ramt af modløshed..

Hej piger.

Dette indlæg har været længe undervejs, men er ikke blevet skrevet før, da jeg ind i mellem føler mig fjollet og flov over, at have det sådan.

Sagen er, at jeg ikke ANER hvad jeg vil. Eller nok rettere - hvad bliver jeg glad af?

Jeg er snart 25, og har ingen uddannelse ud over min studentereksamen.

Før min barsel, fik jeg startet på sosu-hjælper, og det er også meningen, at jeg skal tilbage til den uddannelse til maj. Men jeg føler virkelig ikke for det. Det er slet ikke det jeg brænder for!

Jeg havde en vision om, at skulle blive sygeplejerske - men det tror jeg heller ikke er mit kald

Jeg er på bar bund, og føler egentlig, at jeg spilder min og alle andres tid ved, at starte på en uddannelse, som jeg ikke er glad for

Alle jeg har forsøgt, at tale med dette om, mener, at sygeplejerske er perfekt for mig, da de mener, at mine evner er omsorg og at lytte osv..
Men, men.. det er ikke mit kald..

Hvad er så?

Er der nogen her på baby.dk der har stået i en lignende situation?
Hvad gjorde i for at løse det?

- og vigtigst: fandt i jeres kald? Er i glade?

Hvad med og tage nogle enkeltfag? noget du kan hygge dig med og samiddig opkvalificere dig? Det var hvad jeg blev rådet til. så har du alligevel ½ - 1 år mere før man skal beslutte sig hvor hen man vil i verden...

Det er jo vigtigt og ha tænkt det rigtig godt igennem, så man ikke står som 40 årig, og hader sit job som pesten... det er jo alligevel ca. 37 timer ugentligt vi skal bruge på det...

Anonym skriver:

Hej piger.

Dette indlæg har været længe undervejs, men er ikke blevet skrevet før, da jeg ind i mellem føler mig fjollet og flov over, at have det sådan.

Sagen er, at jeg ikke ANER hvad jeg vil. Eller nok rettere - hvad bliver jeg glad af?

Jeg er snart 25, og har ingen uddannelse ud over min studentereksamen.

Før min barsel, fik jeg startet på sosu-hjælper, og det er også meningen, at jeg skal tilbage til den uddannelse til maj. Men jeg føler virkelig ikke for det. Det er slet ikke det jeg brænder for!

Jeg havde en vision om, at skulle blive sygeplejerske - men det tror jeg heller ikke er mit kald

Jeg er på bar bund, og føler egentlig, at jeg spilder min og alle andres tid ved, at starte på en uddannelse, som jeg ikke er glad for

Alle jeg har forsøgt, at tale med dette om, mener, at sygeplejerske er perfekt for mig, da de mener, at mine evner er omsorg og at lytte osv..
Men, men.. det er ikke mit kald..

Hvad er så?

Er der nogen her på baby.dk der har stået i en lignende situation?
Hvad gjorde i for at løse det?

- og vigtigst: fandt i jeres kald? Er i glade?

Hej ..

Jeg startede på HGV inden jeg blev gravid .. Og var helt sikker på at butik var lige mig. Så blev jeg gravid 3 mdr inden jeg var færdig og glæede mig til jeg skulle ud og søge læreplads når min barsel var slut .. Men ærlig talt så er jeg slet ikke sikker på at det er det jeg vil .. Og aner faktisk ikke hvad jeg vil .. Så står lidt i samme situation som dig. 

Ravnholt skriver:

Hvad med og tage nogle enkeltfag? noget du kan hygge dig med og samiddig opkvalificere dig? Det var hvad jeg blev rådet til. så har du alligevel ½ - 1 år mere før man skal beslutte sig hvor hen man vil i verden...

Det er jo vigtigt og ha tænkt det rigtig godt igennem, så man ikke står som 40 årig, og hader sit job som pesten... det er jo alligevel ca. 37 timer ugentligt vi skal bruge på det...

Ja det er også det råd jeg vil give. Tag de fag på HF så du ved du kan komme ind på uddannelse, og så tænk lidt over hvad du kunne tænke dig i fremtiden. Skal det være noget med mennesker, eller er du helst fri. Altså træk de store linier op, så du ved hvor du bevæger dig henad

Puha hvor jeg kender til det.

Jeg tager avu lig nu og aner bare ikk hvad jeg skal efter sommerferien selvom der er to ting jeg brander for tør jeg ikk at springe ud i det

Ravnholt skriver:

Hvad med og tage nogle enkeltfag? noget du kan hygge dig med og samiddig opkvalificere dig? Det var hvad jeg blev rådet til. så har du alligevel ½ - 1 år mere før man skal beslutte sig hvor hen man vil i verden...

Det er jo vigtigt og ha tænkt det rigtig godt igennem, så man ikke står som 40 årig, og hader sit job som pesten... det er jo alligevel ca. 37 timer ugentligt vi skal bruge på det...

Jeg tror bare ikke, at jeg er berettiget til SU, da jeg har en afsluttet studentereksamen.

Er der nogen der kan opklare det for mig?

Og ja - det ER bare så vigtig, at finde det man brænder for. Synes man bliver presset fra alle sider, til at finde noget NU. Og jeg er gået totalt i baglås

Frk Mig skriver:

Hej ..

Jeg startede på HGV inden jeg blev gravid .. Og var helt sikker på at butik var lige mig. Så blev jeg gravid 3 mdr inden jeg var færdig og glæede mig til jeg skulle ud og søge læreplads når min barsel var slut .. Men ærlig talt så er jeg slet ikke sikker på at det er det jeg vil .. Og aner faktisk ikke hvad jeg vil .. Så står lidt i samme situation som dig. 

Så får du lige et

Og jeg håber, at det også må løse sig for dig .

aarhusmor skriver:

Ja det er også det råd jeg vil give. Tag de fag på HF så du ved du kan komme ind på uddannelse, og så tænk lidt over hvad du kunne tænke dig i fremtiden. Skal det være noget med mennesker, eller er du helst fri. Altså træk de store linier op, så du ved hvor du bevæger dig henad

Jeg tror faktisk, at du rammer sømmet dér - for jeg tror måske ikke, at jeg har lyst til på dén måde, at arbejde med mennesker. Altså som sosuhjælper.

Og jeg har også før tænkt, når mine veninder har talt om hvor omsorgsfuld osv jeg er, at for mig er der forskel på omsorg for sine venner, og så dét, at skulle yde det på jobbet. Jeg tror ikke, at det er mig.

Jeg har tænkt på den uddannelse, der hedder hospitalteknisk assistent.

Tænker, at det matcher en del af mine interessepunkter. Men ulempen er, at skoleperioderne foregår i Odense - og vi bor ret langt derfra.

Øv! Føler mig sgu lidt fiasko-agtig ind i mellem. At være 25, og ikke have et clue om, hvad jeg vil

Anonym skriver:

Hej piger.

Dette indlæg har været længe undervejs, men er ikke blevet skrevet før, da jeg ind i mellem føler mig fjollet og flov over, at have det sådan.

Sagen er, at jeg ikke ANER hvad jeg vil. Eller nok rettere - hvad bliver jeg glad af?

Jeg er snart 25, og har ingen uddannelse ud over min studentereksamen.

Før min barsel, fik jeg startet på sosu-hjælper, og det er også meningen, at jeg skal tilbage til den uddannelse til maj. Men jeg føler virkelig ikke for det. Det er slet ikke det jeg brænder for!

Jeg havde en vision om, at skulle blive sygeplejerske - men det tror jeg heller ikke er mit kald

Jeg er på bar bund, og føler egentlig, at jeg spilder min og alle andres tid ved, at starte på en uddannelse, som jeg ikke er glad for

Alle jeg har forsøgt, at tale med dette om, mener, at sygeplejerske er perfekt for mig, da de mener, at mine evner er omsorg og at lytte osv..
Men, men.. det er ikke mit kald..

Hvad er så?

Er der nogen her på baby.dk der har stået i en lignende situation?
Hvad gjorde i for at løse det?

- og vigtigst: fandt i jeres kald? Er i glade?

jeg har staaet i samme situation, alle sagde at jeg skulle uddanne mig som paedagog, men jeg har ikke lyst til at naar jeg er sammen med boern, skal det vaere fordi at jeg er paa arbejde, det vil jeg have som glaeden ved siden af og derfor har jeg soegt ind paa forfatterskolen og haaber virkelig at jeg kommer ind.

Anonym skriver:

Hej piger.

Dette indlæg har været længe undervejs, men er ikke blevet skrevet før, da jeg ind i mellem føler mig fjollet og flov over, at have det sådan.

Sagen er, at jeg ikke ANER hvad jeg vil. Eller nok rettere - hvad bliver jeg glad af?

Jeg er snart 25, og har ingen uddannelse ud over min studentereksamen.

Før min barsel, fik jeg startet på sosu-hjælper, og det er også meningen, at jeg skal tilbage til den uddannelse til maj. Men jeg føler virkelig ikke for det. Det er slet ikke det jeg brænder for!

Jeg havde en vision om, at skulle blive sygeplejerske - men det tror jeg heller ikke er mit kald

Jeg er på bar bund, og føler egentlig, at jeg spilder min og alle andres tid ved, at starte på en uddannelse, som jeg ikke er glad for

Alle jeg har forsøgt, at tale med dette om, mener, at sygeplejerske er perfekt for mig, da de mener, at mine evner er omsorg og at lytte osv..
Men, men.. det er ikke mit kald..

Hvad er så?

Er der nogen her på baby.dk der har stået i en lignende situation?
Hvad gjorde i for at løse det?

- og vigtigst: fandt i jeres kald? Er i glade?

Jeg bliver 24 i år og er først færdig med min HF til sommer, så har haft det præcis som dig. Anede slet ikke hvad jeg ville, har prøvet HG og alt muligt, ja endda arbejdet med forskellige ting uden at det var mig.

Tænkte så endelig at: - Jamen en studentereksamen kan man da altid bruge, men vidste stadig ikke hvad jeg ville..

Har virkelig efterhånden gennemstuderet www.ug.dk og prøvet deres uddannelses søger, selv søgt på ting der så kommer med flere forslag inden for samme emne osv osv. Har været meget meget usikker lige indtil for 6 mdr siden.
Føler min søgen efter svar blev ved at lande ved det samme og tænkte at måtte da være det jeg skal så og nu hvor ansøgningen er sendt afsted føler jeg mig afslappet og rolig

Har hele tiden været bange for at vælge noget forkert, noget kedeligt eller noget der var helt hen i vejret.

Prøv ligesom mig virkelig at gennemstudere   http://www.ug.dk/ . når du har gjort det, så gør det igen og igen - og igen indtil du  føler dig godt tilpas med det du finder frem til