Hej skønne tøser...
Jeg har netop forsøgt at opdatere mig lidt herinde på jeres forum - og sikke en fornøjelse at se at i stadig er aktive og deler så mange gode og svære ting med hinanden. Nøj hvor har jeg dog egentlig savnet det!
Jeg skriver jeres forum fordi at min skønne Aske jo er fra 2. kvartal 2011. Godt nok var flere af jer jo så søde at invitere mig med i denne gruppe tilbage i august hvor min egen kvartalsgruppe led en stille død - men i tiden der er gået har jeg jo desværre brillieret med mit fraværd! 
Jeg må indrømme at overskuddet slet slet ikke har været der, men det håber jeg meget på ændre sig nu!
Jeg vil forsøge at gøre en meget meget lang og frustrerende historie nogenlunde kort og slutte af med alt det gode...
Allerede i starten af efteråret begyndte Aske at have problemer med nattesøvnen. Vi tilskrev det alverdens ting – tigerspring, motorisk uro, tænder osv. osv… Men det blev bare ved og ved og i november blev vi så ret sikre på at det kunne være ørene der drillede. Inden jul havde Aske været to gange i behandling for mellemørebetændelse og da jeg egentlig skulle have været startet på arbejde i januar, var det ikke blevet bedre… Aske nåede desuden kun 2 dages indkørsel i dagplejen i december og så blev hans dagplejemor sygemeldt hele december måned. 
Jeg tog derfor en ekstra måneds barsel og gjorde alt for at passe på Askes ører.. Han sov inde, havde hue på bare han skulle med ud med skraldespanden, eller sågar når vi luftede ud (ved godt det var meget overdrevet, men vi anede ikke vores levende råd), ingen svømning og alt hvad vi ellers kunne finde på..
Nætterne fortsatte med at være hæslige. Aske sov 10-15 minutter ad gangen og vågnede så i gråd… vi kunne bruge alt mellem 2 minutter til over en time på at få ham til ro, alt imens man bare vidste han havde meget meget ondt! Det var bare så frustrerende at være magtesløs og ikke kunne hjælpe med andet end trøst! 
Vi forsøgte med smertestillende til natten og gik til kontrol hos egen læge og fik målt tryk i øret. Men først efter 2-3 omgange MØB mere fik vi en henvisning til ørelæge (som jeg selv måtte bede om).
Vi fik en akuttid ved ørelægen en onsdag og fik der en akuttid til indlæggelse af dræn fredag 2/3… Trommehinderne stod og bulede voldsomt udad og ørelægen kunne godt forstå vores lillemand havde ondt. Vi havde været meget i tvivl om vi ønskede at han skulle have dræn, med fuld narkose og alt det, men alle sagde bare at man ville få et helt andet barn, når først drænene var lagt…
Så fredag stod på faste – fuld narkose – puha det var ikke sjov og så var selve opvågningen bare en helt vildt rædselsfuld oplevelse!! Aske blev så dårlig af narkosen og begyndte at græde voldsomt og kaste sig rundt uden at være rigtig vågen. Jeg var nødt til at tage ham op fra briksen, så han ikke skulle falde ned, men han kastede sig bare rundt og skreg simpelthen… Det føltes som evigheder før han åbnede øjnene og faldt en lille smule til ro! Med en meget ulykkelig lille dreng fik vi blot beskeden om at han nok havde lidt hovedpine og at frisk luft nok ville hjælpe. Vi kunne tage hjem og fik en kontroltid et par dage efter. Det tog flere timer før Aske var sig selv igen… 
Vi krydsede fingre for at Aske nu fik lidt fred og at operationen var det rigtige valg, men til vores store frustration var der INGEN forbedring overhovedet!! Nætterne fortsatte med utallige opvågninger, gråd og en lillemand med meget ondt i ørerne. Ugen efter fik vi igen en akuttid..
Til ørelægen igen fik vi konstateret at Aske havde en betændelse på selve trommehinden også og fik udskrevet øredråber, der skulle dryppes i begge ører 5 x dagligt… Hurra for at jeg trods alt har flextid og en meget forstående arbejdsgiver! Nå, men vi havde fået af vide at dråberne ville tage betændelsen uden problemer og at vi ville mærke en markant forbedring senest 3 dage efter påbegyndt behandling… Efter 4 dage uden ændringer ringer jeg igen til ørelægen og får en akuttid… 
Til ørelægen for 4. gang fik vi så dommen… ikke bare ørebarn, men meget sart og vanskeligt ørebarn!! Vores ørelæge havde kun haft en lignende patient i løbet af de 20 år han havde haft egen praksis…
Øv, øv.. Askes ører var fuldstændig lukket til og det var derfor ikke muligt at behandle betændelsen med dråber. Derfor fik vi endnu en akuttid til en ny operation, en såkaldt sandwich-operation der skulle tørlægge Askes øre… 
Endnu en omgang faste og narkose (føj hvor jeg frygtede det) og Aske fik tørlagt ørerne og fik fyldt dem med medicin… Herefter skulle vi fortsætte behandlingen med dråberne og sørge for at skylle jævnligt (gerne 7-8 gange dagligt) med eddikevand, for at holde drænene åbne. Sikke et cirkus – Aske var/er ikke specielt glad for alle de dråber/skylninger af ørerne… og det er ikke særlig nemt at nå at skylle ører så mange gange dagligt og samtidig passe sit arbejde!
Vi havde dog efterfølgende stadig problemer og Askes ene øre lukkede helt til – så vi måtte ind og have det suget. Det fik vi gjort to gange og så besluttede jeg mig for at tage en uges ferie, hvor jeg kunne skylle jævnligt med eddikevand… Fik også min mor til at komme et par dage og kørte så bare hjem fra arbejde og hjalp hende med at skylle Askes ører…
Det var godt nok et værre rakkerri og arbejdsopgaverne hobede sig op… MEN ikke desto mindre så det nu ud til at vi fik ørerne en smule under kontrol og her i slutningen af marts fik vi da også bugt med betændelsestilstanden. Vi har holdt drænene åbne og stoppede først med at skylle med eddike her i påsken – og 7-9-13, nu virker det dælme som om vi kan ånde lettet op for denne gang!!
Påsken var fabelagtig… Aske sov i sin egen seng HELE natten og vi var kun inde for at give sut et par enkelte gange i løbet af nætterne. Det gik godt i over en uge (FOR FØRSTE GANG I ASKES SNART 1-ÅRIGE LEVETID) Sidste søndag troede vi godt nok at den var gal igen… han var voldsomt ulykkelig om natten og vågnede flere gange. Heldigvis kunne vi torsdag konstatere at to fine fortænder i overmunden var brudt igennem og nu er der dælme ro om natten igen…
Vi håber og XXX’er alt hvad vi kan for at foråret nu kommer og at vores lille problematiske ørebarn (og mor & far) kan få lidt ro og fred i hvert fald ind til næste vinter… 
Det føles så afsindigt godt at sove i sin egen seng hele natten – jeg havde helt glem hvor godt det var 
Nå, men det blev desværre en længere smøre, men puha det har også fyldt meget… Jeg og min mand har været meget tæt på at smide håndklædet i ringen, men heldigvis har der jo været en masse gode stunder, der har givet os overskuddet til at holde ud. Vores parforhold kunne nok godt trænge til lidt omsorg, for når ikke man sover ordentligt om natten i op mod et år– så skal der ikke meget til at sætte gryden i kog!! 
Så vi ser frem til foråret og sommeren, med nattesøvn, masser af kærlighed og overskud til hinanden og en skøn søn, der bare bliver ALT for hurtigt stor…
Aske er nu lige knap 11½ mdr. og er bare alle vegne. Han begyndte at gå rigtigt her i påsken og går nu rundt i hele huset, rejser sig op på sine to små ben uden at have noget at rejse sig op ad og nyder bare selv at kunne bestemme hvor han vil hen. Han bliver tosset når vi lukker døre eller de gitre vi har ved trapperne, eller siger nej til at pille ved opvaskemaskinen, skraldespanden eller noget af alt det andet spændende han kan finde i køkkenet. Han er det hele taget MEGET stædig og vil helst selv spise og drikke af sin kop. Ikke om man gider lukke munden op når man bliver madet – det er da meget sjovere selv at spise spaghetti med kødsovs med fingrene… sikke noget gris! 4 tænder er det blevet til og så pludrer han ivrigt – ”ak” betyder tak og værsgo og bliver brugt flittigt og så peger han bare på alt mens han siger en lyd jeg ikke kan stave til. Han elsker at komme med udendørs og i dag har han undersøgt savsmuld, sten, bellis og jord – intet af det smagte rigtig godt.
Tak fordi i læste med og jeg håber meget jeg må ”være med igen”…
Kæmpe forårsknus fra Line & Aske 
PS. Dette er ikke ment som en skræmmehistorie for andre der har børn der skal have lagt dræn... slet ikke!! Aske reagerede meget voldsomt på narkosen og det er yderst sjældent at børn bliver så dårlige af narkosen. Oftest vågner de bare af sig selv og er højst lidt forvirrede over hvor de er!! 
