Den lykkelige skriver:
Jo det er vel nok der omkring.. vi sad lige og snakkede om det og kæresten sagde også 3-4 år.. så må jeg lige vente 2-3 år 
Men irritere mig også lidt at jeg ikke får lidt tid til mig selv.. min kæreste går f.eks. i værkstedet hvis der kommer en kammerat fordi, eller kommer lidt ud/væk.. det er altid mig der sidder tilbage.. ja undskyld.. men synes bare det er så hårdt med den morsyge og at jeg skal bede om en friaften hvor jeg besøger mine forældre eller lignende.. hvor min kæreste bare kan "tage sig tiden" uden noget.. 
Jamen helt enig...jeg forstår præsis hvad du mener (min datter er 14 mdr). Jeg kan 100 % følge dig.
Noget som har hjulpet mig til at kunne lave nogle flere udendørs ting (fx i haven eller hænge tøj op udenfor osv) er at vi har købt sådan en stol ligesom de har i "Bonderøven". Ved du hvad jeg mener? Sådan en stol som barnet kan sidde i på ryggen. Så kan man gå rundt med dem på ryggen og ordne ting udenfor og de føler stadig at de er sammen med mor og ser en masse spændende fordi de ser verden oppe fra voksenhøjde.
Jeg syntes også at det har hjulpet mig simplethen at acceptere at sådan er det nu og der er jo også så meget glæde i det. Jeg har overgivet mig til om man så må sige, og helt sikkert vil der ske det at når vores børn er store nok til at vi får lidt frirum så vil vi sidde og små-tude og savne dengang de var små og hang på os og ville kramme hele tiden
Men ja, jeg syntes du har ret i at der er en totalt skæv fordeling imellem hvor meget frirum moren får i forhold til faren. Tit i alt fald.
Anmeld