AnneBJ skriver:
Ret skidt... Han skriger og skriger, og vi når til nogle "panik"løsninger engang imellem.
Vi har besluttet, at han sover i egen seng nu. Altså bliver puttet der, og så må det kræve hvad det kræver! I dag har det taget en time med skrig og skrål før han til sidst overgav sig...
Imorgen prøver vi, at blive i værelset, men uden fysisk kontakt, tale eller noget, for at se om det hjælper. Det er til at blive åndssvag af, at han er så "viljefast" (læs = stædig, vedholdende, hysterisk - whatever) at han ikke giver op - vi når at opgive vores ønskede må at putte på, og finde på noget nyt, uden egentlig at give det en reel chance; altså mere end én dag fx...
Jeg trøster mig (eller forsøger i hvert fald) med alle forældres bedste mantra: Det er bare en fase - det går over!!
Tak for du spurgte!
Åh hvor er det træls for jer.
Nu ved jeg ikke om i har prøvet det, men her gjorde vi det, at det kun var den ene af os som tog putningen til at starte med, og fik kørt en rutine ind. Så han ikke blev forvirret, for selv om man prøver, så kan man ikke putte ens hver gang. Og slet ikke hvis man er 2 om det.
Desuden tror jeg at det er vigtig at man fastholder den måde, man forsøger at putte på, da det ellers vil forvirre barnet. Og gerne afprøve den putte metode over lidt tid. Alt nyt tager tid, og tilvænning. 
Her er det også stadig mig der putter, fordi min kæreste er ny opereret i håndledet og skal holde den i ro i 13 dage. Føler faktisk jeg har 2 børn lige nu. Den ene kan heldigvis gå og har mere sprog end den anden! Haha!
Håber ikke jeg har lydt for træls overfor dig.
for at han snart sover når han bliver lagt.
Anmeld