Hvornår blev tiden jeres egen igen??

Amandas-mor skriver:

Jamen helt enig...jeg forstår præsis hvad du mener (min datter er 14 mdr). Jeg kan 100 % følge dig.

Noget som har hjulpet mig til at kunne lave nogle flere udendørs ting (fx i haven eller hænge tøj op udenfor osv) er at vi har købt sådan en stol ligesom de har i "Bonderøven". Ved du hvad jeg mener? Sådan en stol som barnet kan sidde i på ryggen. Så kan man gå rundt med dem på ryggen og ordne ting udenfor og de føler stadig at de er sammen med mor og ser en masse spændende fordi de ser verden oppe fra voksenhøjde.

Jeg syntes også at det har hjulpet mig simplethen at acceptere at sådan er det nu og der er jo også så meget glæde i det. Jeg har overgivet mig til om man så må sige, og helt sikkert vil der ske det at når vores børn er store nok til at vi får lidt frirum så vil vi sidde og små-tude og savne dengang de var små og hang på os og ville kramme hele tiden  

Men ja, jeg syntes du har ret i at der er en totalt skæv fordeling imellem hvor meget frirum moren får i forhold til faren. Tit i alt fald.

Nå jo sådan en kunne jeg da prøve at købe.. men hun hadede være i bæresele.. hun kan ikke klare det når hun er "fastspændt".. Men det var da et forsøg værd!
Ja det er total ulige fordeling.. Jeg aflevere og henter hver dag, står op med hende og gør hende klar..
F.eks. igår så skulle han ud og hente noget til hytten.. hvorfor kunne jeg ikke lige få lov at køre bare lige den halve time..
Så skulle vi afprøve noget med vores støvsuger om den virkede med en anden vi har ude i værkstedet og vupti så løber han da lige ud og gør det.. kunne jeg da også have gjort..
Nu står han så og laver bil (kunne jeg så ikke have gjort).. men altså bare for at sige at jeg da også mangler det frirum..
Jeg skal nærmest tigge og bede og ligge på knæ hvis jeg skal ud og handle for mig selv, tage ud og træne eller lignende..
Og i fredags kom en af hans venner lige forbi lige da han fik fri fra job.. så stod de da lige og lavede bil hele aftenen så han slet ikke var inde men jeg lavede alt med den lille, lavede mad, i bad og puttede osv.. synes bare det ervildt unfair..  ja øv.. undskyld jeg læsser af på dig

Den lykkelige skriver:

Nej man når virkelig bare intet.. jeg synes det er vildt frustrerende.. i forhold til det liv man havde før man fik børn.. har virkelig svært ved at vænne mig til det.. Nu går man bare og kigger på alle de ting man burde lave.. men man bare ikke kan..

Maja84 skriver:

ja jeg synes også tingene vokser en over hovedet, og her er det mest frustrerende vi har nogle ting som bare skal nås inden lillesøster kommer, så kunne være dejligt med lidt mulighed, men ikke nemt med en søn om benene, kunne godt finde på at bruge min bæreseleting men kan desværre ikke bruge den når jeg er gravid pga maven og tvivler også på han gad sidde der så længe af gangen

Ja det har du ret i.. Min ville i hvert fald ikke sidde stille..
Håber du når det du vil inden den lille ny kommer og tillykke i øvrigt!!

Nej, hvor jeg godt kan genkende den følelse - for et år siden. Min datter bliver to til maj, og tro mig, det bliver bedre!

Min datter var en værre hængegøj, og er det egentlig stadig, men hun er så stor nu, at hun kan hjælpe til med SÅ meget. Tro det eller ej, der sker forfærdelig meget på bare et år - fra et år til de er to år!

Op med hovedet, det bliver bedre!

Jeg kunne heller ikke holde ud, at jeg intet kunne foretage mig. Eller sådan følte jeg det.

Kan kun sige, at det går over! Om et års tid, vil tingene blive så meget nemmere!

Den lykkelige skriver:

Ja det har du ret i.. Min ville i hvert fald ikke sidde stille..
Håber du når det du vil inden den lille ny kommer og tillykke i øvrigt!!

Maja84 skriver:

jo tak

Jeg håber det hjælper når vores søn begynder at gå, måske det kan hjælpe på tingene

Ja det snakkede vi også om med vores idag.. Håber hun så føler sig mere med..

MGN~NGM<3 skriver:

Nej, hvor jeg godt kan genkende den følelse - for et år siden. Min datter bliver to til maj, og tro mig, det bliver bedre!

Min datter var en værre hængegøj, og er det egentlig stadig, men hun er så stor nu, at hun kan hjælpe til med SÅ meget. Tro det eller ej, der sker forfærdelig meget på bare et år - fra et år til de er to år!

Op med hovedet, det bliver bedre!

Jeg kunne heller ikke holde ud, at jeg intet kunne foretage mig. Eller sådan følte jeg det.

Kan kun sige, at det går over! Om et års tid, vil tingene blive så meget nemmere!

Årh tusind tak for din kommentar.. gør mig så glad og lettet at høre!!
Ja bare det at hun kan være med eller man kan forklare hende hvorfor man skal/gør de ting man gør og at hun så prøver hjælpe eller selv kan aktivere sig selv lidt mens man nu gør de ting

Den lykkelige skriver:

Årh tusind tak for din kommentar.. gør mig så glad og lettet at høre!!
Ja bare det at hun kan være med eller man kan forklare hende hvorfor man skal/gør de ting man gør og at hun så prøver hjælpe eller selv kan aktivere sig selv lidt mens man nu gør de ting

Godt jeg kunne hjælpe lidt.. Men det ændre sig! Og som du selv er inde på, hjælper det når de bliver ældre og man kan have dem med i det.. Næste år, når du fx skal i haven, vil jeg vædde min gamle hat på, at du vil elske at have hende med. For hun vil med sikkerhed også elske at hjælpe dig.. Og garanteret også i den her sommer..

Havde nogen sagt til mig for et år siden, at det blev bedre, havde jeg sagt "okay, så kender du ikke min datter godt nok". Hun var forfærdelig - forstå mig nu ret - jeg kunne ikke foretage mig noget som helst.

Og jeg havde heller aldrig i mit liv forestillet mig, at der kunne ske så meget på et år.. Men det sker SÅ meget på et år! Det er helt vildt hvad der sker på bare et år.. Men ærlig talt vil jeg også tro, at din datter vil elske at hjælpe dig til sommer. Der er hun alligvel de mdr. ældre, så så kan hun ENDNU mere end hvad hun formegentlig kan nu...

Den lykkelige skriver:

Nå jo sådan en kunne jeg da prøve at købe.. men hun hadede være i bæresele.. hun kan ikke klare det når hun er "fastspændt".. Men det var da et forsøg værd!
Ja det er total ulige fordeling.. Jeg aflevere og henter hver dag, står op med hende og gør hende klar..
F.eks. igår så skulle han ud og hente noget til hytten.. hvorfor kunne jeg ikke lige få lov at køre bare lige den halve time..
Så skulle vi afprøve noget med vores støvsuger om den virkede med en anden vi har ude i værkstedet og vupti så løber han da lige ud og gør det.. kunne jeg da også have gjort..
Nu står han så og laver bil (kunne jeg så ikke have gjort).. men altså bare for at sige at jeg da også mangler det frirum..
Jeg skal nærmest tigge og bede og ligge på knæ hvis jeg skal ud og handle for mig selv, tage ud og træne eller lignende..
Og i fredags kom en af hans venner lige forbi lige da han fik fri fra job.. så stod de da lige og lavede bil hele aftenen så han slet ikke var inde men jeg lavede alt med den lille, lavede mad, i bad og puttede osv.. synes bare det ervildt unfair..  ja øv.. undskyld jeg læsser af på dig

Jeg føler virkelig med dig  Det er ikke fair. Det lyder til at du i højere grad har et problem med din mand end med dit barn. Kan dig og manden ikke få en snak om det? Eller kan du selv prøve at give dig selv mere frihed ved simpelthen at tage afsted noget mere "leg at du er en mand". ? Det virker ikke rimeligt at du skal vente og vente på frihed indtil dit barn er x antal år gammel når det i virkeligheden er en adfærdsændring fra din mands side der er behov for. Ved han godt at du føler sådan her?

Ang. bonderøvs-stolen, så er de ikke spændt fast i den (i alt fald ikke i vores) så de føler sig ikke fastlåste, man regulerer bare stolens sider så de støtter barnet, men ikke noget med nogen sele. (men altså de kan ikke falde ud eller noget)

Da min datter begyndte i vs som 9 1/2 måned. Derfra synes jeg det lettede op.