Hejsa.
Jeg er træt af at alle siger jeg skal forsøge mig med net-dating, så nu vil jeg forsøge mig frem.
Nogen der kan dele ud af deres erfaringer med dette?? Både positive og negative!! ?
Jeg er meget kritisk hvad dette angår!! Jeg bryder mig ikke om at mødes med nogen jeg ikke har mødt. Nok mest af alt fordi min selvtillid måske ikke helt er som den burde, og jeg er nervøs for at de bliver skuffet!!
Hvor er det godt henne (helst gratis)!! ?
Knus Pernille 
du skal ikke lade dig presse ud i noget som helst!
Og slet ikke før du selv føler dig parat!
Når det er sagt så vil jeg da godt dele ud af min erfaring, og den er kun positiv...
Jeg var alene, på 5 år, med mine drenge, og så gik jeg på Jubii-chatten.
Ikke for at finde nogen fyr, mere for at snakke og sladre med andre, mænd som kvinder.
Så havde Michael været på min profil, bare for at kigge, og skrev så en note om at jeg da så meget sød ud, ja og jeg svarede ham så, og så begyndte vi at snakke.
Først over den åbne chat, så i enerum, så på messenger...og pludselig gik det op for mig han boede ret tæt på mig.
Vi snakkede over messenger som venner gennem rigtig lang tid.
Og en aften blev vi enige om at mødes, selfølgelig på et offentlig sted, så vi valgte musikkælderen i Aalborg, pinlige begge to...men føj for en herlig aften.
Det skal siges jeg inden da havde allieret mig med flere som viste hvor jeg skulle hen, endda min far, som var noget nysgerrig efter ham gutten!
ja vi mødtes så, drak os fulde, og fulgtes hjem i en taxi, han puttede mig stille og roligt (for jeg kunne næsten ikke stå på mine ben) og så sov han selv, uden der var mere i det.
Han begyndte så at fungere som en rigtig god ven, som oftere og oftere kom hjemme hos os, ungerne rendte tit nede hos ham, og snakkede med hans kat, og hjalp ham med at skrue på knallert...ja de lærte ham at kende som en god ven.
Jeg skulle så indlægges på sygehuset, med Christian, og der gik rent panik i Michael da han hørte der ville gå en månede før vi igen var hjemme, så han kørte os frem og tilbage, besøgte os hver eneste dag derude, og alt i alt tror jeg det var sundt for ham, at jeg ikke lige var i nærheden af ham...for pludselig en dag bippede min telefon med en besked om at han nok måtte se i øjnene at han ikke kunne leve uden mig...bingo...siden har vi været sammen, og ved gud om jeg ikke storelsker den mand.,
Man kan finde en rigtig god partner på nettet, og fungere man ikke som kærster, så kan det jo være man ihvertfald får det bedste venskab ud af det!
så hvis du føler dig parat, så smut på net-dating...eller bare på jubii-chatten!
Det er kun dig selv der sætter grænsen!
