Sanne skriver:
øv det lyder ikke sjovt, prøver osse opå at lade være med at tænke så meget på det men lige om lidt skal jeg jo føde...
gruer osse for ta jeg sprække, kan slet ikke forstille mig den smerte... men nu må jeg jo tage det som det er, kan jo ikke lige sige til lillemanden at han skal blive derinde jo kan jo godt sige det men tror ikke han gør det 
Altså nu kan jeg kun snakke ud fra min erfaring, men jeg tror simpelthen ikke på at man mærker at man sprækker... Jeg kunne i hvert fald ikke adskille smerten fra det ene og det andet...
Plus Mathilde var kun halvt ud med sit hovede da min ve stoppede, og jeg mindes det ikke som smerte i den -korte- ventetid der var til næste ve.. Det var mere tiden op til selve fødslen der var hård..
At blive syet gør heller ikke som sådan ondt, men hende lægen gav mig ikke nok bedøvelse, så jeg kunne mærke tråden og det var ikke godt... Plus hun tog meget lang tid om at sy, så jeg fik bedøvelse 2 eller 3 gange og da jeg bad om det igen sagde min søde jm -som var den jeg kommunikerede igennem da lægen ikke hørte mig sagde min jm at lægen næsten var færdig og om jeg kunne kklare det sidste uden bedøvelse, da jeg hævede mere og mere for hver bedøvelse...
Men jeg GLÆDER mig til den fornemmelse jeg havde, da Mathilde lå på min mave første gang, det er simpelthen det hele værd
Anmeld