spisning

FruStolpe skriver:

Når man er 6 år så spiser man med kniv og gaffel på lige fd med de voksne.

Man sidder ved bordet til man siger tak for mad og så må man rejse sig og stille sin tallerken ud på bordet.

Vi forventer på ingen måde at børnene sidder stille og venter på vi andre er færdige. -hvorfor skulle de det???

 

ja, børn skal jo ikke tvinges til at sidde længe ved bordet, fordi de voksne gerne vil snakke. Det giver også forældre lidt alene tid, mens børnene leger.

Ciss skriver:

Jeg må bare spørge: Betyder det, at al fiskemad spises med fingrene? Det meste mad, jeg kender til, som er lavet af fisk, ville være noget svineri at spise med fingrene..... Den eneste undtagelse er vel fiskepinde (men der er nu heller ikke så meget fisk i )

Bare nysgerrig...

Vi fik kun at vide, at kunne det flyve, kunne det gnaves med fingrene....

ja fiske mader må ål må og men selfølig og nu sider vi jo ik med fingerne graved ned i mad der er klister ud til alle sider som sagt veljer de selv og jeg spiser selv det meste med kniv og gaffel og børnene ser hvad jeg gør

raca skriver:

vi sidder også og snakker men har ingen forventning om at de skal blive der, men som oftes gør de.. vi sidder fra ca 18-1830..

men din måde at beskrive det på lød som kæft trit og i skal bare makeret.. tror jeg frejltolkede ordet skabe sig..

men jeg kender så også mine børn så godt at jeg ved den store var gået i spise strejke ved jeres måde at spise på i ren prestations angst.. også fravalgt aftensmaden.. og det mener jeg ikke han kan være tjent med..

men hans tolkning af skeldud og straf er også meget anderledes end lille søsteren.. at jeg fjernede hans talerken midlertidigt.. som du gør ville han tolke som skeld ud og bryde grædne sammen.. også røg den hyggelige aftensmad.. de næste 3-4 aftner ville han skrige råbe og græde når vi bad ham sidde sig til bordet og næste og spise noget..forde han ikke ville kunne gøre det rigtigt.. selvom han realt kan spise med kniv og gaffel.. han stejler bare ved kravet om det.. hvis kravet er efterfulgt af en konsekvens.. der hendder gå sulten i seng.

tror bestemt du misforstår mig 

for ingen skal gå sulte i seng ,og for os skal et måltid være rigtig hyggeligt, vil sige ofte er manden og jeg færdige med at spise før drengene, men de sidder virkelig og hygger og snakker når vi spiser, og det syns vi personligt der skal være plads til, så skal vi lige hører en sang eller noget.. 

vores børn bruger bare meget længe om at spise, og derfor er det heller ikke et problem her.. den mindste på 1½ sidder så ikke så længe, og det er også fair nok, for stadigvæk skal det være hyggeligt at være samlet og spise..

men børn er jo også forskellige og forskelligt hvordan man skal siger og gøre tingene, og det tror jeg er vigtigt at huske på..

Yurie skriver:

jeg synes også det er hyggeligt at sidde og hygge over aftensmaden. snakke lidt. stille og roligt, og slappe af. 
Ja, for det er ret at man kan være ude og ha en god aften/dag. 

Nej, man skal ikke true dem og tage tallerknen væk fra dem i 5sek og sige, skal du ha resten? er ikke en trussel. Hvis barnet siger nej, er det jo ikke mere sulten. 
Ingen børn kommer til gå sulten i seng. Vi er jo ikk monstre.  

nej lige præcis det er det jeg mener, og som sagt alle børn er forsellige og forskellige måder man skal takle tingene på. 

som du siger et måltid skal være hyggeligt  så vi kan kun være enige 

Nu har jeg ikke læst alle svar men jeg kan fortælle dig at herhjemme har vi 4 børn på 4, 8, 10 og 12 år. Og her sidder alle uanset alder ordenligt ved bordet! Selvfølgelig er der forskel på hvor længe vi forlanger man skal kunne sidde ved bordet. Men man leger ikke ved bordet, man bruger sin kniv og gaffel hvor det er logisk at bruge den og har i øvrigt bare (i vores øjne) almindelige gode maner!

Jeg synes det er trist når det virker som om at forældre ikke tør eller ønsker at sætte grænser for børn. Børn har brug for faste grænser, regler og tydelige voksne. Man kan sagtens opdrage og have regler og sætte krav til sine børn og stadig have det hyggeligt. Jeg synes da slet ikke det fremmer hyggen at have unger der flintre rundt mens andre prøver at spise og snakke sammen.

Der er da også regler, grænser osv alle andre steder i samfundet som de skal lære at indordne sig under

Jeg synes alt for tit jeg høre nogle sige at de ikke kan overskue at være sammen med nogle venner pga deres børn (altså vennernes) fordi deres unger kravler på væggene, piller ved alting og man ikke kan få ørenlyd og deres forældre ikke sætter grænser. Og sådan har jeg også selv nogle venner hvor jeg ikke kan holde deres børn ud og derfor ikke ses særlig tit med dem.

Hvis ikke børn skulle lære gode maner, sociale spilleregler og almen dannelse fra sine forældre hvem skal så lære dem det?

Det er ikke min opgave som forældre at være mine børns bedste ven og det er ok hvis de bliver sure på mig en gang imellem når jeg opdrager på dem. Men jeg synes faktisk vi formår at hygge os rigtig meget også selvom vi sidder ordenligt.

Michelle

Polkaprik skriver:

Nu har jeg ikke læst alle svar men jeg kan fortælle dig at herhjemme har vi 4 børn på 4, 8, 10 og 12 år. Og her sidder alle uanset alder ordenligt ved bordet! Selvfølgelig er der forskel på hvor længe vi forlanger man skal kunne sidde ved bordet. Men man leger ikke ved bordet, man bruger sin kniv og gaffel hvor det er logisk at bruge den og har i øvrigt bare (i vores øjne) almindelige gode maner!

Jeg synes det er trist når det virker som om at forældre ikke tør eller ønsker at sætte grænser for børn. Børn har brug for faste grænser, regler og tydelige voksne. Man kan sagtens opdrage og have regler og sætte krav til sine børn og stadig have det hyggeligt. Jeg synes da slet ikke det fremmer hyggen at have unger der flintre rundt mens andre prøver at spise og snakke sammen.

Der er da også regler, grænser osv alle andre steder i samfundet som de skal lære at indordne sig under

Jeg synes alt for tit jeg høre nogle sige at de ikke kan overskue at være sammen med nogle venner pga deres børn (altså vennernes) fordi deres unger kravler på væggene, piller ved alting og man ikke kan få ørenlyd og deres forældre ikke sætter grænser. Og sådan har jeg også selv nogle venner hvor jeg ikke kan holde deres børn ud og derfor ikke ses særlig tit med dem.

Hvis ikke børn skulle lære gode maner, sociale spilleregler og almen dannelse fra sine forældre hvem skal så lære dem det?

Det er ikke min opgave som forældre at være mine børns bedste ven og det er ok hvis de bliver sure på mig en gang imellem når jeg opdrager på dem. Men jeg synes faktisk vi formår at hygge os rigtig meget også selvom vi sidder ordenligt.

Michelle

  hvor er jeg dog enige 

Polkaprik skriver:

Nu har jeg ikke læst alle svar men jeg kan fortælle dig at herhjemme har vi 4 børn på 4, 8, 10 og 12 år. Og her sidder alle uanset alder ordenligt ved bordet! Selvfølgelig er der forskel på hvor længe vi forlanger man skal kunne sidde ved bordet. Men man leger ikke ved bordet, man bruger sin kniv og gaffel hvor det er logisk at bruge den og har i øvrigt bare (i vores øjne) almindelige gode maner!

Jeg synes det er trist når det virker som om at forældre ikke tør eller ønsker at sætte grænser for børn. Børn har brug for faste grænser, regler og tydelige voksne. Man kan sagtens opdrage og have regler og sætte krav til sine børn og stadig have det hyggeligt. Jeg synes da slet ikke det fremmer hyggen at have unger der flintre rundt mens andre prøver at spise og snakke sammen.

Der er da også regler, grænser osv alle andre steder i samfundet som de skal lære at indordne sig under

Jeg synes alt for tit jeg høre nogle sige at de ikke kan overskue at være sammen med nogle venner pga deres børn (altså vennernes) fordi deres unger kravler på væggene, piller ved alting og man ikke kan få ørenlyd og deres forældre ikke sætter grænser. Og sådan har jeg også selv nogle venner hvor jeg ikke kan holde deres børn ud og derfor ikke ses særlig tit med dem.

Hvis ikke børn skulle lære gode maner, sociale spilleregler og almen dannelse fra sine forældre hvem skal så lære dem det?

Det er ikke min opgave som forældre at være mine børns bedste ven og det er ok hvis de bliver sure på mig en gang imellem når jeg opdrager på dem. Men jeg synes faktisk vi formår at hygge os rigtig meget også selvom vi sidder ordenligt.

Michelle

super god holdning.. er helt enig..

vil lige stille to ekstra spørgsmål..

Snakke med mad i munden?

Hvis du har givet dit barn lad os sige fisk og kartofler(og i fik præcis det samme for en uges tid siden og der var ingen problemer), men i dag vi dit barn kun spise kartoflerne og så ha flere.. 
Giver du barnet flere kartofler, og siger at det ikke behøver at spise fisken, selvom at du ved barnet kan li det(6årigt barn)?

Yurie skriver:

super god holdning.. er helt enig..

 

vil lige stille to ekstra spørgsmål..

Snakke med mad i munden?

Hvis du har givet dit barn lad os sige fisk og kartofler(og i fik præcis det samme for en uges tid siden og der var ingen problemer), men i dag vi dit barn kun spise kartoflerne og så ha flere.. 
Giver du barnet flere kartofler, og siger at det ikke behøver at spise fisken, selvom at du ved barnet kan li det(6årigt barn)?

Nej her snakker man heller ikke med mad i munden. Nogle gange lader jeg dog som om jeg ikke ser det hvis man lige sidder og har gang i en sjov samtale. Jeg kommer jo også selv til det en gang imellem hvis der liiige er et eller andet jeg vil skynde mig at sige

Her har vi den regel at man smager på maden. Kan man ikke lide den må man godt lade det være. Jeg synes tit jeg oplever at børn kan lide det ene den ene dag og ikke den næste. Det er skide frustrerende! Men jeg tror det er reelt nok nogle gange. Jeg har også selv et par ting jeg nogle gange kan lide og andre gange ikke. Det er meget underligt. Så jeg synes alt med måde. Hvis ikke det er noget der sker næsten dagligt ville jeg bare lade barnet få flere kartofler

raca skriver:

ja.. og der sidder de pænt.. for der er sitiotionen en anden..

og ja min 6 årige kan spise med kniv og gaffel..og gør det oftes, men det har været en glidne overgang.. for ved os skal mad ikke forbindes med prestation og tvang. men med hygge og at blive mæt..

 

men mine børn er så kloge at de kan skenlde mellem de scener de agere på. så de ved godt at de der hjemme gerne må gå rundt og spise frugt.. ligeså i BH.

men ved den ene bedstemor og den ene svigerinde skal de sidde mussestille ved bordet og gøre det-- det magter de fint..

og på resturant forsøger begge børn så godt de kan og spise med kniv og gaffel.. den store mestre det den lille ikke helt.

 

og nej de er bestemt ikke nogle grise når de spiser.. hænderne kan være fedtet. men de er ikke smudt ind i mad i ansigtet, de har ikke nasset bordet til.. maden bliver på talerken.

 

 

og tja når vi har gæster... så må gæsterne jo gå hvis de ikke syntes om den måde vi er på... groft sagt.

mine børn er ikke dukker der skal udstilles mens gæsterne er her.. men børn der skal ses høres og snakkes med.. hvis vi skal sidde pænt og snakke voksnet.. uden forstyrelser, tja så sender vi ungerne i byen.. da de ingen glæde har af og være udstillingsdyr.