Er det for tidligt at få en til...?

Vi kan jo ikke afgøre om det er for tidligt for Jer... Det kan kun I afgøre selv... 

Hvorfor bliver mænd ikke skrukke på samme måde?  

Jeg har lige født min datter for 5 uger siden, og savner allerede både graviditeten, men også tiden efter fødslen hvor man bare bor i en boble med sit meget lille barn 

Tror, at vi er igang igen når vi når slutningen af året - senest!

ciepige skriver:

Hvorfor bliver mænd ikke skrukke på samme måde?  

 

Jeg har lige født min datter for 5 uger siden, og savner allerede både graviditeten, men også tiden efter fødslen hvor man bare bor i en boble med sit meget lille barn 

Tror, at vi er igang igen når vi når slutningen af året - senest!

Sådan har jeg aldrig haft det.

Når jeg har fået en lille ny baby (jeg har 2 indtil videre), så har jeg en voldsom trang til at fordybe mig i dét barn, at koncentere mig om alt, barnet foretager sig, at opfylde det mindste ønske og sørge for, at lige netop dette barn er glad og tilfreds hele tiden - jeg ville føle, at jeg svigtede barnet ved at bringe en søskende ind så tidligt, faktisk ville jeg føle, at det var synd for barnet, at det skulle dele mig så hurtigt - for det er rigtig megen opmærksomhed, der forsvinder i det øjeblik, der kommer en søskende ind i billedet. Jeg er klar over, at det ikke er alle, der har det sådan, men jeg undrer mig bare nogle gange over, at specielt kvinder har så travlt med at komme videre til det næste barn? Er det i bund og grund ikke for at få opfyldt egne behov og ikke barnets?

Host, - og den der "boble" - den har du altså ikke tid til med 2 små børn, så den brister nok rimeligt hurtigt 

Puh jeg har været skruk siden min datter var 3 mrd  Nu er hun 17 mrd. og jeg er stadig skruk, men jeg vil gerne nyde hende mens hun er så lille 

Hun bliver så hurtigt stor og snakken har da også været der med en lillebror/søster, men vi venter lidt endnu. 

Vi skal først finde en ny lejlighed inden en lillebror/søster kommer på tale 

Rockertand skriver:

Sådan har jeg aldrig haft det.

Når jeg har fået en lille ny baby (jeg har 2 indtil videre), så har jeg en voldsom trang til at fordybe mig i dét barn, at koncentere mig om alt, barnet foretager sig, at opfylde det mindste ønske og sørge for, at lige netop dette barn er glad og tilfreds hele tiden - jeg ville føle, at jeg svigtede barnet ved at bringe en søskende ind så tidligt, faktisk ville jeg føle, at det var synd for barnet, at det skulle dele mig så hurtigt - for det er rigtig megen opmærksomhed, der forsvinder i det øjeblik, der kommer en søskende ind i billedet. Jeg er klar over, at det ikke er alle, der har det sådan, men jeg undrer mig bare nogle gange over, at specielt kvinder har så travlt med at komme videre til det næste barn? Er det i bund og grund ikke for at få opfyldt egne behov og ikke barnets?

Host, - og den der "boble" - den har du altså ikke tid til med 2 små børn, så den brister nok rimeligt hurtigt 

Jeg siger skam heller ikke at jeg vil have en mere - endnu! Jeg siger bare at jeg savner tiden i boblen, og savner graviditeten.. Er det nu så forfærdeligt? 

Jeg elsker min datter overalt på jorden, og hun får skam alt den opmærksomhed hun har brug for, og hun for opfyldt hendes behov! Kan virkelig ikke se problemet.