KarinaB. skriver:
Hejsa..
Hvis jeg gerne vil gåfeta at vaske håret med shampoo og balsam hver dag, til kun at vaske sådan som du anbefaler, hvordan gør jeg det nemmest ? Og hvad skal jeg præcis gøre når jeg så er nået til kun at vaske det en gang om måneden ? 
/Karina
Jamen jeg ville anbefale dig at gøre som jeg skriver i mit første indlæg. Du lader helt være med at bruge shampoo og balsam og så vasker du håret en gang om ugen med tea-tree opløsningen. Du kan også vælge bare at vaske det med vand uden tea-tree i. Resten af ugens bade skyller du også bare med vand. Det er dog i alt fald en god ide at bruge tea-tree olie i starten da hovedbunden hos voksne eller kan begynde at klø en hel del efter den første uge uden shampoo og det får tea-tree olien til at forsvinde. Den kløe vil dog også selv holde op når først hovedbunden har kommet sig igen 
Natron-opløsningen behøver voksne sjældent, da vi jo ikke får mad osv i håret. Men hvis håret er blevet svinet helt vildt til så kan man vaske det i natron-opløsningen, men det skal dog være i nødstilfælde da det også vil få håret til at fedte lidt bagefter fordi det forstyrrer hovedbundens balance en smule (dog meget mindre end shampoo ville gøre).
Hver måned vasker du spidserne af håret i æblecidereddike (kun spidserne helst).
Det er sådan set det eneste du skal gøre ved håret. Det vil så blive selvrensende i løbet af 4-8 uger hvis det er i stand til det. Nogle kan nemlig ikke få deres hår selvrensende (sikkert fordi hovedbunden ligesom er for ødelagt af shampoo). Der kan man så vælge at vaske spidserne af håret med shampoo en gang i måneden eller evt prøve det der Rasul som Himmelsmil anbefaler i den her tråd. Det kan man vist vaske hele håret med og det kunne man så fx gøre en gang i måneden istedet for æblecider-eddike eller shampoo.
Den første uge efter du stopper med shampoo vil dit hår se slemt ud. Det vil være fedtet. Men efter en uge vil du opleve at det ligesom ikke bliver slemmere end det er og gradvist vil det så begynde at gå den anden vej og fedte mindre og mindre. Det er en god ide at du, mens håret stadig er fedtet, kun reder spidserne af håret med børste og nøjes med at rede håret tættest på hovedbunden med dine fingerspidser når håret er næsten tørt efter bad. På den måde undgår du at fordele fedtet fra hovedbunden ud i selve håret i så høj grad. Efter nogle uger går dette problem over. Husk at du kan ikke anvende nogen form for styling-produkter.
Jeg oplevede det mærkelige at jeg pludselig fik fylde i håret og små fine bølger/krøller og jeg har altid har totalt tyndt og heeeelt glat hår. Så mærkeligt at ens hår pludselig fylder dobbelt så meget
Det skete omkring uge 5 uden shampoo
Der skete også det at det ikke var svært at rede ud mere (har ellers altid måttet bruge balsam), men hvis det er svært for dig at rede ud, så red det let ud med fingerspidserne og vent til det er næsten tørt før du reder det rigtigt ud.
Anmeld