Er i stor sorg ! :'(

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

30. april 2012

TR

Mumto3 skriver:

Hold da op!!! Det er da det mest voldsomme abortforløb jeg nogen sinde har hørt!!!

Tænk at du aldrig fik ham op til dig? Det var da meget uprofessionelt af både ambulancefolkene og lægerne/jordmødrene på sygehuset.

Kørte jeres dreng ikke med dig i ambulancen til sygehuset?

Jeg er helt tom for ord, og har ondt i maven ved tanken om den store store sorg I går igennem nu, og det kæmpe chok det har været for jer at være igennem det lange lange og hårde forløb!!! -og så ender det på badeværelset hos svigerforældrene.

Det er godt nok mærkeligt at de ikke beholdt dig på sygehuset!!

Ingen ord kan trøste!!! -og selvom tiden læger alle sår, så er der bare ting man ikke kan komme sig over.

Ville ønske at nogen kunne gøre noget for jer!!! I trænger da virkelig omsorg, også selvom det er for sent nu. -og øv hvor kan man blive sur og hidsig på 'systemet'!!!!

JEg sender jeg masser af varme tanker og gode ønsker for fremtiden!!!



Nej jeg fik ham ikke op til mig .. Det eneste jeg så var da han lå i wc'et og der så jeg ben og fødder ... På det øjeblik et rigtig grimt syn ..

Jo han var med i bilen et eller andet sted .. da jeg har født moderkagen bliver jeg/vi spurgt om , vi vil ned og se ham . men på det tidspunkt er det jo slet ikke gået op for mig hva der er sket osv.. så jeg sir nej til det fordi jeg netop ser de to ben for mig som stak op fra wc'et .. Men dagen idag føler jeg at jeg mangler at jeg havde set ham  Føler jeg bare har forladt ham

Men det gjorde nok os meget at jeg slet ikk vidste hva jeg ku forholde mig til af udsenet af ham ..  Nogle af dem deroppe sagde jo det var et foster og andre en baby

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

30. april 2012

FruK

TR skriver:



De sir de ikk kunne gøre noget ! .. MEN når de vidste hvor det ville ende henne, kunne de fandme fortælle os det og så indlæg mig så vi ikk sku have oplevelsen hjemme ..



Selvfølgelig!!

Anmeld

30. april 2012

Rockertand

TR skriver:



Ord kan slet ikke bekrive den sorg, jeg føler på jeres vegne - hvor er det forfærdeligt. Stort kram herfra.

Anmeld

30. april 2012

Isaac's mor

Kærlighed og tanker herfra
Er frygtelig ked af det på jeres vegne

Anmeld

30. april 2012

musse1

jeg er hel tom for ord. gør mig så ondt, i har mistet jeres dreng og hele det forløb det var/er, håber virkelig i for en masse hjælp nu og for snakket om det. er jo helt forfærdeligt 

sender en masse 

Anmeld

30. april 2012

KittyMaMa

TR skriver:

 Fredag den 27 april, mistede vi vores bette baby'dreng

Jeg var 19 uger henne

Jeg har tidligere været inde og skrive om mine kræftige blødninger og smerter, og hvor jeg beskriver hvordan vi har været ind og ud af sygehuset og ringet flere gange til dem ..

Fredad d. 6 April: Jeg begynder at bløde og vi kontakter vagtlægen, vi sku komme derind og blive undersøgt .. han sender os videre til gyn. hvor vi bliver scannet og de ved ikke hvad der er galt .. Det enestes vi får afvide , er at det ikke kommer fra vores bette dreng ! Jeg bløder meget , men vi tager hjem, i god tro om at de ved hva de sir og laver.

Lørdag d. 7 april: Vi skal en tur ind på sygehuset igen, jeg bløder meget og har smerter. ( blødte mere end når det er alm. mens) Vi kommer igennem samme scanninger og stadig samme forklaring, at der ikke er noget galt, og de simpelthen ikke ved hvor blodet kommer fra, og med smerterne kan godt være pga. en omgang blærebetændelse. vi tager hjem igen om god tro !

Mandag d. 9 april: endnu en tur på sygehuset, men det samme omkring kræftig blødninger, vi får sammen forklaring og at man har set andre gravide som blødte sådan, og vi bare måtte håbe det snart gik over.

Søndag d. 15 april: På sygehuset igen, og stadig ingen forklaring.. jeg bliver ved med at sige at det ikke må være normalt at bløde så meget, og have så mange smerter at jeg ikke kan være nogle steder, men i deres hoved er det normalt, så turen gik hjem igen. ( jeg bløder så meget, at jeg kun kan have et bind på i ca 15 min, og må stome på wc, hvor blodet render ud)

Onsdag d. 18 april: er jeg derinde igen, sammen med min mormor for nu sku der findes en forklaring, det ender ud med at vi får en overlæge, som undersøger mig og tegner en tegning over hvor blodet kan komme fra. Vi får afvide at min moderkage ligger langt nede ved livmorhalsen, så når det vokser sådan, ku der godt være små blodkar som bristet og der sikkert os var lidt sår på mine slimhinder. Vi går lettet derfra for nu var der en forklaring og jeg sku bare tag hjem og slap af!!

Mandag den 23 april: Jeg ringer ind på sygehuset, for jeg har så mange smerter at jeg ikk kan gå .. Jeg forklare dem at det er som om det hele presser på, og vil ud .. jeg render på wc hele tiden .. jeg får bare besked på at jeg kan ringe tilbage hvis ikke det går over  Det går så småt i sig slev de kræftige smerter, så jeg ringer ikk igen .. for hver gang jeg ringer, fejer de mig af

Tirsdag d. 24 april: Ringer jeg til min egen læge og fortæller hende om den smerte osv jeg havde om mandagen, hun siger så at hun ikke kan hjælpe mig, og at vi bare må håbe at det snart går over, hun slutter af med at sige til mig, jeg skal igang med at tag jern, fordi jeg bløder så meget som jeg gør. Som SYGEHUSET sku have ringet ugen forinden og ha sagt til mig, da de tog en blodprøven. så jeg gik og troede alt var i fin orden.

Fredag d. 27 april: mister vi vores elskede lille vidunder  Jeg føder ham i wc'et hjemme ved mine svigerforældre  Jeg kan slet ikke sætte ord på, hva billeder jeg har af at se ham ligge dernede  Vi vidste med det samme hva klokken havde slået  Det startede ud med at jeg fik kræftige smerter ligesom den mandag, hvor jeg bare fik afvide det ikke var noget ! MEN det var det altså !!  Der bliver med det samme ringet efter en ambulance (staves) Det tager tid før vi kommer afsted, fordi de lige skal have overblikket og have klippet navlestrengen  og have et overblik over hvordan jeg har det . vi kører med udrykning til sygehuset. da vi kommer til sygehuset mangler jeg stadig at føde moderkagen, men INGEN på det sygehus ved hvor jeg skal hen af, SELVOM der var blevet ringet til dem om at vi kom og der var sket det og det . Langt om længe kommer jeg ind på fødegangen, hvor jeg kommer på en stue. Med det samme skal jeg i gang med at få moderkagen ud  

VI forstår simpelthen ikke hvordan de ku lade det her ske !!

Lægen fortæller os, at alle de gange vi har været inde på sygehuset, har de godt vidste hvor det her endte henne, men de vil ikke fortælle os det !!

Der er en læge som fortæller os, at bebs og moderkagen intet fejlet !! derfor kan de ikke komme med en forklaring på hva der er gået galt, udover at de vil undersøge om det var en infiktion der gjorde så moderkagen løsnede sig

Vi er SÅ kede af det og er i stor sorg over at det her skulle ske for os  Os der sådan har kæmpede for at få et lille vidunder   Jeg føler jeg har efterladt ham på sygehuset  Min mave er helt væk, årh jeg savner ham !  selvom jeg aldrig fik ham i mine arme 

Hvil i fred baby'boy ! Vi vil ALDRIG glemme dig og du vil altid være i vor hjerter !! Vi tænker på dig hver dag, du sku bare voks dig stor og stærk og komme ud til dine stolte forældre ( oS) 

Vi er så kede af det, vi troede de havde styr på tingene , på det sygehus !

Derfor må jeg desværre melde mig ud af denne gruppe igen

( Folk som kender mig herinde, så er der ikke blevet sagt noget på facebook, så det ser vi gerne i heller ikk gør, før vi selv er klar til det, idet der er mange venner som ikke ved det her endnu ) på forhånd tak !



Al min medfølelse til jer! Åh, hvor ville jeg ønske du ikke skulle have oplevet dette! Har ikke ord....

 

/Katja

Anmeld

30. april 2012

L&V

TR skriver:

 Fredag den 27 april, mistede vi vores bette baby'dreng

Jeg var 19 uger henne

Jeg har tidligere været inde og skrive om mine kræftige blødninger og smerter, og hvor jeg beskriver hvordan vi har været ind og ud af sygehuset og ringet flere gange til dem ..

Fredad d. 6 April: Jeg begynder at bløde og vi kontakter vagtlægen, vi sku komme derind og blive undersøgt .. han sender os videre til gyn. hvor vi bliver scannet og de ved ikke hvad der er galt .. Det enestes vi får afvide , er at det ikke kommer fra vores bette dreng ! Jeg bløder meget , men vi tager hjem, i god tro om at de ved hva de sir og laver.

Lørdag d. 7 april: Vi skal en tur ind på sygehuset igen, jeg bløder meget og har smerter. ( blødte mere end når det er alm. mens) Vi kommer igennem samme scanninger og stadig samme forklaring, at der ikke er noget galt, og de simpelthen ikke ved hvor blodet kommer fra, og med smerterne kan godt være pga. en omgang blærebetændelse. vi tager hjem igen om god tro !

Mandag d. 9 april: endnu en tur på sygehuset, men det samme omkring kræftig blødninger, vi får sammen forklaring og at man har set andre gravide som blødte sådan, og vi bare måtte håbe det snart gik over.

Søndag d. 15 april: På sygehuset igen, og stadig ingen forklaring.. jeg bliver ved med at sige at det ikke må være normalt at bløde så meget, og have så mange smerter at jeg ikke kan være nogle steder, men i deres hoved er det normalt, så turen gik hjem igen. ( jeg bløder så meget, at jeg kun kan have et bind på i ca 15 min, og må stome på wc, hvor blodet render ud)

Onsdag d. 18 april: er jeg derinde igen, sammen med min mormor for nu sku der findes en forklaring, det ender ud med at vi får en overlæge, som undersøger mig og tegner en tegning over hvor blodet kan komme fra. Vi får afvide at min moderkage ligger langt nede ved livmorhalsen, så når det vokser sådan, ku der godt være små blodkar som bristet og der sikkert os var lidt sår på mine slimhinder. Vi går lettet derfra for nu var der en forklaring og jeg sku bare tag hjem og slap af!!

Mandag den 23 april: Jeg ringer ind på sygehuset, for jeg har så mange smerter at jeg ikk kan gå .. Jeg forklare dem at det er som om det hele presser på, og vil ud .. jeg render på wc hele tiden .. jeg får bare besked på at jeg kan ringe tilbage hvis ikke det går over  Det går så småt i sig slev de kræftige smerter, så jeg ringer ikk igen .. for hver gang jeg ringer, fejer de mig af

Tirsdag d. 24 april: Ringer jeg til min egen læge og fortæller hende om den smerte osv jeg havde om mandagen, hun siger så at hun ikke kan hjælpe mig, og at vi bare må håbe at det snart går over, hun slutter af med at sige til mig, jeg skal igang med at tag jern, fordi jeg bløder så meget som jeg gør. Som SYGEHUSET sku have ringet ugen forinden og ha sagt til mig, da de tog en blodprøven. så jeg gik og troede alt var i fin orden.

Fredag d. 27 april: mister vi vores elskede lille vidunder  Jeg føder ham i wc'et hjemme ved mine svigerforældre  Jeg kan slet ikke sætte ord på, hva billeder jeg har af at se ham ligge dernede  Vi vidste med det samme hva klokken havde slået  Det startede ud med at jeg fik kræftige smerter ligesom den mandag, hvor jeg bare fik afvide det ikke var noget ! MEN det var det altså !!  Der bliver med det samme ringet efter en ambulance (staves) Det tager tid før vi kommer afsted, fordi de lige skal have overblikket og have klippet navlestrengen  og have et overblik over hvordan jeg har det . vi kører med udrykning til sygehuset. da vi kommer til sygehuset mangler jeg stadig at føde moderkagen, men INGEN på det sygehus ved hvor jeg skal hen af, SELVOM der var blevet ringet til dem om at vi kom og der var sket det og det . Langt om længe kommer jeg ind på fødegangen, hvor jeg kommer på en stue. Med det samme skal jeg i gang med at få moderkagen ud  

VI forstår simpelthen ikke hvordan de ku lade det her ske !!

Lægen fortæller os, at alle de gange vi har været inde på sygehuset, har de godt vidste hvor det her endte henne, men de vil ikke fortælle os det !!

Der er en læge som fortæller os, at bebs og moderkagen intet fejlet !! derfor kan de ikke komme med en forklaring på hva der er gået galt, udover at de vil undersøge om det var en infiktion der gjorde så moderkagen løsnede sig

Vi er SÅ kede af det og er i stor sorg over at det her skulle ske for os  Os der sådan har kæmpede for at få et lille vidunder   Jeg føler jeg har efterladt ham på sygehuset  Min mave er helt væk, årh jeg savner ham !  selvom jeg aldrig fik ham i mine arme 

Hvil i fred baby'boy ! Vi vil ALDRIG glemme dig og du vil altid være i vor hjerter !! Vi tænker på dig hver dag, du sku bare voks dig stor og stærk og komme ud til dine stolte forældre ( oS) 

Vi er så kede af det, vi troede de havde styr på tingene , på det sygehus !

Derfor må jeg desværre melde mig ud af denne gruppe igen

( Folk som kender mig herinde, så er der ikke blevet sagt noget på facebook, så det ser vi gerne i heller ikk gør, før vi selv er klar til det, idet der er mange venner som ikke ved det her endnu ) på forhånd tak !



Puha sikke en frygtelig oplevelse, det gør mig ondt i skulle igennem det Masser af varme tanker og kram her fra

Anmeld

30. april 2012

4xGreve

tarkoflen skriver:

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive til dig! Jeg har ingen trøstende ord, der kan lindre jeres smerte!

Det er ikke en oeplevelse nogen som helst bør udsættes for, og hvis sygehuset siger, at de godt vidste hvad der skete, så burde de stille og rolig have forberedt jer på det! Man kan da ikke bare fralægge sig et hvert ansvar og så udsætte forældre for sådan en oplevelse!

Jeg sender tusindvis af i jeres retning, selvom det ikke kan lindre jeres sorg



Så enig...

Sender jer min dybeste medfølelse! 

Anmeld

30. april 2012

TR

tarkoflen skriver:



Det du har været udsat for er da 100 gange værre end, hvis de stille og roligt havde sagt til jer, hvad risikoen for at det ikke gik som det skulle var!

Jeg kan slet ikke forstå tankegangen om, at de mener at de skåner jer! For det der er i min verden væsentligt værre end, hvis de havde sat sig ned og forklaret jer, hvilket forløb I kunne risikere!

Jeg håber så meget for jer, at I kan få noget ordentlig hjælp til at bearbejde denne kæmpe sorg, for det er vist ikke noget man selv kommer igennem, med det I har set og oplevet!

Kæmpe



Vi forstår heller ikke HVORFOR de ikk havde fortalt det, at chancen for at det vil ske var der .. Og de så ikk indlagde mig , så det kunne ske deroppe og ikke "Hjemme" ..

Jeg er så ked af det , at jeg ikk kan finde ud af om jeg har fortrudt at jeg ikk så ham  eller om det bare vil gør det hele værre ! ..

De spurgt lidt efter moderkagen var kommet ud om vi vil se ham , og det ku jeg slet ikk tag indstilling til så sagde nej, for det var jo slet ikk gået op for mig, hva der var sket

Anmeld

30. april 2012

Myturn

Ejj hvor er det virkelig en trist historie, det gør mig så ufatteligt ondt, at ord ikke kan beskrives Føler med dig og din kæreste

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.