To-sproget og instutitioner

God aften

Vores 2 årige datter er to-sproget, vi taler et sprog her hjemme, og har en masse venner som vi ser næsten dagligt, som taler vores sprog, både voksne og børn.

I vuggestuen taler de dansk, hvilket jeg er 100% sikker på, at hun vil lære at behærske som enhver anden dansker.

Jeg er selv opvokset med 2 sprog, et sprog hjemme og et andet ude. Da jeg var 12 år flyttede vi tilbage til vores hjemland, og jeg mærkede virkelig at jeg ikke var så god til mit modersmål, selv om det var det vi snakkede derhjemme. Det sprog vi talte ude var meget mere nuanceret og jeg kendte det på langt mere områder. Så jeg har aldrig været i tvivl om, at det først og fremmest er mit barns modersmål som skal plejes, for hun kommer til at lære dansk i de institutioner hun kommer i de kommende år, hvor hun vil have venner og voksne rundt om sig hele dagen, som taler dansk.

Vi har oplevet nogle ubehagelige holdninger fra vuggestuen den seneste tid i forbindelse med vores datters sprog. Hun siger rigtig mange ord og udtryk på dansk, men langt mere på hendes modersmål. Og kalder os selvfølgelig ikke for mor og far på dansk.

Når pædagoger så kommer med små bemærkninger som "I skulle altså ta' og tale lidt mere dansk til hende..." eller "Ja men, nu er vi jo i vuggestue, så hedder du jo Moar, ik?" Vi har været helt mundlamme af disse bemærkninger..

"Pigen er lige blevet 2 år! Hun skal nok lære det" har vi sagt til dem, og vi håber så bare at de kan acceptere, at vi taler vores eget sprog. Jeg bliver rigtig ked af det, for vi vil jo gerne have at hun kan tale med sin familie, og holde forbindelsen med hendes forfædre. Vi har jo heller ikke tænkt os at blive boende her i særlig mange år endnu.. Hun kommer i hvertfald i skole i vores hjemland.

Hvad synes I, er det ok for pædagoger/lærere osv. at sige/mene sådan nogle ting? Har I selv erfaringer med det?

matryoshka skriver:

God aften

Vores 2 årige datter er to-sproget, vi taler et sprog her hjemme, og har en masse venner som vi ser næsten dagligt, som taler vores sprog, både voksne og børn.

I vuggestuen taler de dansk, hvilket jeg er 100% sikker på, at hun vil lære at behærske som enhver anden dansker.

Jeg er selv opvokset med 2 sprog, et sprog hjemme og et andet ude. Da jeg var 12 år flyttede vi tilbage til vores hjemland, og jeg mærkede virkelig at jeg ikke var så god til mit modersmål, selv om det var det vi snakkede derhjemme. Det sprog vi talte ude var meget mere nuanceret og jeg kendte det på langt mere områder. Så jeg har aldrig været i tvivl om, at det først og fremmest er mit barns modersmål som skal plejes, for hun kommer til at lære dansk i de institutioner hun kommer i de kommende år, hvor hun vil have venner og voksne rundt om sig hele dagen, som taler dansk.

Vi har oplevet nogle ubehagelige holdninger fra vuggestuen den seneste tid i forbindelse med vores datters sprog. Hun siger rigtig mange ord og udtryk på dansk, men langt mere på hendes modersmål. Og kalder os selvfølgelig ikke for mor og far på dansk.

Når pædagoger så kommer med små bemærkninger som "I skulle altså ta' og tale lidt mere dansk til hende..." eller "Ja men, nu er vi jo i vuggestue, så hedder du jo Moar, ik?" Vi har været helt mundlamme af disse bemærkninger..

"Pigen er lige blevet 2 år! Hun skal nok lære det" har vi sagt til dem, og vi håber så bare at de kan acceptere, at vi taler vores eget sprog. Jeg bliver rigtig ked af det, for vi vil jo gerne have at hun kan tale med sin familie, og holde forbindelsen med hendes forfædre. Vi har jo heller ikke tænkt os at blive boende her i særlig mange år endnu.. Hun kommer i hvertfald i skole i vores hjemland.

Hvad synes I, er det ok for pædagoger/lærere osv. at sige/mene sådan nogle ting? Har I selv erfaringer med det?

Jeg har selv tosprogede børn. Min sundhedspleje sagde allerede da min søn var spæd, at jeg skulle snakke mit modersmål til ham, det danske skulle nok komme. Vi har heldigvis så heldige at i vuggestuen og børnehaven var de enige, og de gjorde/gør meget for at stimulere hans danske. Det er gået rigtig godt, han har aldrig haft de store sprogvanskeligheder. Synes helt klart at i skal holde fast i at i snakker jeres modersmål til hende, det er jo en stor fordel at hun også kan det når i har gæster eller besøger jeres hjemland. Jeg kender rigtig mange 2 sprogede børn, og nogle er bare længere tid om at få styr på det. Synes ikke det er ok at de kommenterer hendes sprog, når hun er så lille, de skulle hellere støtte hende i hendes danske.

matryoshka skriver:

God aften

Vores 2 årige datter er to-sproget, vi taler et sprog her hjemme, og har en masse venner som vi ser næsten dagligt, som taler vores sprog, både voksne og børn.

I vuggestuen taler de dansk, hvilket jeg er 100% sikker på, at hun vil lære at behærske som enhver anden dansker.

Jeg er selv opvokset med 2 sprog, et sprog hjemme og et andet ude. Da jeg var 12 år flyttede vi tilbage til vores hjemland, og jeg mærkede virkelig at jeg ikke var så god til mit modersmål, selv om det var det vi snakkede derhjemme. Det sprog vi talte ude var meget mere nuanceret og jeg kendte det på langt mere områder. Så jeg har aldrig været i tvivl om, at det først og fremmest er mit barns modersmål som skal plejes, for hun kommer til at lære dansk i de institutioner hun kommer i de kommende år, hvor hun vil have venner og voksne rundt om sig hele dagen, som taler dansk.

Vi har oplevet nogle ubehagelige holdninger fra vuggestuen den seneste tid i forbindelse med vores datters sprog. Hun siger rigtig mange ord og udtryk på dansk, men langt mere på hendes modersmål. Og kalder os selvfølgelig ikke for mor og far på dansk.

Når pædagoger så kommer med små bemærkninger som "I skulle altså ta' og tale lidt mere dansk til hende..." eller "Ja men, nu er vi jo i vuggestue, så hedder du jo Moar, ik?" Vi har været helt mundlamme af disse bemærkninger..

"Pigen er lige blevet 2 år! Hun skal nok lære det" har vi sagt til dem, og vi håber så bare at de kan acceptere, at vi taler vores eget sprog. Jeg bliver rigtig ked af det, for vi vil jo gerne have at hun kan tale med sin familie, og holde forbindelsen med hendes forfædre. Vi har jo heller ikke tænkt os at blive boende her i særlig mange år endnu.. Hun kommer i hvertfald i skole i vores hjemland.

Hvad synes I, er det ok for pædagoger/lærere osv. at sige/mene sådan nogle ting? Har I selv erfaringer med det?

jeg sad og læste det, og da jeg kom til hvad pædagogerne havde sagt, var min første tanke: Det skal de da ikke bestemme. 
Det er jeres barn og man snakker til sine børn på ens eget modersprog.

Jeg er i Italien hos en dansk/italiensk familie og her snakker moren da også dansk(og nogle gange italiensk) til børnene, fordi det er hendes sprog.

Pædagogerne skal ikke blande sig i hvilket sprog du taler til din datter, og som du siger hun er 2år. Og hun går i vuggestue, tro mig hun skal nok begynde at snakke dansk. Og så længe hun forstår hvad der bliver sagt til hende, kan jeg ikke se problemet i at hun snakker et andet sprog. 
Hvis en pædagog havde sagt det til mig, var jeg nok blevet lidt gal, og fortalt pædagogen: Det er mit barn, ikke dit.  

Jeg læser til pæadagog og det vi har lært er, at jo bedre man er til sit modersmål jo bedre optager man andre sprog.

Så det er vigtigt at "pleje" sit modersmål og jeg synes det er underligt at pædagoger er kommet med sådanne kommentarer til dig.

matryoshka skriver:

God aften

Vores 2 årige datter er to-sproget, vi taler et sprog her hjemme, og har en masse venner som vi ser næsten dagligt, som taler vores sprog, både voksne og børn.

I vuggestuen taler de dansk, hvilket jeg er 100% sikker på, at hun vil lære at behærske som enhver anden dansker.

Jeg er selv opvokset med 2 sprog, et sprog hjemme og et andet ude. Da jeg var 12 år flyttede vi tilbage til vores hjemland, og jeg mærkede virkelig at jeg ikke var så god til mit modersmål, selv om det var det vi snakkede derhjemme. Det sprog vi talte ude var meget mere nuanceret og jeg kendte det på langt mere områder. Så jeg har aldrig været i tvivl om, at det først og fremmest er mit barns modersmål som skal plejes, for hun kommer til at lære dansk i de institutioner hun kommer i de kommende år, hvor hun vil have venner og voksne rundt om sig hele dagen, som taler dansk.

Vi har oplevet nogle ubehagelige holdninger fra vuggestuen den seneste tid i forbindelse med vores datters sprog. Hun siger rigtig mange ord og udtryk på dansk, men langt mere på hendes modersmål. Og kalder os selvfølgelig ikke for mor og far på dansk.

Når pædagoger så kommer med små bemærkninger som "I skulle altså ta' og tale lidt mere dansk til hende..." eller "Ja men, nu er vi jo i vuggestue, så hedder du jo Moar, ik?" Vi har været helt mundlamme af disse bemærkninger..

"Pigen er lige blevet 2 år! Hun skal nok lære det" har vi sagt til dem, og vi håber så bare at de kan acceptere, at vi taler vores eget sprog. Jeg bliver rigtig ked af det, for vi vil jo gerne have at hun kan tale med sin familie, og holde forbindelsen med hendes forfædre. Vi har jo heller ikke tænkt os at blive boende her i særlig mange år endnu.. Hun kommer i hvertfald i skole i vores hjemland.

Hvad synes I, er det ok for pædagoger/lærere osv. at sige/mene sådan nogle ting? Har I selv erfaringer med det?

Jeg mener ikke det er acceptabelt at institutionen stiller den slags krav. Daginstitutionen er et supplement til hjemmet...ikke omvendt Alle undersøgelser viser, at når vi behersker vores modersmål har vi lettere ved at lære Andre sprog. Og flersprogethed er en gave! Bed om en samtale med leder og pædagog på stuen og forklar dem hvordan I opfatter deres udtalelser påvirker, ikke bare jer men jeres barn. Mvh en pædagog

Jeg er pædagog i en institution med 90% tosprogede. Vi opfordrer ubetinget forældrene til at tale deres modersmål med deres børn! - så skal vi nok tage os af det danske ;-) - hvilket de i øvrigt som regel lærer hurtigt!

Synes virkelig det et en helt forkert holdning Pædagogerne har i dit barns institution; det er da en gave at kunne mere end et sprog!

matryoshka skriver:

God aften

Vores 2 årige datter er to-sproget, vi taler et sprog her hjemme, og har en masse venner som vi ser næsten dagligt, som taler vores sprog, både voksne og børn.

I vuggestuen taler de dansk, hvilket jeg er 100% sikker på, at hun vil lære at behærske som enhver anden dansker.

Jeg er selv opvokset med 2 sprog, et sprog hjemme og et andet ude. Da jeg var 12 år flyttede vi tilbage til vores hjemland, og jeg mærkede virkelig at jeg ikke var så god til mit modersmål, selv om det var det vi snakkede derhjemme. Det sprog vi talte ude var meget mere nuanceret og jeg kendte det på langt mere områder. Så jeg har aldrig været i tvivl om, at det først og fremmest er mit barns modersmål som skal plejes, for hun kommer til at lære dansk i de institutioner hun kommer i de kommende år, hvor hun vil have venner og voksne rundt om sig hele dagen, som taler dansk.

Vi har oplevet nogle ubehagelige holdninger fra vuggestuen den seneste tid i forbindelse med vores datters sprog. Hun siger rigtig mange ord og udtryk på dansk, men langt mere på hendes modersmål. Og kalder os selvfølgelig ikke for mor og far på dansk.

Når pædagoger så kommer med små bemærkninger som "I skulle altså ta' og tale lidt mere dansk til hende..." eller "Ja men, nu er vi jo i vuggestue, så hedder du jo Moar, ik?" Vi har været helt mundlamme af disse bemærkninger..

"Pigen er lige blevet 2 år! Hun skal nok lære det" har vi sagt til dem, og vi håber så bare at de kan acceptere, at vi taler vores eget sprog. Jeg bliver rigtig ked af det, for vi vil jo gerne have at hun kan tale med sin familie, og holde forbindelsen med hendes forfædre. Vi har jo heller ikke tænkt os at blive boende her i særlig mange år endnu.. Hun kommer i hvertfald i skole i vores hjemland.

Hvad synes I, er det ok for pædagoger/lærere osv. at sige/mene sådan nogle ting? Har I selv erfaringer med det?

OH MY !!!!

Et pt i en børnehave hvor vi også har en del to sproget unger, og det ER vigtigt at snakke på modersmålet hjemme for at de bedre kan rumme det danske når modersmålet er fuldt på plads.

Så fortsæt ENDELIG som i gør !!! Det opfordrer pædagogerne i hvert fald til her!!!

Deres holdning skyldes uvidenhed. Det er bedst for jeres barns srogudvikling at i taler modersmålet derhjemme, ihvertfald hvis i ikke selv kender det danske sprog helt til bunds. Ellers risikerer barnet at lære et "overfladisk" dansk og samtidig have meget svært ved at rette op på det, af den simple grund at alle detaljeord/småord går tabt derhjemme når forældrene ikke behersker dansk fuldt ud. Hvis forældrene taler deres eget sprog hjemme får barnet alle detaljeord/småord med og har dermed en refenceramme når det skal lære dansk.

Så bliv i bare ved. Og så forklar pædagogerne at det altså er bevist at jo bedre barnet er til modersmålet jo bedre bliver det til andetsproget.

Jeg er selv pædagogmedhjælper og i vores hus der blander vi os ikk i at tosprogede taler andet hjemme. Det ved vi jo. Og så er det vores opgave at lære dem at kunne begå sig i institutionen med dansk. Er lidt forarget over den melding du får.

Dog vil jeg gerne sige at min helt personlige holdning er også at det ville være super hvis i også hjalp til med lidt dansk i hjemmet. Men alle pædagoger ved eller burde vide at tosprogede er langsommere til dansk fordi de lærer at udtrykke sig med følelser på det andet sprog først.

mor:) skriver:

Jeg læser til pæadagog og det vi har lært er, at jo bedre man er til sit modersmål jo bedre optager man andre sprog.

Så det er vigtigt at "pleje" sit modersmål og jeg synes det er underligt at pædagoger er kommet med sådanne kommentarer til dig.

Sådan tænkte jeg også