Kay skriver:
det med veninder det var en beskrivelse af at sådan har det altid været... og det har det... har veninder... men ingen jeg ses med... rigtig...
tror lidt det skyldes flere ting...
1. så er jeg ik god til at huske og ringe og skrive når jeg har travlt...
og 2. så er jeg blevet røvrandt flere gange fordi jeg simpenthend altid har troet på det bedste i mennesker... og med røvrendt mener jeg påde på det personlige og økonomiske....
3. så de veninder jeg havde... smuttede stille og roligt da jeg begynte at planlægge bryllup og helt da jeg blev gravid... for der er de slet ikke i deres liv...
men nej har aldrig... ikke engang i børnehaven eller i folkeskolen haft en bedste venninde... lige nu er dem jeg ser mest min kærestes bedste veninde og så en veninde tilbage fra folkeskolen jeg ser ca. 1 gang hver 2-5 md. alt efter hvornår hun har tid...
og aner ik hvad min mor og svigerinde har i tankerne... tror mest de holder noget så jeg ik føler mig "udenfor" når kæresten sikert får en...
Man kan sige, at det er svært at være bedste veninder, hvis forholdet ikke er ligevægtigt... Det gælder både i forhold til at huske hinanden, men bestemt også i forhold til ikke at udnytte hinanden, som jeg kan læse at du har været udsat for!
Jeg har en veninde, der er virkelig dårlig til at svare på smser og opkald, og det gør helt sikkert, at vi ikke er så tætte, som vi kunne være, da det er et virkelig stort irritationsmoment, fordi man kommer til at føle, at den anden person ikke vil en lige så meget som en selv, og det er jo ikke sikkert, at det er tilfældet, men det er den følelse man får...
Med hensyn til at du er blevet røvrendt, så kan jeg godt forstå at du har svært ved at lukke folk ind, det ville jeg nok også have! Og man skal huske, at det er en god egenskab at man ser det bedste i folk, selvom det ikke altid er en fordel for en selv

Hvis veninder forsvinder fordi du skal giftes og blev gravid, så var de vist ikke det værd alligevel! Jeg har i mange år være den single veninde, hvor alle mine nære veninder fik børn og blev gift, og det kan man altså sagtens! Det er et spørgsmål om vilje

så de var tydeligvis ikke dit selskab værd!
Jeg har en kollega, hvor veninderne fik så sent at vide, at det blev barnedåb/bryllup, at de ikke kunne nå at holde polterabend inden, så de skrev et brev til bruden, som hun fik på bryllupsdagen, at hun fik en polterabend når hun mindst ventede det, og på den måde ville hun ikke skulle forlade en meget lille baby, og hun kunne få det polterabend hun drømte om

håber også det sker for dig!