Anonym skriver:
Hej alle..
Jeg ved godt det er et ret følsomt emne men da det er kommet ret tæt ind på livet af mig det sidste døgn, vil jeg gerne hører jeres mening om det..
Sagen er den at en meget tæt på mig er faldet om den anden dag på gulvet derhjemme og bliver formentlig først fundet 3 timer efter det er sket samt går der derudover en to times tid inden vedkomne er ankommet til hospitalet, af hvad den sidste melding har været er personen erklæret hjernedød det eneste der fungere er hjertet som holder personen i live. Personen vil aldrig få et normalt liv igen hvis den overhovedet nogensinde vågner. Personen kan nu risikerer ligger i mange år indtil hjertet siger fra. Personen er ikke ret gammel og har et sundt og rask hjerte..
Mit spørgsmål er så til jer hvad jeres holdning er til om man i sådan et tilfælde burde have muligheden for aktiv dødshjælp her i Danmark?
Jeg beder venligst folk om at accepterer andres holdning, dette er ment som en stille og rolig diskussion uden en masse muderkastning mod hinanden...
(Kan desværre ikke gøre det muligt at svare anonymt da jeg ikke er VIP mere, men håber nogle tør stå frem med deres mening alligevel)
Derudover ville jeg ønske at JEG havde mulighed for at kunne vælge aktiv dødshjælp hvis jeg engang blev dødeligt syg, og der ikke var mulighed for at blive rask igen. Jeg ville gerne sige farvel til livet, familie og venner med lidt værdighed - og jeg ville ikke føle at jeg kunne få lov til det, hvis jeg var rigtig rigtig syg og ikke kunne klare mig selv...
Jeg er også sikker på at der er mange forældre i vores generation, der gerne ville have lov at tage beslutningen selv hvis man kom i den situation - så ikke deres børn skulle stå med den grimme beslutning. Min far skal fx (igen!) igennem nogle store risikofyldte operationer, og hans største frygt er at vågne op med slemme og uoprettelige skader, fysisk som spykisk... Skulle han ende i koma hvor der var mulighed for at vågne op, men skadet, ønsker han at jeg slukker for ham... Han ved at jeg er den eneste der ville kunne gøre det, selvom jeg har to brødre. Jeg VED at han ville ønske han ikke havde behøvet at sige det til mig, men at han selv havde kunnet tage nogle forholdsregler... <Og lidt kan man da tage, men lægerne SKAL ikke følge patientens ønske. De skal subjektivt vurdere hvad der er lægefagligt og etisk forsvarligt...
Jeg tænker at det ville være rart hvis man kunne få en psykologevaluering der kunne fortælle ens holdning og afklarethed i forhold til aktiv dødshjælp hvis det engang blev aktuelt. Så at der var belæg for at det var en velovervejet beslutning der ikke var taget mens man er aller sygest og desperat...
Anmeld