ramt af modløshed..

Jeg tror faktisk, at du rammer sømmet dér - for jeg tror måske ikke, at jeg har lyst til på dén måde, at arbejde med mennesker. Altså som sosuhjælper.

Og jeg har også før tænkt, når mine veninder har talt om hvor omsorgsfuld osv jeg er, at for mig er der forskel på omsorg for sine venner, og så dét, at skulle yde det på jobbet. Jeg tror ikke, at det er mig.

Jeg har tænkt på den uddannelse, der hedder hospitalteknisk assistent.

Tænker, at det matcher en del af mine interessepunkter. Men ulempen er, at skoleperioderne foregår i Odense - og vi bor ret langt derfra.

Øv! Føler mig sgu lidt fiasko-agtig ind i mellem. At være 25, og ikke have et clue om, hvad jeg vil

Det skal du da ikke føle dig som. Jeg er 41 og har lige taget 1 år på pædagogstudiet og nu læser jeg socialrådgiver.

Ens liv ændrer sig jo hele tiden, så man kan ikke altid vide hvad man gerne vil, eller det man gerne ville, vil man pludselig ikke.

Men prøv at tænke i de store linier. Nu siger du hospitalsteknisk assistent...

Det kan jeg godt forstå du synes er interessant. Der er flere ting indenfor det område. Der er også dem der sidder med MR maskinen - det hedder vist også noget særligt

Er det menneskekroppen der er interessant? eller er det det tekniske? For hvis sidstnævnte kunne det jo være tekniker alle steder....

 

 

nu kunne jeg lige læse et andet sted at du var interesseret i mennesker, så kan det jo også være antropolog....

eller laborant biotekniker og i den dur.

Hvis du tager HF fag i den retning, så er du da godt på vej

Hvis jeg ikke finder en læreplads her til sommer står jeg det samme sted, for lige pt vil jeg ikke andet end dette, og at blive ved at gå i skole er simpelthen bare IKKE mig.

Jeg er ikke typen der stræber efter Viden, en høj uddannelse og et job med store lønninger.

Jeg stræber efter familie livet med mor, far, børn, hus og hund

Anonym skriver:

Det lyder rigtig spændende! Held og lykke

tak

Jeg kom pludselig til at tænke på denne tråd den anden dag - og tænkte at jeg så lige ville give en kort update.

Allerførst, så også tak til jer der har svaret men som jeg ikke fik svaret!

Jeg er jo så alligevel godt igang med at læse til sygeplejerske nu - og er rigtig glad for det!

Jeg afbrød min SOSU -uddannelse da jeg helt uventet blev optaget på sygeplejestudiet februar 2013.

Tanken var dengang at jeg jo så var igang med 'noget' og så måtte jeg jo tage den derfra.

Men jeg er blevet hængende, og det med en rigtig god fornemmelse i maven. Jeg har fundet ud af at der er mange måder at arbejde som sygeplejerske, så der er helt sikkert også en plads der passer til mig. Ellers overvejer jeg også at læse videre til sundhedsplejerske, når jeg har fået den nødvendige erfaring som sygeplejerske

Det var alt herfra - rigtig god sommer til jer alle!

Anonym skriver:

Jeg tror faktisk, at du rammer sømmet dér - for jeg tror måske ikke, at jeg har lyst til på dén måde, at arbejde med mennesker. Altså som sosuhjælper.

Og jeg har også før tænkt, når mine veninder har talt om hvor omsorgsfuld osv jeg er, at for mig er der forskel på omsorg for sine venner, og så dét, at skulle yde det på jobbet. Jeg tror ikke, at det er mig.

Jeg har tænkt på den uddannelse, der hedder hospitalteknisk assistent.

Tænker, at det matcher en del af mine interessepunkter. Men ulempen er, at skoleperioderne foregår i Odense - og vi bor ret langt derfra.

Øv! Føler mig sgu lidt fiasko-agtig ind i mellem. At være 25, og ikke have et clue om, hvad jeg vil

Hvad med bioanalytiker? Der yder du omsorg om ikke andet på en hel anden måde end de andre faggrupper i sundhedsvæsenet.
Jeg er selv ved at uddanne mig til det

Anonym skriver:

Jeg kom pludselig til at tænke på denne tråd den anden dag - og tænkte at jeg så lige ville give en kort update.

Allerførst, så også tak til jer der har svaret men som jeg ikke fik svaret!

Jeg er jo så alligevel godt igang med at læse til sygeplejerske nu - og er rigtig glad for det!

Jeg afbrød min SOSU -uddannelse da jeg helt uventet blev optaget på sygeplejestudiet februar 2013.

Tanken var dengang at jeg jo så var igang med 'noget' og så måtte jeg jo tage den derfra.

Men jeg er blevet hængende, og det med en rigtig god fornemmelse i maven. Jeg har fundet ud af at der er mange måder at arbejde som sygeplejerske, så der er helt sikkert også en plads der passer til mig. Ellers overvejer jeg også at læse videre til sundhedsplejerske, når jeg har fået den nødvendige erfaring som sygeplejerske

Det var alt herfra - rigtig god sommer til jer alle!

Dejligt at høre, at du er glad for sygeplejestudiet 

Jeg er selv uddannet sygeplejerske i 2005 og har taget en Master i sundhedsinformatik, som jeg blev færdig med i 2011. 

Du har ret, der er SÅ mange måder at være sygeplejerske på og jeg har både været på en sengeafdeling (som helt nyuddannet) og senere på Intensiv. Efter 3 år med Sundheds IT er jeg tilbage i alm. Sygeplejeråd og arbejder på et Asylcenter, hvilket jeg er rigtig glad for.

Sundhedsplejerske lyder rigtig spændende, så gå efter dine drømme 

Anonym skriver:

Jeg tror bare ikke, at jeg er berettiget til SU, da jeg har en afsluttet studentereksamen.

Er der nogen der kan opklare det for mig?

Og ja - det ER bare så vigtig, at finde det man brænder for. Synes man bliver presset fra alle sider, til at finde noget NU. Og jeg er gået totalt i baglås

Der er du desværre ikke efter den nye SU reform! Jeg står næsten samme sted, skal til at vælge uddannelse. Men ved ikke hvad jeg brænder 100% for!
Hvad med social rådgiver?

Anonym skriver:

Hej piger.

Dette indlæg har været længe undervejs, men er ikke blevet skrevet før, da jeg ind i mellem føler mig fjollet og flov over, at have det sådan.

Sagen er, at jeg ikke ANER hvad jeg vil. Eller nok rettere - hvad bliver jeg glad af?

Jeg er snart 25, og har ingen uddannelse ud over min studentereksamen.

Før min barsel, fik jeg startet på sosu-hjælper, og det er også meningen, at jeg skal tilbage til den uddannelse til maj. Men jeg føler virkelig ikke for det. Det er slet ikke det jeg brænder for!

Jeg havde en vision om, at skulle blive sygeplejerske - men det tror jeg heller ikke er mit kald

Jeg er på bar bund, og føler egentlig, at jeg spilder min og alle andres tid ved, at starte på en uddannelse, som jeg ikke er glad for

Alle jeg har forsøgt, at tale med dette om, mener, at sygeplejerske er perfekt for mig, da de mener, at mine evner er omsorg og at lytte osv..
Men, men.. det er ikke mit kald..

Hvad er så?

Er der nogen her på baby.dk der har stået i en lignende situation?
Hvad gjorde i for at løse det?

- og vigtigst: fandt i jeres kald? Er i glade?

Prøv at teste dig selv på:
www.studentum.dk


Kærligst
Sussie

Rettelse: hat lige set din opdatering.

skønt du blev glad for sygeplejestudiet alligevel

Anonym skriver:

Hej piger.

Dette indlæg har været længe undervejs, men er ikke blevet skrevet før, da jeg ind i mellem føler mig fjollet og flov over, at have det sådan.

Sagen er, at jeg ikke ANER hvad jeg vil. Eller nok rettere - hvad bliver jeg glad af?

Jeg er snart 25, og har ingen uddannelse ud over min studentereksamen.

Før min barsel, fik jeg startet på sosu-hjælper, og det er også meningen, at jeg skal tilbage til den uddannelse til maj. Men jeg føler virkelig ikke for det. Det er slet ikke det jeg brænder for!

Jeg havde en vision om, at skulle blive sygeplejerske - men det tror jeg heller ikke er mit kald

Jeg er på bar bund, og føler egentlig, at jeg spilder min og alle andres tid ved, at starte på en uddannelse, som jeg ikke er glad for

Alle jeg har forsøgt, at tale med dette om, mener, at sygeplejerske er perfekt for mig, da de mener, at mine evner er omsorg og at lytte osv..
Men, men.. det er ikke mit kald..

Hvad er så?

Er der nogen her på baby.dk der har stået i en lignende situation?
Hvad gjorde i for at løse det?

- og vigtigst: fandt i jeres kald? Er i glade?

Hej dig!

Jeg forstår godt dine tanker og følelser og tro mig - rigtig mange mennesker har det sådan. Vi bliver bare alle påduttet uddannelse og job som ultimatum, som det allervigtigste i verden. Men det er vigtigst at ha det godt, og for mit vedkommende hjalp det hekt vildt at tage HF enkeltfag på VUC - en super god tænkepause, hvor jeg i hvert faldfik god inspiration til, hvad jeg muglivis vil.

Men et godt skridt at tage er også, at vi ikke tænker på hvad andre vil mene og synes man bør.

Min søster fik også altid at vide at hun ville være perfekt sygeplejerske, men hun har hele tiden arbejdet sideløbende i Amnesty da hun var ude som vikar i hjemmehjælpen. Nu starter hun højst sandsynligt på RUC på den samfundsvidenskabelige linje.

Det jeg vil sige med det er, har du ikke en interesse eller hobby som du kan lide? Dét er muligvis dit kald. Ellers undersøg hvad de forskellige uni retninger går ud på :-)