ja det har min kæreste faktisk også forslået en enkelt gang, lige da min bio-far havde skrevet. Men det fejede jeg væk, da jeg følte det skulle være enten, eller.

(Det føler jeg så ikke helt nu, måske skulle jeg udnytte at jeg kan springe fra igen, hvis manden ikke er noget for "min" familie.)

tusind tak.