Anonym skriver:
Jeg er anonym da dette er et meget følsomt emne.. Men jeg har virkelig brug for at komme ud med de her ting.. Har brug for nogle gode råd..
Jeg har en veninde som tog en overdosis af smertestillende piller mandag aften.. Hun tog 36 panodiler på 500mg. Der gik ikke lang tid efter at hun havde taget dem før hun fortalte hendes kæreste og en af deres fælles venner det, for det gik op for hende hvad hun havde gang i og ønskede ikke at dø, men det var et råb om hjælp.. Ingen af dem reagerede med andet end at sige til hende at hun var dum, de gjorde ingenting, bare lod hende være.. Hun skulle sove ved mig, jeg registrerede godt at hun kom ind og gik ud på toilettet og græd, men jeg tænkte at det nok var hende og hendes kæreste der havde skændes, hvilket ikke er unormalt.. Jeg ville så sove videre og tage den med hende dagen efter..
Da jeg vågnede i går morges og vækkede hende for at vi skulle i skole, sagde hun til mig at hun ikke kunne tage i skole og at hun ikke kunne bevæge sig eller noget.. Jeg spurgte så hvad der var galt og sagde at jeg kunne se der var noget galt, hun sagde til mig at hun havde dummet sig og tager 36 smertestillende, jeg sagde med det samme at vi skulle til lægen og spurgte selvfølgelig om der var andre der vidste det, hvor hun så fortalte at hendes kæreste og deres ven vidste det, men havde ikke gjort noget ved det.. Jeg blev fuldstændig chokeret over de ikke havde gjort noget ved det..
Vi kom så endelig til lægen, men kom til at sidde der og vente 3 kvarter før vi kom ind.. Da vi endelig kom ind, blev lægen mere eller mindre sur over at sekretæren ikke havde sagt hvad det drejede sig om.. Han ringede så efter en ambulance som kom og hentede hende og mig..
Vi kom op på sygehuset, hvor det hele var kaos, for hun skulle have noget modgift for alle de piller hun havde taget og det skulle jo gå hurtigt.. Hun skulle også have taget en masse blodprøver, så de kunne se hvordan hendes lever, nyre, hjerte osv. Ser ud.. Hun fik også afvide at da hun først kom ind så sent så var det ikke 100% sikkert hun overlever, da giften allerede kunne have trukket ind i lever, nyre og i værste tilfælde hjerte..
Jeg er rigtig bange og ked af det der er sket.. Jeg tænker rigtig meget på hvorfor jeg ikke reagerede da jeg hørte hun græd om natten, for havde jeg vågnet og opdaget hvad der var sket var hun kommet på sygehuset noget før og kommet i behandling.. Jeg vidste godt at hun var ked af det, jeg snakker også meget med hende om tingene, men jeg troede ikke det var så slemt.. Jeg føler bare så meget skyld..
Jeg sidder i skolen nu og kan slet ikke koncentrere mig om at lave noget, jeg tænker på hende konstant.. Jeg tænker om jeg ikke kunne have gjort noget for at forhindre det der er sket, hvorfor jeg ikke vågnede og reagerede på det og sådan nogen ting.. Jeg tror desværre bare ikke jeg kan klare både hendes og mine egne problemer, er sikker på at jeg knækker sammen inden længe, hvis jeg både skal tage mig af hende og mig selv.. Men jeg vil være stærk og klare begge ting.. For både hende og jeg selv skal ovenpå igen.. Jeg er heldigvis selv ved at være ovenpå efter 2 år med depression, men fik lige et knæk for lidt over en uge siden..
Bare tanken om at jeg kunne have vågnet og så kunne hun ligge død i sengen ved siden af mig.. Eller hvis jeg ikke havde gjort noget og bare var taget i skole, så kunne hun være død når jeg kom tilbage fra skole.. Det er forfærdeligt at tænke på..
Hvad skal jeg gøre for at både hende og jeg selv kommer godt videre?
Undskyld de manglende smileyer..
Orker ikke lige at læse alle indlæg igennem... Så du får den lige ud af ærmet...
Jeg var stort set i din situation da jeg var teenager... Og du skal være velkommen til at skrive en pb, hvis du har brug for det, eller en sludder...
I bund og grund endte det med at jeg måtte indse at man ikke kan passe på andre hvis ikke man passer på sig selv... Så DU må og skal komme i første række...
