Er det for meget at for lange?

Jeg er uge 33+1, og jeg er efterhånden ved at gøre mig klar til fødsel, også selvom det er tidligt vil jeg gerne være sikret HVIS NU det skulle ske at jeg kommer til at føde for tidligt (også selvom det er første gang)

Men altså... Jeg har en rigtig sød kæreste (som er faren ogs) som har været der for mig under hele graviditeten (vi bor sammen, så han er STORT SET altid hos mig) men, så sagde han igår at han ville gå ud og få nogen øl med nogen venner og spurgte så mig om jeg synes det var iorden (han gør det omk. 2-3 gange om måneden) det har aldrig været  noget problem for mig, men lige pludselig synes jeg det var?
For det første føler jeg mig efterhånden ret fanget i min krop, da jeg ikk kan gå 100 meter uden at få plukveer, næsten ikk rejse mig fra sengen alene længere og i det hele taget bar har svært ved at bevæge mig rundt.. Og for det andet, så føler jeg mig lidt udenfor for tiden..
Også jeg bange for at, tænk nu hvis han er fuld når jeg skal føde!? Så jeg bedte ham om at blive hjemme og forklarede ham hvordan jeg har det osv. Han sagde han godt kunne forstå mig men at det var svært for ham, fordi han på en måde følte sig fanget af det (men respekterede så, og blev hjemme)

Og nu har jeg lidt dårlig samvittighed og vil høre hva i synes? Eller hva i evt. gjorder selv under jeres graviditet?

Er det for meget at forlange? eller er det ok, nu hvor der ikk er så længe til?

Anonym skriver:

Jeg er uge 33+1, og jeg er efterhånden ved at gøre mig klar til fødsel, også selvom det er tidligt vil jeg gerne være sikret HVIS NU det skulle ske at jeg kommer til at føde for tidligt (også selvom det er første gang)

Men altså... Jeg har en rigtig sød kæreste (som er faren ogs) som har været der for mig under hele graviditeten (vi bor sammen, så han er STORT SET altid hos mig) men, så sagde han igår at han ville gå ud og få nogen øl med nogen venner og spurgte så mig om jeg synes det var iorden (han gør det omk. 2-3 gange om måneden) det har aldrig været  noget problem for mig, men lige pludselig synes jeg det var?
For det første føler jeg mig efterhånden ret fanget i min krop, da jeg ikk kan gå 100 meter uden at få plukveer, næsten ikk rejse mig fra sengen alene længere og i det hele taget bar har svært ved at bevæge mig rundt.. Og for det andet, så føler jeg mig lidt udenfor for tiden..
Også jeg bange for at, tænk nu hvis han er fuld når jeg skal føde!? Så jeg bedte ham om at blive hjemme og forklarede ham hvordan jeg har det osv. Han sagde han godt kunne forstå mig men at det var svært for ham, fordi han på en måde følte sig fanget af det (men respekterede så, og blev hjemme)

Og nu har jeg lidt dårlig samvittighed og vil høre hva i synes? Eller hva i evt. gjorder selv under jeres graviditet?

Er det for meget at forlange? eller er det ok, nu hvor der ikk er så længe til?

jeg syntes det er fair nok

men kan ikk se at det er et problem at han tager ud med vennerne, men så kan han vel holde sig til sodavand

Anonym skriver:

Jeg er uge 33+1, og jeg er efterhånden ved at gøre mig klar til fødsel, også selvom det er tidligt vil jeg gerne være sikret HVIS NU det skulle ske at jeg kommer til at føde for tidligt (også selvom det er første gang)

Men altså... Jeg har en rigtig sød kæreste (som er faren ogs) som har været der for mig under hele graviditeten (vi bor sammen, så han er STORT SET altid hos mig) men, så sagde han igår at han ville gå ud og få nogen øl med nogen venner og spurgte så mig om jeg synes det var iorden (han gør det omk. 2-3 gange om måneden) det har aldrig været  noget problem for mig, men lige pludselig synes jeg det var?
For det første føler jeg mig efterhånden ret fanget i min krop, da jeg ikk kan gå 100 meter uden at få plukveer, næsten ikk rejse mig fra sengen alene længere og i det hele taget bar har svært ved at bevæge mig rundt.. Og for det andet, så føler jeg mig lidt udenfor for tiden..
Også jeg bange for at, tænk nu hvis han er fuld når jeg skal føde!? Så jeg bedte ham om at blive hjemme og forklarede ham hvordan jeg har det osv. Han sagde han godt kunne forstå mig men at det var svært for ham, fordi han på en måde følte sig fanget af det (men respekterede så, og blev hjemme)

Og nu har jeg lidt dårlig samvittighed og vil høre hva i synes? Eller hva i evt. gjorder selv under jeres graviditet?

Er det for meget at forlange? eller er det ok, nu hvor der ikk er så længe til?

Min ærlige mening: Ja jeg synes det er LIDT for meget at forlange... Jeg synes det er helt ok at du ikke vil have han drikker sig fuld HVIS NU, men han kan jo sagtens tage ud med vennerne,... Så længe han ikke drikker alkohol kan han jo komme hjem hvis der skulle ske noget... Jeg synes ikke det er fair at han skal sidde hjemme og holde dig i hånden bare fordi du er 33 uger henne.... Der er jo forhåbentlig lang tid til du skal føde endnu.. Skal han så sidde hjemme hos dig de sidste næsten 2 mdr??

Jeg tror du skal passe på ikke at holde ham fanget også, og hvem siger at du ikke også kan gå ud med nogle veninder? Tag på cafe, tag hen og besøg en veninde eller inviter nogle.... Jeg kunne forstå det hvis han var ude altid, jeg har selv en kæreste som er væk 2-3 aftenener om ugen pga fodbold og hygge med vennerne, men jeg er af den holdning at det kan han jo ikke blive ved med når der kommer et barn til, så han skal da have lov til det nu mens han kan...

Selvfølgelig er vi forskellige, og jeg siger jo også bare MIN mening, det er ikke sikkert andre mener det samme og I må jo bare snakke om det og finde en løsning, men jeg tror altså man skal passe på ikke at holde manden fanget derhjemmme bare fordi man selv keder sig....

Jeg forstår godt du føler dig fanget, jeg synes ikke du har gru

D til at være bange for om han er fuld, når du skal føde. Han skal også have lov til nyde sin sidste tid inden han skal være far. Du kunne invitere en veninde eller familie en tur ud til dig imens han hygger med vennerne. Jeg er selv 27+2 og jeg har faktisk alt klar mangler at købe barnevognen, men den bliver købt til sidst. 

Da jeg blev gravid fik min kæreste en underlig trang til at løbe det sidste af hornene af sig.. Han var derfor ofte i byen med nogle kamerater i weekenden og det havde jeg det helt fint med..

Godt nok er man to om at få et barn, men jeg havde ikke lyst til at låse ham fast til sofaen fordi jeg var tyk som en flodhest, og tænkte at han efter fødslen var mere brugbar hjemme end inden fødslen..

Vi aftalte dog de sidste uger at der ikke skulle alkohol indenbors så han kunne være klar hvis fødslen gik i gang.. Men han måtte stadig godt tage ud og være social.. Og så nød jeg den sidste tid med mig selv helt alene, inden forældrelivet gik løs..

Men måske i skulle snakke sammen og finde en måde i begge kan leve med

Anonym skriver:

Jeg er uge 33+1, og jeg er efterhånden ved at gøre mig klar til fødsel, også selvom det er tidligt vil jeg gerne være sikret HVIS NU det skulle ske at jeg kommer til at føde for tidligt (også selvom det er første gang)

Men altså... Jeg har en rigtig sød kæreste (som er faren ogs) som har været der for mig under hele graviditeten (vi bor sammen, så han er STORT SET altid hos mig) men, så sagde han igår at han ville gå ud og få nogen øl med nogen venner og spurgte så mig om jeg synes det var iorden (han gør det omk. 2-3 gange om måneden) det har aldrig været  noget problem for mig, men lige pludselig synes jeg det var?
For det første føler jeg mig efterhånden ret fanget i min krop, da jeg ikk kan gå 100 meter uden at få plukveer, næsten ikk rejse mig fra sengen alene længere og i det hele taget bar har svært ved at bevæge mig rundt.. Og for det andet, så føler jeg mig lidt udenfor for tiden..
Også jeg bange for at, tænk nu hvis han er fuld når jeg skal føde!? Så jeg bedte ham om at blive hjemme og forklarede ham hvordan jeg har det osv. Han sagde han godt kunne forstå mig men at det var svært for ham, fordi han på en måde følte sig fanget af det (men respekterede så, og blev hjemme)

Og nu har jeg lidt dårlig samvittighed og vil høre hva i synes? Eller hva i evt. gjorder selv under jeres graviditet?

Er det for meget at forlange? eller er det ok, nu hvor der ikk er så længe til?

Jeg, personligt, ville ikke være nervøs for at sende manden i byen med drengene. Du harr trods alt 7 uger til termin 

Måske hvis du havde været en måned længere, ville jeg ha syntes det var ok.

Lige en fodnote. Pas på han ikke kommer til at føle sig "fanget" derhjemme "bare fordi du er det"

Alt sagt i den bedste mening

Ja jeg synes det er for meget at forlange. Synes at han skal have lov til at gå ud med vennerne, eller drikke en øl eller to, så længe han ikke bliver fuld, så han altid er klar hvis der sker noget.

Jeg tror det bliver et helvede for ham, hvis han ikke må noget den sidste tid du er gravid..
Jeg kan godt forstå dine bekymringer, men når det ikke er særlig tit at han er ude, så synes jeg godt at han kan få lov. Alle har brug for et pusterum fra det hele engang imellem . Hvis du ikke rigtig kan tage nogen steder hen pga din graviditet, kan du jo prøve at invitere en veninde over, på den måde har du jo også noget selskab og hygger dig .

nu skal jeg ikke pege fingre eller noget... men jeg ville aldrig forlange at min kæreste blev hjemme... han går så sjældent ud... og hvis jeg var i uge 33 ville han også få lov at gå ud... der er næsten 2 måneder igen til termin... og hvad sker der hvis han er beruset når du skal føde??? går da ik ud fra at han drikker sig plakat æske stiv når han skal ud og havde et par øl med vennerne??

kan godt følge dig i det med at føle dig fanget der hjemme... har bækkenløsning og det er ik de store udflugter jeg kan holde til... og samtidig så er alle man kender på arbejde til hverdag... så man kan ik bare lige tage på besøg eller ud og drikke en kop et-eller-andet... det er frustrerende... men der er jo ik så meget at gøre... og det er jo synd hvis manden så også skal være fanget sammen med dig...

du har brug for at han støtter dig og har al den overskud han kan få den sidste tid... og jeg tror det giver ham overskud at komme ud og slappe af med vennerne... så kan man jo altid snakke sammen om hvor meget han drikker...

jeg siger ikke det er forkert af dig at føle som du gør...  for det er det bestemt ikke... og jeg har det da også bedst når min mand er hjemme og kan hjælpe mig... og kan heller ik sige hvad der er rigtig for dig eller jer... men for os ville det ik være en løsning at han ik gik ud en gang i mellem...

Ja, det synes jeg det er. Altså kan SAGTENS forstå dine tanker, men jeg synes heller ikke det nytter noget hvis han skal være fastlåst hjemme de sidste 7 (eller 9, hvis du går over) uger. Det er jo lang tid! Jeg kunne måske forstå det, hvis du havde været indlagt pga. truende for tidlig fødsel, men hvis alt er normalt, kan jeg ikke se nogen grund til, at han ikke kan gå ud og more sig lidt. Jeg opfordrede min kæreste til at komme ud i slutningen af graviditeten, fordi snart var det "slut med sjov". - Self. kan man som forældre også tage ud, men de første måneder er man nødt til at holde fokus på at lære sit barn at kende og være forældre, så kan det andet komme senere. Og friheden er SÅ begrænset!

Så jeg ville sende ham afsted og stole på, at det hele nok skal gå. Det er ikke ret tit at kvinder føder så tidligt bare lige uden videre, så hvis du har haft en normal graviditet, synes jeg nok det er lidt for meget forlangt.

ALtså igen: Kan SÅ godt forstå dine følelser og tanker, men ser det også bare fra den anden side Min kæreste var faktisk på Skanderborgfestival en hel uge, da jeg var 33 uger henne, så det er ikke fordi jeg ikke har været der

FruStolpe skriver:

Jeg, personligt, ville ikke være nervøs for at sende manden i byen med drengene. Du harr trods alt 7 uger til termin 

Måske hvis du havde været en måned længere, ville jeg ha syntes det var ok.

Lige en fodnote. Pas på han ikke kommer til at føle sig "fanget" derhjemme "bare fordi du er det"

Alt sagt i den bedste mening

Enig