Er i stor sorg ! :'(

Er tom for ord... Sender 1000  og varme tanker....

Puha hvor lyder det godt nok voldsomt! Sidder helt med en klump i halsen. Jeg føler virkelig med jer og ville ønske der var noget jeg kunne gøre for at gøre det lettere for jer. Ingen fortjener sådan en oplevelse!

Synes simpelthen det er for dårligt af sygehuset at de slet ikke har givet jer en chance for at forberede jer på det kunne ske. Så kunne i nå at snakke det hele igennem og "vænne" jer til tanken.

Jeg sender jer min dybeste medfølelse og en masse 

TR skriver:

 Fredag den 27 april, mistede vi vores bette baby'dreng

Jeg var 19 uger henne

Jeg har tidligere været inde og skrive om mine kræftige blødninger og smerter, og hvor jeg beskriver hvordan vi har været ind og ud af sygehuset og ringet flere gange til dem ..

Fredad d. 6 April: Jeg begynder at bløde og vi kontakter vagtlægen, vi sku komme derind og blive undersøgt .. han sender os videre til gyn. hvor vi bliver scannet og de ved ikke hvad der er galt .. Det enestes vi får afvide , er at det ikke kommer fra vores bette dreng ! Jeg bløder meget , men vi tager hjem, i god tro om at de ved hva de sir og laver.

Lørdag d. 7 april: Vi skal en tur ind på sygehuset igen, jeg bløder meget og har smerter. ( blødte mere end når det er alm. mens) Vi kommer igennem samme scanninger og stadig samme forklaring, at der ikke er noget galt, og de simpelthen ikke ved hvor blodet kommer fra, og med smerterne kan godt være pga. en omgang blærebetændelse. vi tager hjem igen om god tro !

Mandag d. 9 april: endnu en tur på sygehuset, men det samme omkring kræftig blødninger, vi får sammen forklaring og at man har set andre gravide som blødte sådan, og vi bare måtte håbe det snart gik over.

Søndag d. 15 april: På sygehuset igen, og stadig ingen forklaring.. jeg bliver ved med at sige at det ikke må være normalt at bløde så meget, og have så mange smerter at jeg ikke kan være nogle steder, men i deres hoved er det normalt, så turen gik hjem igen. ( jeg bløder så meget, at jeg kun kan have et bind på i ca 15 min, og må stome på wc, hvor blodet render ud)

Onsdag d. 18 april: er jeg derinde igen, sammen med min mormor for nu sku der findes en forklaring, det ender ud med at vi får en overlæge, som undersøger mig og tegner en tegning over hvor blodet kan komme fra. Vi får afvide at min moderkage ligger langt nede ved livmorhalsen, så når det vokser sådan, ku der godt være små blodkar som bristet og der sikkert os var lidt sår på mine slimhinder. Vi går lettet derfra for nu var der en forklaring og jeg sku bare tag hjem og slap af!!

Mandag den 23 april: Jeg ringer ind på sygehuset, for jeg har så mange smerter at jeg ikk kan gå .. Jeg forklare dem at det er som om det hele presser på, og vil ud .. jeg render på wc hele tiden .. jeg får bare besked på at jeg kan ringe tilbage hvis ikke det går over  Det går så småt i sig slev de kræftige smerter, så jeg ringer ikk igen .. for hver gang jeg ringer, fejer de mig af

Tirsdag d. 24 april: Ringer jeg til min egen læge og fortæller hende om den smerte osv jeg havde om mandagen, hun siger så at hun ikke kan hjælpe mig, og at vi bare må håbe at det snart går over, hun slutter af med at sige til mig, jeg skal igang med at tag jern, fordi jeg bløder så meget som jeg gør. Som SYGEHUSET sku have ringet ugen forinden og ha sagt til mig, da de tog en blodprøven. så jeg gik og troede alt var i fin orden.

Fredag d. 27 april: mister vi vores elskede lille vidunder  Jeg føder ham i wc'et hjemme ved mine svigerforældre  Jeg kan slet ikke sætte ord på, hva billeder jeg har af at se ham ligge dernede  Vi vidste med det samme hva klokken havde slået  Det startede ud med at jeg fik kræftige smerter ligesom den mandag, hvor jeg bare fik afvide det ikke var noget ! MEN det var det altså !!  Der bliver med det samme ringet efter en ambulance (staves) Det tager tid før vi kommer afsted, fordi de lige skal have overblikket og have klippet navlestrengen  og have et overblik over hvordan jeg har det . vi kører med udrykning til sygehuset. da vi kommer til sygehuset mangler jeg stadig at føde moderkagen, men INGEN på det sygehus ved hvor jeg skal hen af, SELVOM der var blevet ringet til dem om at vi kom og der var sket det og det . Langt om længe kommer jeg ind på fødegangen, hvor jeg kommer på en stue. Med det samme skal jeg i gang med at få moderkagen ud  

VI forstår simpelthen ikke hvordan de ku lade det her ske !!

Lægen fortæller os, at alle de gange vi har været inde på sygehuset, har de godt vidste hvor det her endte henne, men de vil ikke fortælle os det !!

Der er en læge som fortæller os, at bebs og moderkagen intet fejlet !! derfor kan de ikke komme med en forklaring på hva der er gået galt, udover at de vil undersøge om det var en infiktion der gjorde så moderkagen løsnede sig

Vi er SÅ kede af det og er i stor sorg over at det her skulle ske for os  Os der sådan har kæmpede for at få et lille vidunder   Jeg føler jeg har efterladt ham på sygehuset  Min mave er helt væk, årh jeg savner ham !  selvom jeg aldrig fik ham i mine arme 

Hvil i fred baby'boy ! Vi vil ALDRIG glemme dig og du vil altid være i vor hjerter !! Vi tænker på dig hver dag, du sku bare voks dig stor og stærk og komme ud til dine stolte forældre ( oS) 

Vi er så kede af det, vi troede de havde styr på tingene , på det sygehus !

Derfor må jeg desværre melde mig ud af denne gruppe igen

( Folk som kender mig herinde, så er der ikke blevet sagt noget på facebook, så det ser vi gerne i heller ikk gør, før vi selv er klar til det, idet der er mange venner som ikke ved det her endnu ) på forhånd tak !

Vil bare sende en krammer og en kærlig tanke.. Føler med jer!

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, men vil ikke gå uden !! Det må være forfærdeligt hårdt!!

Nej nej hvor er det forfærdelig..... sender mange tanker afsted er tom for ord.....  Det må være særlig hård når i har kæmpet for denne baby.....

TR skriver:

 Fredag den 27 april, mistede vi vores bette baby'dreng

Jeg var 19 uger henne

Jeg har tidligere været inde og skrive om mine kræftige blødninger og smerter, og hvor jeg beskriver hvordan vi har været ind og ud af sygehuset og ringet flere gange til dem ..

Fredad d. 6 April: Jeg begynder at bløde og vi kontakter vagtlægen, vi sku komme derind og blive undersøgt .. han sender os videre til gyn. hvor vi bliver scannet og de ved ikke hvad der er galt .. Det enestes vi får afvide , er at det ikke kommer fra vores bette dreng ! Jeg bløder meget , men vi tager hjem, i god tro om at de ved hva de sir og laver.

Lørdag d. 7 april: Vi skal en tur ind på sygehuset igen, jeg bløder meget og har smerter. ( blødte mere end når det er alm. mens) Vi kommer igennem samme scanninger og stadig samme forklaring, at der ikke er noget galt, og de simpelthen ikke ved hvor blodet kommer fra, og med smerterne kan godt være pga. en omgang blærebetændelse. vi tager hjem igen om god tro !

Mandag d. 9 april: endnu en tur på sygehuset, men det samme omkring kræftig blødninger, vi får sammen forklaring og at man har set andre gravide som blødte sådan, og vi bare måtte håbe det snart gik over.

Søndag d. 15 april: På sygehuset igen, og stadig ingen forklaring.. jeg bliver ved med at sige at det ikke må være normalt at bløde så meget, og have så mange smerter at jeg ikke kan være nogle steder, men i deres hoved er det normalt, så turen gik hjem igen. ( jeg bløder så meget, at jeg kun kan have et bind på i ca 15 min, og må stome på wc, hvor blodet render ud)

Onsdag d. 18 april: er jeg derinde igen, sammen med min mormor for nu sku der findes en forklaring, det ender ud med at vi får en overlæge, som undersøger mig og tegner en tegning over hvor blodet kan komme fra. Vi får afvide at min moderkage ligger langt nede ved livmorhalsen, så når det vokser sådan, ku der godt være små blodkar som bristet og der sikkert os var lidt sår på mine slimhinder. Vi går lettet derfra for nu var der en forklaring og jeg sku bare tag hjem og slap af!!

Mandag den 23 april: Jeg ringer ind på sygehuset, for jeg har så mange smerter at jeg ikk kan gå .. Jeg forklare dem at det er som om det hele presser på, og vil ud .. jeg render på wc hele tiden .. jeg får bare besked på at jeg kan ringe tilbage hvis ikke det går over  Det går så småt i sig slev de kræftige smerter, så jeg ringer ikk igen .. for hver gang jeg ringer, fejer de mig af

Tirsdag d. 24 april: Ringer jeg til min egen læge og fortæller hende om den smerte osv jeg havde om mandagen, hun siger så at hun ikke kan hjælpe mig, og at vi bare må håbe at det snart går over, hun slutter af med at sige til mig, jeg skal igang med at tag jern, fordi jeg bløder så meget som jeg gør. Som SYGEHUSET sku have ringet ugen forinden og ha sagt til mig, da de tog en blodprøven. så jeg gik og troede alt var i fin orden.

Fredag d. 27 april: mister vi vores elskede lille vidunder  Jeg føder ham i wc'et hjemme ved mine svigerforældre  Jeg kan slet ikke sætte ord på, hva billeder jeg har af at se ham ligge dernede  Vi vidste med det samme hva klokken havde slået  Det startede ud med at jeg fik kræftige smerter ligesom den mandag, hvor jeg bare fik afvide det ikke var noget ! MEN det var det altså !!  Der bliver med det samme ringet efter en ambulance (staves) Det tager tid før vi kommer afsted, fordi de lige skal have overblikket og have klippet navlestrengen  og have et overblik over hvordan jeg har det . vi kører med udrykning til sygehuset. da vi kommer til sygehuset mangler jeg stadig at føde moderkagen, men INGEN på det sygehus ved hvor jeg skal hen af, SELVOM der var blevet ringet til dem om at vi kom og der var sket det og det . Langt om længe kommer jeg ind på fødegangen, hvor jeg kommer på en stue. Med det samme skal jeg i gang med at få moderkagen ud  

VI forstår simpelthen ikke hvordan de ku lade det her ske !!

Lægen fortæller os, at alle de gange vi har været inde på sygehuset, har de godt vidste hvor det her endte henne, men de vil ikke fortælle os det !!

Der er en læge som fortæller os, at bebs og moderkagen intet fejlet !! derfor kan de ikke komme med en forklaring på hva der er gået galt, udover at de vil undersøge om det var en infiktion der gjorde så moderkagen løsnede sig

Vi er SÅ kede af det og er i stor sorg over at det her skulle ske for os  Os der sådan har kæmpede for at få et lille vidunder   Jeg føler jeg har efterladt ham på sygehuset  Min mave er helt væk, årh jeg savner ham !  selvom jeg aldrig fik ham i mine arme 

Hvil i fred baby'boy ! Vi vil ALDRIG glemme dig og du vil altid være i vor hjerter !! Vi tænker på dig hver dag, du sku bare voks dig stor og stærk og komme ud til dine stolte forældre ( oS) 

Vi er så kede af det, vi troede de havde styr på tingene , på det sygehus !

Derfor må jeg desværre melde mig ud af denne gruppe igen

( Folk som kender mig herinde, så er der ikke blevet sagt noget på facebook, så det ser vi gerne i heller ikk gør, før vi selv er klar til det, idet der er mange venner som ikke ved det her endnu ) på forhånd tak !

Jeg er uden ord. Simpelthen!

Det må være det hårdeste at gennemgå.. Hvordan kan de træffe det valg at I har bedre af IKKE at vide hvor det bære hen af? Selvfølgelig ville det have været dårligt nyt, men man har altid krav på at få at vide når der er noget galt! Bliver virkelig harm over de lægers opførsel. Tænk, at de hellere vil have at du skal føde Jeres lille vidunder hjemme på et toilet, end på et sygehus hvor de kunne stå klar til hvis der skulle opstå komplikationer! Argh, hvor er jeg arrig. Nok også fordi min ældste søn er født 5 uger senere end din dreng, og hvis vi havde fået den behandling som I fik.. Ja, tør ikke tænke tanken.

Dette er noget der for Jer kommer til at tage lang tid at komme over, ikke mindst fordi I nok har et indædt had til de læger. Når der engang er kommet ro på og I har overskud synes jeg virkelig I skal lave en sag ud af det. Måske er I ikke de første der er blevet behandlet sådan, og måske ikke de sidste.

De største knus til dig!

/signe

signe. skriver:

Jeg er uden ord. Simpelthen!

Det må være det hårdeste at gennemgå.. Hvordan kan de træffe det valg at I har bedre af IKKE at vide hvor det bære hen af? Selvfølgelig ville det have været dårligt nyt, men man har altid krav på at få at vide når der er noget galt! Bliver virkelig harm over de lægers opførsel. Tænk, at de hellere vil have at du skal føde Jeres lille vidunder hjemme på et toilet, end på et sygehus hvor de kunne stå klar til hvis der skulle opstå komplikationer! Argh, hvor er jeg arrig. Nok også fordi min ældste søn er født 5 uger senere end din dreng, og hvis vi havde fået den behandling som I fik.. Ja, tør ikke tænke tanken.

Dette er noget der for Jer kommer til at tage lang tid at komme over, ikke mindst fordi I nok har et indædt had til de læger. Når der engang er kommet ro på og I har overskud synes jeg virkelig I skal lave en sag ud af det. Måske er I ikke de første der er blevet behandlet sådan, og måske ikke de sidste.

De største knus til dig!

/signe

Vi har så meget had !! Det helt vildt ..

Vi har sagt at vi lægge sag/klage imod dem .. men spørgsmålet er bare hvor man gør det osv..

Vi er så kede , det slet ikk til at forstå . og når det sku ske hvorfor kunne det så ikk ske i uge 7 .. forstå mig ret ..

TR skriver:

Vi har så meget had !! Det helt vildt ..

Vi har sagt at vi lægge sag/klage imod dem .. men spørgsmålet er bare hvor man gør det osv..

Vi er så kede , det slet ikk til at forstå . og når det sku ske hvorfor kunne det så ikk ske i uge 7 .. forstå mig ret ..

TR skriver:

Vi har så meget had !! Det helt vildt ..

Vi har sagt at vi lægge sag/klage imod dem .. men spørgsmålet er bare hvor man gør det osv..

Vi er så kede , det slet ikk til at forstå . og når det sku ske hvorfor kunne det så ikk ske i uge 7 .. forstå mig ret ..

Eventuelt Patientklagenævnet. Det var dem jeg blev rådet til at kontakte dengang.

Jeg forstår udemærket det med at hvis bare det havde været i uge 7. Når man er i uge 19 føler man sig jo i den "sikre" zone. Jeg har født begge mine drenge for tidligt under dybe komplikationer, og i dag er jeg af den opfattelse at du er ikke sikret noget som helst førend den situation hvor du sidder med dit barn i armene, og alt er blevet undersøgt.

Det er jeg ked af  Jeg sidder helt med tårer i øjnene!

Er ked på jeres vegne og jeres tab. Al held og lykke i fremtiden.. 

Er helt tom for ord..