Er det for meget at for lange?

Frøken J. skriver:

Ja, det synes jeg det er. Altså kan SAGTENS forstå dine tanker, men jeg synes heller ikke det nytter noget hvis han skal være fastlåst hjemme de sidste 7 (eller 9, hvis du går over) uger. Det er jo lang tid! Jeg kunne måske forstå det, hvis du havde været indlagt pga. truende for tidlig fødsel, men hvis alt er normalt, kan jeg ikke se nogen grund til, at han ikke kan gå ud og more sig lidt. Jeg opfordrede min kæreste til at komme ud i slutningen af graviditeten, fordi snart var det "slut med sjov". - Self. kan man som forældre også tage ud, men de første måneder er man nødt til at holde fokus på at lære sit barn at kende og være forældre, så kan det andet komme senere. Og friheden er SÅ begrænset!

Så jeg ville sende ham afsted og stole på, at det hele nok skal gå. Det er ikke ret tit at kvinder føder så tidligt bare lige uden videre, så hvis du har haft en normal graviditet, synes jeg nok det er lidt for meget forlangt.

ALtså igen: Kan SÅ godt forstå dine følelser og tanker, men ser det også bare fra den anden side Min kæreste var faktisk på Skanderborgfestival en hel uge, da jeg var 33 uger henne, så det er ikke fordi jeg ikke har været der

Apropos festival, så skal min kæreste til roskilde festival en måned før min termin!!! Er da også lidt utryg ved det, men på den anden side så tvivler jeg stærkt på at baby kommer SÅ tidligt, så det bliver hans sidste druktur med vennerne inden babyen kommer

Bare lige en lille indskydelse

Masig skriver:

Apropos festival, så skal min kæreste til roskilde festival en måned før min termin!!! Er da også lidt utryg ved det, men på den anden side så tvivler jeg stærkt på at baby kommer SÅ tidligt, så det bliver hans sidste druktur med vennerne inden babyen kommer

Bare lige en lille indskydelse

Frøken J. skriver:

Ja, nervøsiteten er nok naturlig! Men hey, så får han løbet hornene af sig og er klar til at blive farmand på fuldtid

Jeg synes, 7 uger er en lille evighed - det er jo en hel sommerferie! Lad ham da slå sig løs, mens han kan. 

Anonym skriver:

Jeg er uge 33+1, og jeg er efterhånden ved at gøre mig klar til fødsel, også selvom det er tidligt vil jeg gerne være sikret HVIS NU det skulle ske at jeg kommer til at føde for tidligt (også selvom det er første gang)

Men altså... Jeg har en rigtig sød kæreste (som er faren ogs) som har været der for mig under hele graviditeten (vi bor sammen, så han er STORT SET altid hos mig) men, så sagde han igår at han ville gå ud og få nogen øl med nogen venner og spurgte så mig om jeg synes det var iorden (han gør det omk. 2-3 gange om måneden) det har aldrig været  noget problem for mig, men lige pludselig synes jeg det var?
For det første føler jeg mig efterhånden ret fanget i min krop, da jeg ikk kan gå 100 meter uden at få plukveer, næsten ikk rejse mig fra sengen alene længere og i det hele taget bar har svært ved at bevæge mig rundt.. Og for det andet, så føler jeg mig lidt udenfor for tiden..
Også jeg bange for at, tænk nu hvis han er fuld når jeg skal føde!? Så jeg bedte ham om at blive hjemme og forklarede ham hvordan jeg har det osv. Han sagde han godt kunne forstå mig men at det var svært for ham, fordi han på en måde følte sig fanget af det (men respekterede så, og blev hjemme)

Og nu har jeg lidt dårlig samvittighed og vil høre hva i synes? Eller hva i evt. gjorder selv under jeres graviditet?

Er det for meget at forlange? eller er det ok, nu hvor der ikk er så længe til?

Ærligt, Ja! Syntes ikke du skulle ha bedt ham blive hjemme.

Der er god tid til du skal føde og han har måske også brug for at tænke på andet end graviditet, vand i benene osv.

Jeg ved godt man er tung og besværet til sidst,men det bliver du jo ikke fri for, fordi han blir hjemme.

Havde du været 38+0 kunne jeg bedre forstå det, men ikke i 33 uge.

Jeg synes ikke det er fair overfor ham. Sandsynligheden før at du føder så meget før tid er meget lille. Og hvis det nu går galt, kan man jo ringe til sin familie eller tage en taxa...

Min kæreste fik lov til at drikke øl med gutterne indtil der var 14 dage til termin...

Frøken J. skriver:

Ja, nervøsiteten er nok naturlig! Men hey, så får han løbet hornene af sig og er klar til at blive farmand på fuldtid

Det var lige det jeg tænkte

Jeg forstår dig nu godt!

Det er også hans barn og hans fortjeneste at du er "fanget" derhjemme, og han kan være en enorm støtte for dig, når du sidder hjemme og glor, og ikke længere selv kan komme så meget ud.

Jeg synes, det er helt fair at bede ham om at blive hjemme oftere, så du ikke kører surt i det hele. Altså, ikke nok med at du ikke rigtig kan bevæge dig så meget mere, hvilket må føles enormt demoraliserende, så er du også overladt til dig selv i denne følelse når han ikke er hjemme til at agere moralsk support.

Hvis situationen havde været omvendt, og han havde siddet med kæmpe mave, ville du vel heller ikke have føjtet med veninderne og overladt ham til at sidde derhjemme og kukkelure? Jeg havde i hvert fald ikke.

Det drejer sig trods alt kun om et par måneder, og hvis I kan enes om et kompromis, hvor han bare skærer lidt ned på byturene og ikke drikker sig fra sans og samling, synes jeg det må være den optimale løsning for jer begge? Men når alt kommer til alt, er det jo dine følelser omkring det hele der gælder, og ikke hvad vi andre mener er rigtigt og forkert. Lyt til dig selv og bed ham om præcis hvad du har brug for her i den sidste tid.

Held og lykke med det hele herfra.