Amandas-mor skriver:
Ja, det gjorde vi. På SP's anvisning startede vi op på vælling da Amanda var knap 3 mdr og på lægens anvisning grød da hun var 3 mdr. Jeg var sådan set ikke bange, for det kunne næsten ikke blive værre end det var. Min før så glade lille pige havde helt opgivet at pludre eller smile eller lege eller sove. Det eneste hun lavede var at skrige af sult konstant, virkelig desperat og med tårerne løbende ned ad kinderne. Hun græd og græd og græd. Når et barn er sultent på den måde og ligefrem mistrives og det går ind og påvirker udviklingen hvis det får lov at fortsætte så skal sådan et barn have hjælp. Og odds er nok også størst for at hvis barnet er så sultent så er det nok klar til grød.
Min datter var så også klar, og der var ingen komplikationer. Under et døgn senere havde jeg min glade lille harmoniske pige igen. Min datter er sådan en pige, som aldrig græder hvis der ikke er noget galt. En meget glad pige. Hun spiste med god appetit af vælling og grød og der skete intet andet end at hun blev mæt. Så for hende var det det rigtige at gøre og det eneste jeg fortryder er at jeg først lyttede så meget til min SP at hun fik lov at græde af sult i knap 2 uger før hun fik den vælling. Men sådan er det jo at være førstegangsmor.
Jeg er 30 år gammel, og i min barndom anbefalede man mødre at starte grød op når barnet var 3 mdr og mange fik vælling fra 2 mdr. Vi er jo allesammen blevet til mennesker alligevel. Når det så er sagt, så ville jeg ALDRIG have startet op på grød før 4 mdr. hvis jeg ikke havde været tvunget til det. Og havde jeg kunnet vente til 6 mdr så havde jeg også helst gjort det. For det er klart det bedste for barnet. Men sådan skulle det så ikke være i min datters tilfælde. Hun var en meget stor pige selv ved fødslen og jeg gik over tiden med hende. Sådanne børn er ofte MEGET sultne når de bliver født og i tiden derefter. Især når de så også bliver flaskebørn tideligt som min datter desværre gjorde. Der er nogen som vil sige at det er bare et udviklingsspring som man skal igennem, og det er det også for nogles vedkommende, men hvis man har stået med et barn der skriger hjerteskærende af sult, og bare slet ikke trives eller sluger så meget mælk i døgnet at det er skadeligt med den mægnde, så ved man at det ikke bare er et udviklingsspring, men at det er sult og så skal der noget andet til. Det er ikke noget der skal holdes hen eller "behandles" ved at give barnet flasker med kogt vand som nogle sp'er også anbefaler. Tænk hvis man selv var desperat af sult og så bare fik en flaske med kogt vand!
Hvis man vil starte op med andet end mælk før 4 mdr kan man følge dette skema (men som sagt kun hvis barnet reelt ikke kan undvære den ekstra føde ud over mælken):
-Først prøver man at supplere sin mælk op med mme 2 (fx nan 2 el. lign). som mætter mere. Giver man kun flaske i forvejen skifter man helt over til mme 2,
-Er det ikke nok så indsætter man max 2 flasker vælling i døgnet (fx en morgen og en aften). Det skal være majsvælling uden smag,
-Er det ikke nok så giver man (evt samtidig med at man fortsætter med vællingen) grød. Man kan også starte ud med grøntsagsmos eller kartoffelmos, som er blidere for maven. Man starter stille og roligt op med 1-2 måltider grød/mos om dagen og hvert måltid er måske på en 5 til 10 små skefulde alt efter hvad barnet signalerer. Herefter kan man trappe stille og roligt op over nogle uger til man er oppe på 2 fulde måltider grød om dagen. Det er en god ide at give grøden inden man ammer/giver flaske. Altså således at det foregår i forlængelse af hinanden. Som ved alle andre kostændringer kan der komme lidt bøvl med maven og her kan man give Lactulose, men som sagt oplevede jeg ikke selv at Amanda fik problemer så hun var klar. Det handler om at aflæse om barnet er klar eller om det bare er et appetit/udviklingsspring.
Ja det blev et langt indlæg, men det her er også sådan lidt en af mine kæpheste
Tusind tak for dit lange og uddybende svar
Min søn er også født over tid, 10 dage, og han har altid haft en STOR appetit. Han er flaskebarn og vejer omkring 7,5 kg og er knap 3,5 mdr. Den seneste uges tid har han virket meget sulten. Han kræver mad oftere, sover dårligt, pyldrer meget og virker i det hele taget lidt irriteret. Specielt under måltiderne som er en kamp uden lige, da han hverken gider flaske eller mælk. Vi har prøvet at bruge sutter med et ekstra hul. Det gjorde ingen forskel andet end at han spiser hurtigere og mere. Han skal nu have mad 3 gange om natten, hvor det før kun var en. Han spiser ca. 1300 ml i døgnet, hvilket passer fint nok til hans vægt, men hvis du spørger mig, så synes jeg det er rigtig meget mælk på et døgn..
Jeg har slået det hen som om at det var en del af udviklingen, og at det ville gå over igen. Det kan det også sagtens være, men hvor lang skal denne udviklingsperiode så stå på? Jeg vil rigtig gerne vente med at give ham andet end mælk, men hvis det fortsætter ned af bakken, så må man vel gøre op med sig selv om det er udviklingen eller sulten der driller!?
